08. maj 2017

Flere ældre udfordrer kommunernes økonomi

Næsten tre ud af fire kommuner forventer, at den demografiske udvikling vil give øgede driftsudgifter i 2018, og det er på ældreområdet, at der er udsigt til størst pres. Udgiftspresset vil stige i takt med, at der bliver flere ældre, siger forsker. Udviklingen kan tvinge os til at sænke den nuværende standard, lyder det fra borgmester.

Nu begynder der for alvor at blive flere ældre i kommunerne. Trods aktiv aldring og sundere ældre vil det hastigt stigende antal ældre allerede næste år sætte sit præg på kommunernes driftsudgifter. Det fremgår af en ny KL-rundspørge til kommunernes økonomichefer. Den viser, at næsten tre ud af fire kommuner forventer, at den demografiske udvikling vil betyde øgede driftsudgifter i 2018, og det er på ældreområdet, at der er udsigt til det største pres.

Hele 77 procent af kommunerne forventer øgede driftsudgifter på ældreområdet, mens det gør sig gældende for 50 procent af kommunerne, når det gælder sundhed, 48 procent på dagpasning og 47 procent på socialområdet. 

Den markante forventning om stigende ældreudgifter bakkes op af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger, der viser, at kommunerne alene fra 2017 til 2018 kan vente en stigning i antallet af +75 årige på fire procent. På den længere bane, fra 2017 til 2025, ventes stigningen at blive på hele 41 procent.

For Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), er der ingen tvivl om, at det stigende antal ældre vil påvirke den kommunale økonomi kraftigt.

»Kommunerne er i disse år under et demografisk udgifts-pres på ældreområdet i kraft af, at der bliver flere ældre og ikke mindst flere af de ældste ældre,« siger Kurt Houlberg og fortsætter:

»Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at man skal have kommunal omsorg og pleje, bare fordi man bliver ældre, men sandsynligheden er større, ikke mindst i de sidste år af livet. Og i takt med at der bliver flere og flere ældre, vil udgiftspresset stige både på ældre- og sundhedsområdet,« fastslår Kurt Houlberg.

Egedal Kommune i Nordsjælland med cirka 43.000 indbyggere er den af landets kommuner, der tegner sig for den største procentvise stigning i antallet af borgere, der er fyldt 75 år. Her ventes antallet at stige med 9,2 procent fra 2017 til 2018, og frem til 2025 ventes stigningen at blive på hele 69 procent.

Karsten Søndergaard (V), der 1. februar i år afløste Willy Eliasen som borgmester i Egedal Kommune, konstaterer, at ældreområdet er det, som udfordrer kommunen mest både på kort og længere sigt.

»Det udfordrer os, for den pose penge, som vi har, bliver ikke større. Pengene skal hentes via effektiviseringer og besparelser. Det er en hård nød at knække, men vi kan ikke skaffe pengene andre steder fra,« siger han.

I 2014 lagde kommunen en strategi, ”Parat til fremtiden”, hvor målet var at finde 125 millioner kroner ved effektiviseringer i administrationen og på fagcentrene. Og det er lykkedes, men samtidig vokser behovet for plejehjemspladser voldsomt.

»For et år siden fik vi et nyt plejecenter. Men vi har brug for et mere, herunder også et demensafsnit foruden det vi har,« siger Karsten Søndergaard.

En bevidst satsning

Ishøj Kommune på den københavnske vestegn kan fra 2017 til 2018 vente en stigning i antallet af +75 årige på 9,0 procent og kommer dermed ind på en 2. plads lige efter Egedal Kommune. Frem til 2025 ventes stigningen at blive på hele 89 procent.

Borgmester Ole Bjørstorp (S) siger, at den voksende ældrebefolkning her og nu lægger pres på antallet af genoptræningspladser, når kommunens borgere udskrives fra sygehuset.

»Vi har to centre, i Vallensbæk og i Ishøj. Men vi har for få pladser. Desuden har vi brug for flere akutboliger, men det koster mange penge.«

Ole Bjørstorp pointerer, at det i Ishøj Kommune har været en bevidst satsning at tilbyde en høj service til de ældre og sikre kapaciteten, så den svarer til behovet. Og det er en af årsagerne til, at der bliver flere af de ældste ældre:

»Vi gør meget for at hjælpe borgerne til at være aktive, når de bliver ældre. De får det bedre, og de lever længere, men det øger også presset på de kommunale udgifter.«

Med udsigten til, at antallet af +75 årige næsten fordobles, fra 1.199 i dag til 2.266 i 2025, vurderer borgmesteren, at det stiller kommunen under yderligere pres.

Hans kollega i Egedal Kommune, Karsten Søndergaard, siger, at han i det længere perspektiv ikke tror på, at kommunen kan holde den nuværende standard i forhold til de ældre.

»Vi arbejder med et strategisk mål om involvering. Vi bør hjælpe hinanden. De sunde og raske må hjælpe de syge og dårlige. Den model må vi fremme. Det bliver vi nødt til for at spare nogle hænder. Det handler om at involvere de frivillige, de pårørende og familien,« siger Karsten Søndergaard.

Han peger også på den hjælp, som teknologien kan tilføre ældreområdet:

»Vi har næppe endnu set alle de muligheder, som vi kan vente fra nye teknologiske hjælpemidler.«

Ifølge kommunalforsker ved KORA Kurt Houlberg vil det stigende antal ældre komme til at sætte pres på det serviceniveau, som den enkelte borger kan forvente at få. Som udgiftsrammen ser ud til at blive på nuværende tidspunkt, skal kommunerne ifølge forskeren ikke forvente at kunne bruge flere penge på at løse udfordringerne på ældreområdet.

»De vil derfor skulle løses inden for den nuværende samlede udgiftsramme. Og her vil der næppe være plads til, at ældreudgifterne kan blive udvidet, sådan at man udgiftsmæssigt kan have samme serviceniveau pr. ældre, som man har i dag.«

Kurt Houlberg vurderer, at det bliver nødvendigt at reducere servicen eller indrette sig på en anden måde:

»Man vil fortsat skulle omlægge servicen på ældreområdet i retning af mere rehabilitering og måske en større inddragelse af frivillige og foreninger i dele af den service, der bliver leveret. Samtidig skal man også fortsat kigge på, om man kan effektivisere arbejdsgange og den måde, man har skruet opgaveløsningen sammen,« siger Kurt Houlberg. 

KL’s formand og Kalundborgs borgmester, Martin Damm, konstaterer, at det stigende antal ældre allerede nu sætter kommunerne under pres, og at det pres kun vil stige i de kommende år. Han håber, at regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne om næste års økonomi vil være med til at diskutere, hvordan vi som samfund overvinder udfordringen:

»Vi skal i kommunerne selvfølgelig fortsat arbejde med at udvikle nye metoder og gøre tingene mere effektivt, men udfordringen er så stor, at det ikke er nok. Vi bliver nødt til også at få skabt et økonomisk råderum til kommunerne, så de kan håndtere udgiftspresset. Samtidig er vi nødt til at prioritere forebyggelse, så vi sørger for, at de ældre er selvhjulpne så lang tid som muligt,« siger Martin Damm og fortsætter:

»Ellers kommer vi til at skulle diskutere, hvordan vi sikrer, at dem, der virkelig har behov, får den hjælp, de skal have, mens andre må nøjes med mindre.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kldk. og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk