22. maj 2017

Danskerne vil hellere krydse Atlanten end Storebælt for at arbejde

På begge sider af Storebælt foretrækker danskerne at finde arbejde i USA eller Canada frem for på den anden side af Storebælt, viser ny Momentum-måling. Danskernes indenlandske mobilitet er så lav, at den skaber store problemer for virksomheder, som oplever alvorlig mangel på arbejdskraft, lyder det fra Dansk Erhverv og borgmester.

Danskerne vil hellere tage turen over Atlanten end Storebælt for at arbejde. I en ny måling, som YouGov har lavet blandt et repræsentativt udsnit af den 18-74 årige befolkning for Momentum, svarer indbyggerne på begge sider af Storebælt, at de foretrækker at arbejde i enten USA eller Canada frem for på den anden side af Storebælt.

I tre ud af fem regioner foretrækker man i det hele taget at arbejde i USA eller Canada frem for i en anden dansk region. Og i de to sidste, Region Syddanmark og Sjælland, er det kun den nærmeste storby – henholdsvis Århus og København – der er mere attraktiv end en tur over Atlanten.

Blandt borgere i Region Hovedstaden kan 32 procent forestille sig at arbejde i Nordamerika, mens tanken om et job i Aalborg kun tiltaler 10 procent. Omvendt kan 23 procent af de residerende i Region Nordjylland se et arbejde oversøisk for sig, mens bare 14 procent anser det for en mulighed at brødføde sig i Storkøbenhavn.

Generelt er ønsket om at arbejde i en anden region ikke videre udbredt blandt danskerne. Blot fire procent af beboerne i Region Sjælland er åbne for at have deres skrivebord stående i Sønderborg, ligesom beskedne to procent af folket i Region Syddanmark drømmer sig til enten Lolland eller Falster for at forsørge sig selv.

For Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, beviser det, at danskere er stedbundne, når han ser på, hvilke områder af kongeriget de kan forestille sig at fortsætte karrieren i.

»Det er en markering af, hvor højt folk elsker de steder, de har slået sig ned. Det er selvfølgelig også et udtryk for en almindelig tendens til altid at retfærdiggøre den situation, man står i, og erklære sig tilfreds med, hvor man er. Men tallene afspejler et tilvalg af det sted, man bor, og en stor loyalitet over for det,« siger Henning Jørgensen.

Professoren påpeger dog, at der også er et element af fravalg i danskernes geografiske jobpræferencer. Det skal ikke mindst tilskrives mediedækningen af yderområderne, som påvirker mobiliteten, mener Henning Jørgensen.

»Alene udtrykket "Udkantsdanmark" er jo diskriminerende på mange måder. Pressen tegner ofte stereotype billeder af forskellige områder, og derfor får nogle af dem ikke det positive image, der skal til for at tiltrække arbejdskraft. Det forstærker tendensen til, at folk vil være i storbyerne,« siger arbejdsmarkedsforskeren.  

Katastrofal mangel på arbejdskraft

I Dansk Erhverv er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær bekymret over at se, at ønsket om et arbejde uden for egen region ikke er større blandt danskerne. Det har store konsekvenser, påpeger han.   

»Det er en kæmpe udfordring for et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er høj. Mangel på arbejdskraft er i forvejen med til at bremse virksomheder i at indfri de ønsker, de har om at opretholde deres aktivitetsniveau eller øge det. Derfor er det et problem, at folk ikke vil flytte efter, hvor jobbene er,« siger Peter Halkjær. 

En kommune, som gerne ser danskernes interesse for at arbejde i andre dele af landet stige, er Sønderborg. Området rangerer – kun undergået af Lolland og Falster – næstlavest i Momentums måling, hvor kun otte procent kan se sig selv arbejde i Sønderborg.    

Borgmester Erik Lauritzen (S) fortæller, at virksomhederne i Sønderborg efterspørger arbejdskraft, som byen ikke er leveringsdygtig i for øjeblikket. Det er meget problematisk for kommunen, fastslår borgmesteren.  

»Vi har rigtig mange mellemstore og mindre virksomheder, der egentlig er førende på deres felt, og som i de kommende år vil vokse. Men hvis ikke de kan få det mandskab, de skal bruge til deres udvikling, flytter de jo væk. Det er en katastrofe for Sønderborg, men kan også ende med at blive det for Danmark,« siger han.

Erik Lauritzen mener, at arbejdsmobiliteten blandt danskerne er for lav. Men borgmesteren og kommunen påtager sig deres del af ansvaret for, at befolkningens villighed til at arbejde i Sønderborg ikke er større.   

»Igennem mange år har der været en opfattelse af, at alt det spændende foregår i landets fire store byer, og at de spændende virksomheder også ligger dér. Vi har i fællesskab med virksomhederne i området nok været for dårlige til at fortælle, at det er en misforståelse. At det faktisk er her i Sønderborg og provinsen, de egentligt værdiskabende virksomheder ligger, og at de er højteknologiske og spændende,« siger han. 

Derfor har kommunen i samarbejde med virksomhederne finansieret en kampagne for at få flere studerende til Syddansk Universitetets afdeling i Sønderborg. Dels for at øge kendskabet til institutionen og tiltrække nye borgere til området, men også for at kunne levere velkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, forklarer borgmesteren.

Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, fremhæver også, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en barriere for vækst i yderområderne. Derfor er det afgørende, at ikke mindst højtuddannede er parate til at flytte sig på tværs af landet.

»Vi har brug for, at danskerne generelt bliver mere mobile og parate til at flytte sig, hvis der dukker et spændende job op i en anden landsdel. Men især højtuddannede er vigtige, fordi de både bidrager til vækst og skabelsen af nye job, når de sætter deres kompetencer i spil i mindre og mellemstore virksomheder. Nogle gange bliver vi dog nødt til at hjælpe folk lidt på vej,« siger Thomas Kastrup-Larsen og fremhæver, at nogle kommuner har gode erfaringer med for eksempel konkrete samarbejder mellem store byer med mange ledige dimittender og mindre byer med efterspørgsel på bestemte kompetencer.

KL-udvalgsformanden fremhæver også, at det kræver et fornuftigt serviceniveau og pæne omgivelser, hvis det skal lykkes at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til alle dele af landet:

»Hvis folk skal bo og arbejde i hele landet, kræver det, at alle kommuner er i stand til at levere høj kvalitet i eksempelvis folkeskolen og dagtilbud. Derudover kræver det en fornuftig boligmasse og pæne omgivelser, hvor forfaldne huse ikke skræmmer tilflyttere væk. Derfor ønsker KL blandt andet, at staten skal afsætte flere penge til nedrivning af gamle huse, end den gør i dag.«

Man skal være klar til at flytte

Også Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv, mener, at danskerne i højere grad bør være indstillet på at hive teltpælene op for at arbejde. Især ledige borgere skal være mere mobile på tværs af landkortet. 

»Det er ikke givet, at der lige er en jobåbning inden for det område, man bor i. Det vigtigste er, at man hurtigt kommer tilbage i arbejde. Så må man tage det job, der er. Set fra et virksomhedsperspektiv skal arbejdskraften til enhver tid søge hen, hvor der er job at få,« siger Peter Halkjær. 

Han tilføjer, at virksomheder ikke kun oplever utilstrækkelig geografisk mobilitet blandt danskerne. Også på tværs af uddannelsesbaggrund og fagområder skal viljen til at tage andre job blive større, mener han.  

Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet, er enig i, at det er et arbejdsmarkedspolitisk problem, hvis der opstår for mange flaskehalse med ledige job, som ikke bliver besat. Med en højkonjunktur undervejs er det et realistisk scenarie, og det er man nødt til at skærpe opmærksomheden omkring, påpeger han.

Men han kan også finde positive aspekter i danskernes bekendelse til de regioner, de er bosat i. For det sikrer nemlig sammenhængskraft i lokalsamfundene rundt om i landet, pointerer arbejdsmarkedsforskeren.

»Det siger jo noget om, at familie- og netværksrelationerne er stærke i hele Danmark. Det er det, der gør, at folk kender og har tillid til hinanden. Set fra den sociale vinkel er det jo slet ikke så tosset.«

Af Anders Egedal, anep@kl.dk  

YDERLIGERE MATERIALE