08. juni 2017

Store forskelle i BNP kommunerne imellem

Der er store forskelle på tværs af kommuner med hensyn til, hvor meget arbejdspladserne i de enkelte kommuner bidrager til den samlede værdiskabelse i Danmark. Det betyder dog ikke, at velstanden er tilsvarende koncentreret, ikke mindst fordi en væsentlig del af den skabte værdi tilfalder pendlerne. Af Jonas Dan Petersen, specialkonsulent og Søren Lindemann Aagesen, kontorchef - begge KL's Økonomiske Sekretariat

Bruttonationalproduktet (BNP) måler værdien af den samlede produktion fratrukket værdien af de anvendte råstoffer med videre. Danmarks Statistik offentliggør løbende BNP-opgørelser for hele landet og på landsdelsniveau. Danmarks Statistik har for nylig lavet en specialkørsel for KL, der giver mulighed for at se, hvordan værdiskabelsen fordeler sig på kommuneniveau.

BNP pr. indbygger anvendes ofte som mål ved sammenligninger af velstanden i forskellige lande. BNP pr. indbygger opgjort på kommuneniveau giver et temmelig skævt billede af velstanden i de enkelte kommuner, ikke mindst fordi en væsentlig del af den skabte værdi tilfalder pendlende arbejdskraft fra andre kommuner med videre. Opgørelserne kan i stedet ses som et billede på forskelle i koncentrationen af værdiskabelse på tværs af kommuner. Hvordan kommunerne ligger i disse opgørelser er resultatet af, hvor mange arbejdspladser de har i forhold til antal indbyggere sammenlignet med landsgennemsnittet, og hvor høj produktivitet arbejdspladserne i kommunen har i forhold til landsgennemsnittet.

Store forskelle i værdiskabelse

BNP pr. indbygger varierer en del på tværs af kommunerne i Danmark, når den måles ved BNP pr. indbygger (jf. figur 1 i bilaget). Kun knap 20 procent af kommunerne ligger indenfor plus/minus 15 procent af landsgennemsnittet. Over 60 procent af kommunerne ligger til gengæld mindst 15 procent under landsgennemsnittet, og 1/3 af kommunerne ligger 30 procent eller mere under. I den anden ende ligger kun 18 procent af kommunerne mindst 15 procent over landsgennemsnittet. At de fleste kommuner befinder sig under landsgennemsnittet skyldes, at en del af kommunerne over landsgennemsnittet trækker gennemsnittet kraftigt op, fordi de ligger så højt i forhold til andre kommuner.

Størst BNP pr. indbygger findes i Ballerup, Billund og Glostrup, der samlet har et tre gange så stort BNP pr. indbygger som for hele landet. Samtidig ligger de tre kommuner med lavest værdiskabelse Dragør, Stevns og Solrød på lidt under det halve af landsgennemsnittet. En meget stor del af denne variation skyldes dog pendling. Når borgerne pendler mellem kommuner, opstår der forskel på lønnen udbetalt af kommunens virksomheder og lønnen modtaget af kommunens borgere.

Ballerup og Glostrup er de to kommuner, hvor mest løn bevæger sig ud af kommunen. På den anden side er Dragør og Solrød de to kommuner, hvor mest løn bevæger sig ind i kommunen. Stevns er den ottendestørste modtager af løn via pendling, mens Billund er den sjettestørste afgiver af løn til borgere fra andre kommuner.

Mobilitet er vigtigt 

Der er en tendens til, at kommuner, der havde et højt BNP pr. indbygger i 1993 i forhold til landsgennemsnit oplevede en generel stigning i realvæksten i BNP pr. indbygger i perioden 1993-2015 i forhold til landsgennemsnit. Det ses, at forskellene mellem kommunerne er blevet større over denne 22-årige periode (jf. figur 2 i bilaget). Disse stigende forskelle i økonomisk aktivitet giver sig dog ikke nødvendigvis udslag i større forskelle mellem borgerne i indkomst. Pendling udjævner forskellene mellem kommuner i betydelig grad. 

Forskellene i værdiskabelsen pr. indbygger og det forhold, at den er øget yderligere over de seneste par årtier, understreger, at pendling i stigende grad er vigtig i forhold til at sprede den skabte værdi ud i landet. Det er derfor væsentligt, at kommunerne har fokus på at sikre høj mobilitet i arbejdsstyrken og selvsagt også på det lokale erhvervsklima. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag 8. juni