19. juni 2017

Forskning i læringsplatforme: Fælles forsøg skaber mening

Fælles arbejde med læringsdesign og en ledelse med både rammer og frirum skal bære implementeringen af læringsplatformene. Det er nogle af konklusionerne fra forskningsprojektet "Anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler".

Baggrund for projektet

Projektet er blevet til i regi af It i folkeskolen (et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen), og formålet har været at samle viden om, hvordan platformene bruges i undervisningen, og hvad deres betydning er for læringsprocessen.

15 skoler fra 11 kommuner har deltaget i projektet. Her har de udviklet, designet og afprøvet nye undervisningstiltag med udgangspunkt i deres eksisterende praksis, så platformene bedst muligt understøttede undervisningen og elevernes læring.

Projektet er mundet ud i 16 moduler/cases, herunder læringsforløb og instruktionsvideoer, og seks forskningsrapporter, der alle kan findes på EMU.dk.

Læringsplatformene er på vej

Forskningsprojektet var bygget op omkring en designproces koblet med metoden fremtidsværksted. Man indledte med en kritisk fase efterfulgt af en fantasifase, hvorefter man omsatte fantasifasens ideer til konkrete planer og læringsdesigns. Processen er beskrevet i projektets delrapport 2 og 3.

- Projektet viser os, at læringsplatformene er på vej nu – de er stadig under udvikling, men de er på vej. Lærerne oplevede, at fordi de havde lavet deres undervisning med afsæt i konkrete og målbare læringsmål, kunne de bedre evaluere, og det øger kvaliteten af læringen, siger Mads-Peter Galtt, der er projektleder i KL's Kontor for Børn og Folkeskole og har repræsenteret BPI-programmet i projektet.

Design bærer implementeringen frem

På en fuldt booket konference den 7. juni, hvor resultaterne blev præsenteret, blev det fortalt, at skolerne havde oplevet, at projektets designprocesser havde bidraget til at udvikle og beskrive ny meningsfuld pædagogisk praksis med læringsplatformene.

- Vi kan se, at arbejdet med læringsplatformene tager et stort spring fremad, når man som i dette projekt inkluderer i sin proces, at lærerne udtænker, afprøver og videreudvikler nye læringsdesigns med de nye platforme, siger Mads-Peter Galtt.

- På samme måde står det også klart, at kollaborative processer, der inddrager alle medarbejdere, og hvor man går all in, har stor positiv effekt på medarbejdernes oplevelse af at kunne bruge læringsplatformen til noget godt.

Ledelse er afgørende

Et af materialerne fra projektet guider skoleledere i at eftergøre processen med kritik, fantasifase og design af ny praksis, ligesom der er råd om, hvordan man som leder navigerer i forhold til de nye betingelser for personalets centrale opgaver. Implementeringen af kalder på både plads og opmærksomhed fra ledelsen, pointerer Mads-Peter Galtt.

- Det er afgørende, at implementeringen bliver ledet med tydelighed. Som leder må man sætte sig ind i læringsplatformene, helt ned i detaljerne, for sammen med medarbejderne at kunne forme en lokal praksis, der spiller sammen med skolens pædagogiske principper. Lederen skal sætte klare rammer og samtidig give medarbejderne det rum til indflydelse, som gør det meningsfuldt for dem at bruge platformen.

- Vi kunne se, at når lærerne engagerede sig i læringsplatformen, kunne de se en mening med den. Og det er det engagement, kombineret med en lydhørhed over for lærernes faglighed og konkrete behov, man kan bygge en meningsfuld, lokal praksis med læringsplatforme på, siger Mads-Peter Galtt.