14. juni 2017

Folkemødet ’17: Debat om de danske business regioner

Hvorfor gavner det både land og by, at kommunerne samler sig i business regioner? Oplev debatten på Folkemødet og hør den globale rådgiver Greg Clark fortælle, hvorfor kommunesamarbejderne er en succes i England men en fiasko i Italien.

Kom og vær med. De otte danske business regioner og KL inviterer til debat på Folkemødet fredag den 16. juni kl. 14.00-15.00 i KL's telt på plads F2 KL ved Allinge Røgeri / Bibliotek.  

Vækst til både land og by
Alle kommunerne i Danmark har samlet sig i otte forskellige business regioner, og det er der en grund til. Business regioner er et politisk samarbejde, som har et kæmpe potentiale for at skabe netop den vækst til hele Danmark, som alle i det politiske system taler om. 

En international tendens
Danmark har brug for stærke business regioner, hvis vi skal følge med. Kampen om at tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser er international. Derfor kommer Greg Clark, som er rådgiver for RPA New York og Oslo region, og fortæller om, hvad der skal til for at skabe et handlekraftigt samarbejde på tværs af kommunerne.  

Kom og vær med
Deltag i debatten og bliv klogere på de danske business regioners unikke potentiale. Læs mere om debatten i Folkemødets program. Vel mødt.

Spørgsmål til debatten kan rettes til Claus Wistoft, formand for Business Region Aarhus, på clwis@syddjurs.dk eller telefon 2016 5414.