19. juni 2017

De økonomiske rammer for 2018 er på plads

Med økonomiaftalen for 2018 er rammerne om den kommende budgetlægning på plads. Der er mulighed for en lille vækst i såvel service- som anlægsudgifterne, og finansieringstilskuddet fortsætter. Af Rasmus Brask, souschef i KL’s økonomiske sekretariat og Michael Laursen, teamleder i KL’s økonomiske sekretariat.

Efter et meget intenst forhandlingsforløb lykkedes det torsdag den 1. juni at lande en økonomiaftale for 2018. Forud var gået flere møder med regeringen i løbet af maj måned og marathon-forhandlinger, da maj blev til juni. Forhandlingerne havde de økonomiske hovedtal for service, anlæg og finansiering i centrum. Det var således de temaer, der blev fremhævet som særligt vigtige i dialogen op til forhandlingerne, lige fra KØF (Kommunaløkonomisk Forum) i januar over de regionale møder i foråret og til det repræsentantskabsmøde, som blev afholdt lige inden, forhandlingerne gik ind i slutspurten.

Økonomien for 2018

Særligt mulighederne for at investere og afholde anlægsudgifter var et hovedtema ved forhandlingsbordet. KL ønskede at øge anlægsrammen fra de nuværende 16,3 milliarder kroner. Behovet for at bygge og renovere er markant, og anlægsrammen er de senere år blevet gradvist reduceret. Regeringen ønskede omvendt at fortsætte nedreguleringen med henvisning til blandt andet begynd-ende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren. Regeringen spillede derfor ud med et niveau på 15 milliarder kroner.

Økonomiaftalen for 2018 indeholder en anlægsramme på 17 milliarder kroner, hvilket derfor indebærer, at anlægsmulighederne forbedres lidt i forhold til niveauet her i 2017. Det er så til gengæld vigtigt, at rammen overholdes i såvel budget og regnskab, hvilket aftaleteksten understreger. En eventuel overskridelse af niveauet i forbindelse med efterårets budgetlægning vil medføre en sanktion på op til én milliard kroner. Dog tages der hensyn til det samlede budgetterede niveau for service- og anlægsudgifterne. 

Netop servicerammen var også et hovedforhandlingstema. Udgangspunktet for forhandlingerne var en nedregulering på en halv milliard kroner i forlængelse af sidste års økonomiaftale og igangsættelsen af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet. KL ønskede imidlertid at hæve rammen med henvisning til det udgiftspres, som kommunerne skal håndtere på en række områder. Økonomiaftalen indeholder på den baggrund et løft på 0,8 milliarder kroner i forhold til udgangspunktet – og dermed et løft på 0,3 milliarder kroner i forhold til rammen her i 2017. 

Finansieringstilskuddet videreføres samtidig, hvilket ligeledes var et hovedkrav fra KL’s side. Også i 2018 udmøntes derfor i alt 3,5 milliarder kroner, hvoraf de to milliarder kroner fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Samtidig videreføres lånepuljen på 500 millioner kroner til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner, ligesom staten betaler en forhøjelse af særtilskudspuljen til 350 millioner kroner. 

I forhold til finansiering er det samtidig værd at bemærke, at økonomiaftalen ikke indeholder en midtvejsregulering af økonomien for 2017. Såvel overførselsudgifterne og pris- og lønudviklingen har ellers udviklet sig lavere end forventet sidste sommer, og regeringen krævede på den baggrund 1,9 milliarder kroner tilbage fra kommunerne. Det krav blev imidlertid forhandlet væk, og pengene bliver derfor i de kommunale kasser. 

Økonomiaftalen indeholder herudover også i år en statslig finansieret tilskudsordning til skattenedsættelser. Tilskudsordningen målrettes kommuner, der i efterårets budgetlægning sænker indkomstskatten uden at hæve andre skatter. Målsætningen er, at det bidrager til skattenedsættelser på i alt 450 millioner kroner. Der gives mulighed for, at andre kommuner omvendt kan hæve skatten med i alt 200 millioner kroner uden risiko for sanktion. 

Uændret grundkapitalindskud

De almene boliger var også en hovedknast ved forhandlingsbordet. Regeringen ønskede nemlig en væsentlig forhøjelse af grundkapitalindskuddet og dermed den kommunale betalingsandel i forhold til opførelsen af almene boliger. Samtidig ønskede regeringen en differentieret model for indskudsprocenten efter boligstørrelse for at styrke incitamenterne til at bygge mindre boliger.

Økonomiaftalen indebærer, at grundkapitalindskuddet fastholdes på 10 procent i 2018, og at det først i næste års forhandlinger skal drøftes, hvordan der kan indføres en model til at styrke incitamentet til at bygge små og billige boliger. Samtidig gennemføres en række tiltag til billiggørelse af driften og opførelsen af almene boliger samt større fleksibilitet i anvendelsen af boligerne. Tiltag som har været efterspurgt af en lang række kommuner. For eksempel skabes mulighed for at indskrive krav i lejekontrakter for længerevarende botilbud om, at borgere kan visiteres til en ny bolig, hvis plejebehovet ændres betydeligt. 

Gennembrud i forhold til beskæftigelseslovgivningen

Økonomiaftalen markerer også et gennembrud i forhold til at gøre op med de mange komplicerede regler på beskæftigelsesområdet. Regeringen vil således i efteråret fremlægge et udspil til en ny lov om aktiv beskæftigelse, hvor målsætningen er at gennemføre en gennemgribende forenkling. Udgangspunktet er, at hovedparten af reglerne skal være fælles for alle målgrupper, hvilket ligger i god forlængelse af KL’s forenklingsudspil fra foråret. 

Samtidig vil der allerede med virkning i 2018 blive igangsat en række tiltag, der vil fungere som ”forbrænder” for den nye beskæftigelseslov. Blandt andet indføres et forenklet kontaktforløb i jobcentrene, der er ens på tværs af hovedmålgrupper, og hvor der alene stilles krav til et bestemt antal samtaler i starten af ledighedsforløbet. 

Regelforenklinger og bedre styringsmuligheder

Ud over gennembruddet på beskæftigelsesområdet indeholder økonomiaftalen en lang række øvrige tiltag i forhold til regelforenklinger og bedre styringsmuligheder. Det hænger sammen med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet og aftalen med regeringen om at forbedre effektiviseringsmulighederne for i alt én milliard kroner. 

Blandt andet afskaffes kravet om halvårsregnskaber, der skabes friere rammer for klassedannelse samt bedre muligheder for fælles ledelse mellem dagtilbud og skoler. Samtidig forbedres styringsmulighederne på særligt det specialiserede socialområde, hvor der for eksempel indføres et mere risikobaseret socialtilsyn, identificeres en række værktøjer og anbefalinger, der kan understøtte styringen af voksenområdet, og indføres én handleplan med fokus på den enkelte borger frem for forskellige på tværs af lovgivninger. 

Alt det andet

Økonomiaftalen indeholder også en række andre vigtige elementer. Det slås for eksempel fast, at der er brug for ro om folkeskolen, så den får de bedst mulige rammer for at virkeliggøre folkeskolereformens intentioner. Samtidig er der enighed om, at den kommende reform af de forberedende grunduddannelser skal betyde større kommunalt ansvar. 

Større ansvar gælder også i forhold til kystbeskyttelse, hvor beslutningskompetencen samles hos kommunerne for at forenkle sagsprocessen. Samtidig etableres en mere smidig og hurtigere sagsbehandling i staten i forhold til behandling af borgernes klagesager.

Nu gælder det budgettet

Med økonomiaftalen er rammerne for den kommende budgetlægning på plads, og valgperiodens sidste budgetforhandlinger kan for alvor begynde. Der bliver igen i år brug for et tæt fælleskommunalt samarbejde for at holde budgetterne inden for de aftalte rammer. KL vil derfor i efteråret – sædvanen tro – følge budgetlægningen tæt via den faseopdelte budgetlægning.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP 19. juni 2017 bilag