27. januar 2017

Styrk indsatsen til udsatte børn og unge via nøgletal

KL udgiver i februar en ny nøgletalspublikation om udsatte børn og unge. Publikationen viser, at udviklingen går i den rigtige retning, men at der stadig er udfordringer at tage hånd om. Publikationen kan danne afsæt for den enkelte kommunes fokusering og udvikling af den fremadrettede indsats for udsatte børn og unge. Af Bodil Helbech Hansen, konsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat og Maria Pilegaard, specialkonsulent i KL’s Økonomiske Sekretariat

Området for udsatte børn og unge har igennem de seneste år gennemgået en stor udvikling. Kommunerne afprøver nye metoder og tilgange. Der er stort fokus på at sikre en god udvikling for alle børn. Imidlertid viser nye tal, at det fortsat er store forskelle på det udsatte og det ikke-udsatte barn. Der kan være mange gode forklaringer på disse forskelle, og man får nok aldrig fjernet forskellene fuldstændigt. Uanset baggrunden bør det være et mål for alle kommuner at mindske disse forskelle.

Nye nøgletal på vej

KL udgiver i forbindelse med Børnetopmødet den 2. og 3. februar en ny publikation med nøgletal om udsatte børn og unge. Nøgletalspublikationen skal understøtte kommunernes arbejde med anbefalingerne i KL’s udspil ”De udsatte børn – fremtiden er deres” fra marts 2015. Det er andet år, at KL udgiver en nøgletalspublikation med fokus på området for udsatte børn og unge.

Publikationen indeholder kommunefordelte nøgletal vedrørende selve indsatserne og udgifterne, som er direkte relateret til udsatte børn og unge, det vil sige anbringelser og forebyggende foranstaltninger efter serviceloven. Derudover indgår også nøgletal, som kobler informationer om udsatte børn og unge med resultater på andre områder for eksempel i skolen. Som noget nyt præsenteres i år også nøgletal vedrørende de udsatte børn og unges fysiske og mentale sundhed, for eksempel forekomsten af overvægt, udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme og dårlig tandsundhed.

Fortsat stor forskel

Alle børn og unge skal understøttes i en positiv udvikling uanset, hvilken baggrund de kommer fra. Men der er markante forskelle på børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet eller modtager forebyggende foranstaltninger fra kommunen og andre børn og unge. De udsatte børn og unge klarer sig væsentligt ringere end de øvrige børn og unge, både hvad angår deres skolegang og helbred. Det tyder på, at der er potentiale for forbedring i kommunernes indsatser. Selvom de udsatte har mange forskellige udfordringer, som kan forklare, hvorfor de klarer sig dårligere, er det kommunernes opgave at sætte ind for at forsøge at minimere forskellen mellem de udsatte og andre børn og unge.

I skolen trives de udsatte børn dårligere end de ikke-udsatte børn. De har mere fravær, de får dårligere resultater både i de nationale test i de små klasser og i folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, og de kommer i mindre grad i gang med en ungdomsuddannelse bagefter. I 9. klasse har udsatte børn for eksempel i gennemsnit to ugers fravær mere om året end ikke-udsatte børn, og deres karaktergennemsnit ved afgangsprøven ligger to karakterpoint under de andre elevers. Seks år efter 9. klasse er afsluttet, har kun hver femte udsatte børn gennemført en ungdomsuddannelse, mens det for andre børn gælder tre ud af fire.

Samtidig er de udsatte børn også udfordret helbredsmæssigt. Flere er overvægtige, flere har haft huller i tænderne, og flere er i kontakt med psykiatrien på grund af højere forekomst af psykiske problemer og udviklingsforstyrrelser. For eksempel har 10 procent af de udsatte børn og unge autismespektrumforstyrrelser og 13 procent har ADHD, og andelen har været kraftigt stigende de seneste år. Blandt andre børn og unge har kun cirka en procent disse diagnoser. Desuden er mellem hver tredje og hver fjerde udsatte barn overvægtig ved udskolingen, mens det kun gælder hver sjette af de øvrige børn.

Tallene viser således, at der fortsat er store forskelle, som kommunerne bør fokusere på at mindske.

Den rigtige vej

Det kan let se ud som om, at kommunerne ikke opnår nogle resultater og ikke formår at flytte de udsatte børn og unge. Det er imidlertid ikke rigtigt. Der er nemlig lyspunkter i udviklingen.

Andelen af udsatte børn og unge, der tager folkeskolens afgangsprøve, er stigende, og deres karaktergennemsnit ved prøven er også stigende. Og andelen af overvægtige ved indskolingen er faldende både blandt udsatte og andre børn, samtidig med at tandsundheden også er blevet forbedret for alle. Udviklingen tyder således på, at målrettede indsatser for de udsatte børn og unge reelt gør en forskel og bidrager til at mindske forskellene på udsatte og ikke-udsatte børn og unge.

Der er imidlertid store forskelle på tværs af kommuner i de udsatte børn og unges trivsel, helbred, skoleresultater og så videre. Eksempelvis koster den gennemsnitlige anbringelse to en halv gange så meget i den dyreste kommune sammenlignet med den billigste kommune. Ligeledes er karaktergennemsnittet næsten dobbelt så højt i kommunen med det højeste karaktergennemsnit for udsatte børn og unge ved afgangsprøven i 9. klasse sammenlignet med kommunen med det laveste karaktergennemsnit for udsatte børn og unge.

Styr med nøgletal

Nøgletallene viser, hvordan de udsatte børn og unge i den enkelte kommune klarer sig i skolen og helbredsmæssigt sammenlignet med andre kommuner, samt hvordan forskellen mellem de udsatte og andre børn og unge i kommunen er. Gode resultater for udsatte børn og unge kan tænkes i et vist omfang at hænge sammen med generelt gode resultater for kommunens børn og unge. Der synes eksempelvis at være en tendens til denne sammenhæng i forhold til karaktergennemsnit. Flere af nøgletallene præsenteres også separat for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og dem som udelukkende modtager forebyggende foranstaltninger. Nøgletalspublikationen kan derfor bruges til identifikation af styrker og svagheder ved indsatsen i egen kommune. Det kan danne afsæt for en udvikling og fokusering af den fremadrettede indsats.

Desuden er der en særlig værdi i at sammenholde nøgletallene på forskellige områder i den enkelte kommune. Når forskellige nøgletal sammenholdes kan forklaringer på den enkelte kommunes status komme til syne, eller spørgsmål om sammenhænge kan opstå. Hænger kommunens indsats sammen med resultaterne, eller er der overraskelser? Hvad kan de skyldes? For eksempel kan skolegang og helbred blandt de udsatte børn i kommunen være et resultat af en særlig indsats for de udsatte børn og unge – eller mangel på samme. Men det kan også hænge sammen med forskelle i gruppen af børn, som modtager sociale foranstaltninger i den enkelte kommune. Har kommunen for eksempel ekstraordinært mange eller få anbragte børn med udviklingsforstyrrelser? Mange eller få elever segregeret i specialtilbud i skolen? Forklaringerne kan være mange – alt fra kommunens demografiske sammensætning til serviceniveau og adgangskriterier til de enkelte indsatser.

De relevante spørgsmål vil variere fra kommune til kommune og svarene på dem ligeså. Det er dog håbet, at nøgletallene i alle kommuner vil danne grobund for en mere oplyst diskussion og refleksion over indsatserne på området for udsatte børn og unge.

Efter offentliggørelsen af nøgletalspublikationen på Børnetopmødet i starten af februar vil publikationen kunne findes på KL’s hjemmeside.