16. januar 2017

Kommuner vil fremme social mobilitet i dagtilbud

95 procent af kommunerne har en eller flere indsatser, der skal fremme den sociale mobilitet allerede i dagtilbuddene. Men de oplever, at arbejdet er forbundet med væsentlige udfordringer. Det er vigtigt, at kommunerne i højere grad udnytter, at næsten alle børn går i dagtilbud, lyder det fra flere sider.

Man skal sætte massivt og tidligt ind, hvis man vil give børn de bedste muligheder for at bryde med den negative sociale arv. Det har talrige internationale og danske forskningsprojekter vist, og nu viser en ny KL-undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudschefer, at området også har fået opmærksomhed i kommunerne, men at de er udfordret af opgaven.

Således svarer knap 95 procent af kommunerne, at de i større eller mindre grad arbejder med at fremme den sociale mobilitet i dagtilbuddene, men 55 procent svarer også, at arbejdet med at fremme trivsel og læring hos børn i udsatte positioner kun er i nogenlunde god udvikling og er forbundet med væsentlige udfordringer. 40 procent mener, at arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer.

 Hvordan vurderer du arbejdet med at fremme læring og trivsel hos børn i udsatte positioner?

Det er ekstremt vigtigt, at man sætter tidligt og fagligt velfunderet ind i daginstitutionerne, hvis man vil øge sandsynligheden for, at børn udvikler de færdigheder, som er nødvendige for at klare sig godt senere i livet. Det siger Rasmus Landersø, forsker ved Rockwool Fonden Forskningsenhed.

»Gennem hele livet bygges der på forudgående færdigheder. Et barn, der starter i børnehaven, tager sine færdigheder og læring fra vuggestuen med sig. På samme måde bygger et barn i skolealderen oven på sin læring fra børnehaven. Færdigheder avler færdigheder, og læring avler læring gennem hele livet. På den måde har ens udgangspunkt og de tidligste år i sidste ende stor betydning for, hvordan man klarer sig i resten af livet; i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, om man begår kriminalitet og sågar ens helbred,« siger Rasmus Landersø.

Den nye KL-undersøgelse viser, at det mest udbredte værktøj til at fremme den sociale mobilitet i dagtilbud er ansættelsen af personer med særlig viden, der kan hjælpe de enkelte dagtilbud. Det benytter 77 procent af kommunerne sig af. 56 procent har vedtaget en strategi for at samarbejde om børn i udsatte positioner på tværs af sektorer og fagligheder, og 48 procent af kommunerne arbejder med en tværgående model for tidlig opsporing af børn i udsatte positioner.

Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, glæder sig over, at næsten samtlige kommuner arbejder med at fremme den sociale mobilitet blandt de yngste, men opfordrer også til, at kommunerne i endnu højere grad tager ansvar for kvaliteten i dagtilbud. Hun henviser blandt andet til, at en undersøgelse fra Aarhus Universitet og SDU sidste år viste, at der kan være op mod to års forskel på jævnaldrende børns sproglige, matematiske og sociale kompetencer, når de begynder i skole.

»Stort set alle børn i Danmark går i dagtilbud. Det er ret unikt og en mulighed for at give alle børn den bedst mulige start i livet. Også dem, der ellers har det svært. Vi skal sikre, at alle dagtilbud identificerer og handler på de udsatte børn. For eksempel skal vi rette op på de store uligheder, der er i børns sproglige kompetencer, men også andre og endnu mere alvorlige problemer, siger Anna Mee Allerslev.

For at hjælpe kommunerne med arbejdet har KL netop udgivet udspillet ”Godt på vej – Dagtilbuddets betydning”. Ud over at have fokus på social mobilitet omfatter udspillet også anbefalinger om blandt andet forældresamarbejde, faglig ledelse, brugen af digitale redskaber og om nødvendigheden af gode rammer og organisering på området.

Også en række opfordringer til regeringen er kommet med i udspillet. Der er i finansloven for 2017 afsat 580 millioner kroner til at udvikle dagtilbuddene, og KL anbefaler, at tre fjerdedele går til en praksisnær kompetenceudvikling af de professionelle på området.

»Men den sidste fjerdedel, mener vi, skal målrettes til landsdækkende indsatser for børn i udsatte positioner. Det kan blandt andet ske ved, at kommunerne tilbyder målrettede trivselsforløb rettet mod barnet og familien,« siger Anna Mee Allerslev, der også nævner besøg af sundhedsplejen hos børn, der ikke går i dagtilbud, som en mulighed.

Tidlig indsats betaler sig

I Holstebro Kommune arbejder man allerede med flere af de indsatser, som KL anbefaler. Det gælder blandet andet en målrettet kompetenceudvikling af personalet og brugen af flere evidensbaserede programmer, der blandt andet skal styrke sprogudviklingen blandt børnene. Det er resultatet af en bevidst politisk beslutning i kommunen, forklarer dagtilbudschef Søren Buch.

»Byrådet prioriterer en tidlig opsporing og en tidlig indsats, da det er afgørende for børn og unges udvikling. Det er også en prioritet, at sociale, sundhedsfremmende og faglige initiativer skal ske så tidligt som muligt, så den bedst mulige trivsel, udvikling og livskvalitet opnås,« siger Søren Buch, der også mener, at arbejdet kan mærkes:

»Vi oplever en positiv udvikling på området, da vi arbejder målrettet med de forskellige tiltag og har fokus på udvikling af personalets kompetencer og familiens trivsel,« siger Søren Buch.

GrafiK: Hvordan arbejder kommunen med at fremme social mobilitet på dagtilbudsområdet?

En tidlig indsats som i Holstebro kommer ikke kun til udtryk gennem børn, der trives bedre. Hvis man ser på det samfundsøkonomisk, er der også en stor gevinst at hente. Det har den amerikanske økonom og nobelprismodtager James Heckman vist i et omfattende studie. Han har også samarbejdet med Rasmus Landersø fra Rockwool Fonden, og sidstnævnte forklarer regnestykket.

»Hvis man sætter ind tidligt i barndommen med evidensbaserede tiltag, så er afkastet både fra barnets og fra et samfundsmæssigt synspunkt højere end ved senere indsatser. Det skyldes, at de tidlige indsatser skaber en positiv sneboldseffekt, som man høster frugterne af gennem resten af livet. Voksne får en højere indtægt, fordi de får et job, de begår mindre kriminalitet og lever sundere og længere. Den oprindelige ”investering” bliver tjent mange gange ind senere i livet – en forrentning der overgår, hvad selv den bedste aktiespekulant ville kunne få på den lange bane,« siger Rasmus Landersø.

Han mener også, at man i kommunerne kan gøre mere, end man gør i dag, og han opfordrer til, at man ikke kun fokuserer på de allersvageste børn.

»Social arv er et kontinuum og er ikke sort hvidt. Når man taler om social mobilitet, så er det rigtigt, at der er en gruppe af udsatte børn i bunden, som har risiko for at blive udsatte som voksne, og de har brug for ekstra meget understøttelse. Men vi skal ikke glemme flertallet – læring er helt essentielt for alle børn. Det gennemsnitlige barn med faglærte forældre klarer sig også markant dårligere end børn af forældre med videregående uddannelser, når man ser på for eksempel karakterer, uddannelse, indkomst og beskæftigelse. At der ligger en udsat gruppe helt nede i bunden betyder ikke, at andre ikke også skal hjælpes,« siger Rasmus Landersø.

Han opfordrer til, at ledelsen og pædagogerne i dagtilbuddene i højere grad lægger en plan for, hvordan de vil understøtte børnenes udvikling og læring i kombination med, at de har en sjov dag. Ellers risikerer det at blive for sporadisk. Samtidig er det vigtigt, at man gør status og måler på, om man har opnået det, man gerne ville.

»Endelig handler det om, at det, man gør, er evidensbaseret. Der findes efterhånden rigtig mange tiltag for understøttelse af børn generelt og udsatte børn specielt, som er evidensbaseret og evalueret. Man skal tage noget, man ved virker i stedet for at tage det på gefühlen,« siger Rasmus Landersø.

Grafik: Hvordan vurderer du arbejdet med at udvikle samarbejdet med forældre om  børns læring og trivsel i dagtilbud? 

Lidt over en tredjedel af kommunerne svarer i KL-undersøgelsen, at dagtilbud med forholdsvis mange børn i udsatte positioner har en højere normering end gennemsnittet, men hos Forældrenes Landsforening (FOLA), mener formand Louise Gjervig Lehn, at man ikke kommer uden om at se på ressourcer, hvis man vil forbedre mulighederne for social mobilitet.

»Vi ved, at der i mange kommuner ikke er særlig mange ressourcer til at arbejde med den tidlige indsats. Hos os forældre ved vi, at det betyder rigtig meget, at der er voksne nok til at varetage opgaven. Det er der ikke i dag. Der er enormt store ressourceproblemer i landets kommuner. Det kræver flere voksne for at kunne have tiden til nærvær og den investering, som det kræver at sætte ind over for de ressourcesvage børn, som skal bryde med noget, de har med hjemmefra,« siger Louise Gjervig Lehn.

Hun mener også, at det har betydning for samarbejdet med forældrene.

»Vores børn bruger rigtig mange timer i institutionerne, og det betyder, at det er endnu vigtigere for familier med sociale udfordringer, at man kan støtte og har tid til at have en dialog om, hvad der er vigtigst for det enkelte barn, og hvad man hjemme skal sætte fokus på,« siger Louise Gjervig Lehn.

Rasmus Landersø er enig i, at et godt samarbejde med forældrene også har betydning for mulighederne for at fremme den sociale mobilitet. Særligt når det handler om de mest udsatte unge.

»For mange forældre med udsatte børn har en opfattelse af, at når man begynder livet med at være bagud, så er man bare bagud resten af livet, potentielt fordi det er noget, de har fået fortalt gennem deres opvækst. Sådan er det jo ikke, for færdigheder er noget, der udvikles over hele livet. Det er der nogle, der skal have fortalt og forklaret. Det ved de fleste pædagoger, og det og gode råd om læring og udvikling kan de sagtens give videre, uden det behøver være et timelangt foredrag,« siger Rasmus Landersø.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk