13. december 2017

Høring over forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen)

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 4. oktober 2016 fremsendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen) i høring.

Lovforslaget indeholder en række meget forskellige ændringer til folkeskoleloven.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden høringsfristen den 28. oktober 2016. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle supplerende bemærkninger efter en politisk behandling.

KL har ingen generelle bemærkninger til lovforslaget, da lovforslagets ændringer er af meget forskellig karakter. Nedenfor følger KL's bemærkninger til de enkelte forslag.

Opfølgning på inklusionseftersynet

KL bakker op om, at det skal fremgå tydeligere af folkeskoleloven, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udvikler sig fagligt, socialt og trives, herunder at skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber.

Det kan undre, at der i lovbemærkningerne ikke er henvisninger til økonomiaftalen for 2017, som følger op på inklusionseftersynet på en række punkter.

Øget inddragelse af skolebestyrelsen

KL finder det centralt, at kommunalbestyrelsen, forvaltningen og skoleledelsen har et tæt samarbejde med skolebestyrelsen om ledelsen af den enkelte folkeskole. For at sikre det bedst mulige samarbejde er det helt centralt, at der er en tydelig forventningsafstemning mellem parterne om roller, opgaver og ansvar. Derfor stiller KL sig undrende over for den gennemgående formulering om, at "Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen", som indgår i afsnittet 2.1.1 Gældende ret i bemærkningerne til lovforslaget. Ansvaret for skolens ledelse er placeret hos skolelederen, som er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Lederens konkrete beslutninger skal ske inde for de principper, som skolebestyrelsen har fastsat. Formuleringen kan således give anledning til forvirring om fordelingen af ansvar og kompetencer imellem skoleleder og skolebestyrelse, som ikke er hensigtsmæssig og retvisende.

I forhold til § 45, stk. 4

KL mener, at de nuværende regler jf. § 44, stk. 2, nr. 1, hvor skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisningens organisering herunder om skoledagens længde er hensigtsmæssige og tilstrækkelige. De skaber gode muligheder for at inddrage skolebestyrelsen i beslutninger på skolen om implementering af reformen, herunder i forhold til at skoledagene er blevet længere for de fleste elever i folkeskolen. Det er KL's vurdering, at forslaget om, at skolebestyrelsen skal inddrages og give udtalelser i forbindelse med skiftende skemaer, skaber unødvendige bindinger i forhold til, at det professionelle pædagogiske arbejde med elevernes læring og trivsel vil skulle organiseres i et skoleskema. Det begrænser muligheden for at udvikle skolens grundstruktur og skabe mere motiverende læringsmiljøer for alle elever. KL vil derfor stærkt opfordre til, at dette lovforslag frafaldes.

I det følgende begrundes, hvorfor KL fraråder lovændringen om, at skolebestyrelsen skal give udtalelser i forbindelse med skiftende skemaer.

Med folkeskolereformen og den nye folkeskolelov fra 2013 er der sat ambitiøse mål for alle børns læring og trivsel. Et af midlerne til at nå målet er en længere, varieret og motiverende skoledag. Kommunerne og skolerne er godt på vej med at implementere den nye skolelov, men der er behov for vedvarende fokus og flere nye skridt.

Det er KL's vurdering, at det som konsekvens af den nye lov om folkeskolen er nødvendigt at sætte et markant fokus på at udvikle fleksible læringsmiljøer og gentænke grundstrukturen i folkeskolen. I en motiverende og varieret skoledag, der fremmer alle børns læring og trivsel, skal elevernes læringsmål være styrende for tilrettelæggelsen af de konkrete læringsforløb. Det kræver fleksibel organisering og en anderledes grundstruktur end den, vi som oftest ser i dag. I en traditionel tilgang er strukturen givet på forhånd med skemaet, klassen, faget og lektionen. I en sådan given struktur er det vanskeligt at lade læringsmål og læringsforløb være styrende for struktur og organisering.

I KL's seneste forvaltningsundersøgelse svarer 62 ud af 98 kommuner, at de arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur i skoledagen. Mange kommuner og skoler er således i færd med at gøre op med stivheden i skoledagens opbygning for at kunne leve op til kravene i den nye skolelov. SFI's kortlægning af elevernes oplevelse af skoledagen, der indgår i følgeforskningsprogrammet fra oktober 2016 viser, at otte ud af ti elever synes, at skoledagen er for lang. Undersøgelsen viser også, at jo flere eksterne aktiviteter eleverne oplever, jo mindre er oplevelsen af, at skoledagen er for lang. Denne viden tyder ligeledes på, at der er behov for at sætte fokus på, hvordan den længere skoledag i højere grad kan blive varieret og motiverende.

Folkeskolens grundstruktur (undertiden beskrevet som et-tallernes tyranni med &) time, et skema, &) lærer, ét fag, &) klasse osv.) er en stærk kultur, som har en lang historie i samfundet, hos de fagprofessionelle og hos forældrene. Det er derfor en vanskelig opgave at skabe en fælles forståelse for, at folkeskolens grundstruktur skal udvikles og ændres. Det kan skabe utryghed, og det genkendelige mistes. En grundlæggende forandring som denne kræver tid til afprøvning og tæt kommunikation. Forældrene og skolebestyrelsen spiller en central rolle i arbejdet med at sætte retning for og følge op på udviklingen af den enkelte folkeskole, herunder gennem formulering af principper undervisningens organisering.

I forhold til ændring af bestemmelser for vederlag i Bekendtgørelsen om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen mv. Det er KL's indtryk, at kommunerne ikke i særlig høj grad anvender kan-bestemmelsen til at yde økonomisk vederlag til medlemmer af skolebestyrelserne. KL ser derfor ikke grund til at udvide denne mulighed, som vil øge forventninger om, at kommunerne skal honorere et ellers frivilligt stykke arbejde.

Udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere

KL mener, at det er positivt, at muligheden for at anvendelse af eksterne undervisere fra det omgivende samfund i folkeskolens undervisning udvides og har ellers igen bemærkninger.

Retskrav på ordblindetest

KL mener ikke, at det er nødvendigt med et retskrav, for at eleverne får en nødvendig ordblindetest. Skolens leder har ansvaret for, at eleverne får et undervisningstilbud, som svarer til deres behov. Derfor har skolens leder allerede en ansvar for, at elevens behov bliver afdækket, herunder at eleven får tilbudt en ordblindetest, hvis det vurderes, at der er behov for det.

Kvalifikationskrav for vikarer m.v.

KL skal pege på, at enkelte formuleringer i bemærkningerne til lovforslaget i forhold til besættelse af vikariater ser ud til at gå videre, end hvad der følger af normal praksis for opslag af ledige stillinger på det offentlige område. Det drejer sig om de almindelige bemærkninger på side 13 og bemærkningerne til § 30 c på side 27.

Reglerne om opslag af ledige stillinger på det offentlige fremgår blandt andet af tjenestemandsregulativets § 5, hvorefter ledige tjenestemandsstillinger skal besættes efter offentligt opslag. Reglerne gælder efter KL's opfattelse tilsvarende for stillinger, som ikke skal besættes på tjeneste-mandsvilkår. Kommunalbestyrelserne følger dog almindeligvis den statslige praksis for så vidt angår de undtagelser for reglerne om offentlige stillingsopslag, der fremgår af statens opslagscirkulære. Det følger således af Finansministeriets cirkulære af 26. juni 2013, at stillingsopslag kan undlades, hvis der er tale om vikariater, der ikke overstiger 1 års varighed.

Efter KL opfattelse bør der ikke gælde andre regler på skoleområdet, end hvad der i øvrigt gælder for besættelse af stillinger på det offentlige område.

KL skal henstille, at bemærkningerne til lovforslaget præciseres på dette punkt, fx således:

"Det er efter den gældende praksis en forudsætning, at kommunalbestyrelserne afsøger mulighederne for at ansætte en person, der lever op til kvalifikationskravene, før en person uden de relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer ansættes, evt, hvor det er praktisk muligt ved offentligt stillingsopslag, jf. dog Finansministeriets cirkulære af 26. juni 2013, hvoraf det fremgår, at stillingsopslag kan undlades, hvis der er tale om vikariater, der ikke overstiger 1 års varighed".

Anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser

KL finder, at det er en naturlig forlængelse af pædagogernes betydning i skolen, at der fastsættes regler om anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser tilsvarende læreruddannelser.