14. december 2017

Det gode borgerforløb

I Brøndby Kommune har de haft succes med det gode borgerforløb rettet mod borgere med meget komplekse helbredsmæssige, psykiatriske og sociale problemstillinger

Formål med projektet/tiltaget
I en af Brøndby Kommunes hjemmeplejedistrikter havde de igennem længere tid været udfordret af en gruppe borgere med meget komplekse helbredsmæssige, psykiatriske og sociale problemstillinger. Eksempelvis har nogle borgere svært ved at overholde aftaler, andre borgere lavede splitting mellem medarbejderne, kunne være truende og/eller aggressive. Hos nogle borgere blev man nødt til at være to medarbejdere af gangen, fordi borgerne var så udfordrende, at medarbejderne ikke kan klare presset alene. Arbejdet med disse borgere, der ofte endte mindre succesfuldt, medførte som bieffekt hos medarbejderne en stigning i udbrændthed, sygefravær, stress og manglende arbejdsglæde.

Formålet med projekt ”Det gode borgerforløb” var derfor dels at forbedre den samlede sociale indsats overfor borgerne, dels at forbedre arbejdsmiljøet for de medarbejdere, der kom hos borgerne.

Målgrupper
Projektet stillede mod to målgrupper:

1) en gruppe borgere med meget komplekse helbredsmæssige, psykiatriske og sociale problemstillinger (der blev udarbejdet inklusionskriterier, hvilket sikrede at projektet målrettede sig den korrekte borgergruppe)

2) medarbejderne

Indhold
Projektet bestod i følgende elementer:

  • Oprettelsen af et specialteam 8 SOSU-hjælpere og 2 SOSU-assistenter, der permanent skulle arbejde i teamet. Derudover blev der tilknyttet 1-2 sygeplejersker. Specialteamet planlagde bl.a. med ugentlige triagemøder, hvor alle inkluderede borgere blev gennemgået.
  • Medarbejderne i specialteamet blev tilbudt specialudviklede kompetenceudviklingsforløb, herunder kvalitetsudvikling af plejen målrettet borgergruppen. Kompetenceudviklingen indbefattede bl.a. emner såsom konflikthåndtering, hjerneskade, anerkendende kommunikation, psykiske lidelser, mm.  Medarbejderne blev også tilbudt obligatoriske månedlige coaching-/supervisionsforløb.
  • Oprettelsen af en ny tværfaglig samarbejdsform, hvor specialteamet indgår i aktivt samarbejde med andre faggrupper, eksempelvis ergoterapeuter, sygeplejersker og socialpædagoger. Samarbejdsformen indbefattede også planlægningen af faste kvartalsmæssige fysiske møder med øvrige relevante forvaltningsenheder.
  • Ændrede arbejdsgange ift. borgeren, dels ved f.eks. at stræbe efter at møde borgeren, der hvor borgeren fysisk er, fx at møde borgeren i det lokale aktivitetscenter i stedet for som tidligere at mødes i borgerens hjem eller i sygeplejeklinikken. Dels ved at matche borgere og medarbejdere bedre. Dels ved at fokusere på nye måder at indgå aftaler med borgerne på.

Effekt
Effekten af projektet kan opsummeres i følgende punkter:

  • Opbygning af specialteamet, inkl. kompetenceudvikling, nye samarbejdsformer og coaching/supervision, har været tids- og ressourcekrævende – men nødvendig. Teamet fremstår nu som en stærk enhed – fagligt stærk og socialt sammentømret.
  • De tværgående samarbejdsformer, hvor teamets deltagere har mødtes med faglige samarbejdspartnere (fx ergoterapeut eller socialrådgivere) samt med samarbejdspartnere fra andre forvaltningsenheder (fx distriktspsykiatrien), har styrket den faglige forståelse af og tilgang til borgernes problemstillinger.
  • Medarbejderne har oplevet en stigning i arbejdsglæden. Flere af medarbejderne udstråler en langt højere grad af faglig ansvarlighed, styrke og glæde. Endvidere er sygefraværet nedbragt fra 12 % til 6 % på 1 år.

Men vigtigst:

  • Inden projektet startede, var der talrige eksempler på borgere, der ikke modtog deres berettigede ydelser pga. trusler mod medarbejdere. Derudover var mange borgere i risiko for at blive smidt ud af deres lejligheder pga. adfærd og økonomisk rod. Efter 6 måneder i projektperioden får alle borgerne deres ydelser, og ingen er længere er udsmidningstruede. Det er ligeledes oplevelsen, at alle aftaler, der indgås med borgerne, nu holdes.
  • Det er åbenlyst, at projektet har resulteret i en lang bedre og mere afbalanceret pleje til denne særlige borgergruppe, som borgeren opnår gavn af gennem en langt højere grad af tryghed og tillid til de nu fagligt stærkere medarbejdere med nye kompetencer.

Organisering
Projektet er organiseret lokalt i Brøndbyvester Hjemmepleje, hvor alle medarbejdere af specialteamet formelt hører til. Projektet nyder godt af samarbejdet med en stribe eksterne parter, fx andre forvaltningsenheder, praktiserende læger samt div. faglige ressourcepersoner.

Finansiering
Udgifterne forbundet med projektet dækker primært vikarudgifter, når medarbejdere har været afsted på kurser. Vikarudgifter fordelt over projektets 3-årige periode (2016-18) beløber sig til ca. 87.000 kr. Der har ikke været udgifter til kurser, idet disse har været afholdt i kommunalt regi.

Kontakt
Laila Lavesen, områdeleder for Brøndbyvester Hjemmepleje