23. august 2017

Trapper, diagrammer og snoede veje

I alle implementeringsprocesser er der nogle dokumenter, der bliver symboler på processen. I Aalborg, Varde og Aarhus hjælper trapper, Gantt-diagrammer og snoede veje skolerne med at se implementeringen af Brugerportalsinitiativet for sig.

Brugen af MinUddannelse opdelt i niveauer ver. 3.0

Når man skal implementere noget nyt, gælder det om at kunne se processen for sig – og at kollegerne ser nogenlunde det samme. Og det behøver ikke koste kommunen mange ressourcer at få et fælles, grafisk overblik over processen. Her er tre eksempler på, hvordan medarbejderne har løst opgaven.

Aalborg: Op og ned ad trappen

I Aalborg Kommune er modellen for implementering af læringsplatformen på skolerne formet som en trappe – model og tilhørende succeskriterier samt en video kan findes på nogetathavedeti.dk.

Trin 1 rummer de krav, der skal være opfyldt – som årsplan med oversigt og forløb og nedbrydning af Fælles Faglige Mål til elevnære læringsmål. På trin 4 ligger portfolio og feedback på produkter. Tanken er, at lærerne kan variere deres brug af læringsplatformen efter forløb, fag, klassetrin og elevgruppe – så at sige klatre op og ned ad trappen. På trin 1 anvender læreren et minimum af funktioner, og eleven er mindre aktiv, mens det modsatte gælder for trin 4.

Modellen blev lavet af Anja Emilie Madsen og Rikke Møller Larsen, der begge arbejder som pædagogiske konsulenter i Aalborg kommune. De to kolleger valgte en simpel, let reviderbar fremstilling i værktøjet Google Slides.

Målet var at hjælpe det pædagogiske personale med at navigere i muligheder og forventninger i arbejdet med MinUddannelse.  

- Vi lavede denne model, fordi lærerne havde brug for at få skuldrene ned og finde ud af, hvad forventningerne p.t. er til deres arbejde med vores læringsplatform. Det var vigtigt at sige, at det var okay i forhold til de officielle krav, hvis man blev på niveau 1, fortæller Anja Emilie Madsen.

Vi vil revidere modellen til efteråret, så den på en mere tydelig måde illustrerer, at MinUddannelse kan bruges dynamisk, siger Anja Emilie Madsen. Samtidig skal modellen også afspejle, at Aalborg Kommune vil gå efter mere nuancerede elevplaner med en kombination af mål og portfolio. Opdateringen sker i regi af en nystiftet BPI-referencegruppe, der bl.a. tæller lærere, pædagoger og ledere fra praksis samt BUPL og DLF.

Varde: Netværk og Gantt

I Varde har implementeringen af læringsplatforme været centreret om et Gantt-diagram, som blev til, dengang BPI blev lanceret, og som er blevet brugt i kommunikationen med alle medarbejdergrupper. Diagrammet blev udarbejdet af konsulent Bjarne Lund Christensen og daværende skole-it-chef Klaus Vest.

- Vi har arbejdet med den store digitale fortælling, og der blev BPI og Gantt-diagrammet vores bibel. Det fortæller, hvad der skal til både hardwaremæssigt og kompetencemæssigt hvornår for hele BPI. Jeg ser BPI som et paradigmeskift i skolernes måde at arbejde på, og vi er gået efter at skabe et samlet overblik over alt, hvad BPI indebærer for skolerne, fortæller Bjarne Lund Christensen. Han tilføjer, at billedet af BPI fra EMU.dk også var og er et vigtigt element i den digitale fortælling i kommunen.

Gantt-diagrammet viser aktiviteter i forbindelse med BPI i alle kvartaler fra 2015 til 2019, og det rummer både Aula, skolens læringsplatform (Meebook), nyt bibliotekssystem, Office 365 og 1:1-devicestrategi. Varde Kommune har valgt ikke at skitsere deres implementeringsmodel yderligere grafisk, men har satset fuldt ud på implementering gennem netværk, bl.a. via skolelederne, it-vejlederne og andre it-netværk.

- Vi oplever, at det passede til en kommune af vores størrelse, at vi koncentrerede vores kræfter om at bruge vores netværk og gav meget rum for drøftelse af udfordringer og den videre retning for arbejdet med BPI, siger Bjarne Lund Christensen.

Aarhus: Vejen på væggen

Aarhus Kommunes implementeringsmodel ”Planen” er inspireret af Aalborgs, men er formet som en snoet vej med tre trin, som de pædagogiske medarbejdere skal passere. Planen, succeskriterier og videoer kan findes på MitBU.dk.

- Vi valgte en vej for at fremhæve, at vi ser implementeringen som en fremadgående proces. Vejen begynder og slutter uden for tegningen, fordi der er sket noget før denne proces og vil ske noget efter, siger Tina Grønborg, der er systemejer for MinUddannelse i kommunen.

De 3 trin på vejen indeholder en række funktioner i MinUddannelse, som alle de pædagogiske medarbejdere skal være bekendt med – også selvom de ikke vil komme til at bruge alle funktioner i netop deres hverdag. På det første trin skal alle bl.a. kende til, hvordan man opretter enkle forløb og tilkobler mål, evaluerer egne elever og arbejder med elevplaner samt finder og anvender andres forløb. På tredje trin skal alle bl.a. vide, hvordan man arbejder med opgavefunktion og bruger kommunens læringsplatform i kommunikation med forældre.

På vejen er der indlagt en række milepæle, som skal sikre den overordnede ibrugtagning af MinUddannelse. Disse er rettet mod skoleledelserne, som herved har nogle styringsværktøjer. Forvaltningen har været meget tydelig om, at man forventer, at skolerne som minimum bruger de milepæle, der er vist på vejen. Forvaltningen støtter skoleledelserne ved at udsende understøttende materiale, fx til dialog med oplysninger til forældrene – dette materiale er vist som bobler på planen.

Planen er udtænkt af Tina Grønborg og Sara Sprogøe Jønsson, der er konsulent hos Børn og Unge i Aarhus Kommune. Den er tegnet i hånden og efterfølgende bearbejdet i Photoshop. Den er blevet farvelagt med MinUddannelses farver, igen for at skabe en genkendelighed.

Modellen kom ud i februar efter en lang proces med at udvikle en fælles forventningsramme for implementeringen, som inddrog følgegruppe, områdechefer og sparringsfora. Den er designet til at blive printet ud som A3-folder med et indstik om læringsmålene.

Fra papir til praksis

For alle tre kommuner gælder det, at modellerne er tæt knyttet sammen med andre processer, og at der lægges vægt på dialogen med de involverede parter. Tina Grønborg har bl.a. præsenteret lederne i Aarhus Kommunes otte skoleområder for planen på møder, hvor de samtidig fik lejlighed til at debattere og se mere af selve platformen. På samme måde føjer den nyoprettede BPI-referencegruppe nyt blod til dialogen om læringsplatformene i Aalborg Kommune, og i Varde Kommune har man blikket stift rettet mod at stilladsere kompetenceudviklingen af lærerne. Modellerne og planerne hjælper med at holde dialogen nærværende for deltagerne i hverdagen.

- Der er brug for noget, man kan hænge op på væggen og huske. Det er meget tydeligt – man kan pege på den og sige "Nu er det her, vi er". Og så gør det aldrig noget, at det samtidig ser pænt ud, siger Tina Grønborg.