24. august 2017

Kontrolindsats over for social snyd

Ny undersøgelse fra KL kortlægger effekten af kommunernes kontrolindsats over for snyd med offentlige ydelser. Målingen viser, at der i 2016 er fundet fejludbetalinger og snyd for godt 320 millioner kroner på landsplan. 42 procent af sagerne opdages af kommunens egne folk, viser effektmålingen. Tekst Janne Roesen, konsulent, KL’s Økonomiske Sekretariat og Ken Rindsig, vicekontorchef, Digitalisering og Borgerbetjening, KL

Igennem en længere årrække har der været stigende fokus på at minimere fejludbetaling og snyd med offentlige ydelser. KL og regeringen blev enige om med aftalen om kommunernes økonomi for 2016 at følge kommunernes indsats med fejludbetalinger og dokumentere effekten heraf. 

Effekten af kommunernes kontrolindsats blev første gang undersøgt efter første kvartal 2016. Denne måling anvendes som en baselinemåling for de efterfølgende målinger. KL har nu kortlagt effekten af kommunernes kontrolindsats over for snyd med offentlige ydelser for hele 2016. 

91 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Kommunerne har kontrolleret over 20.000 sager i løbet af 2016. I 28 procent af sagerne er der identificeret fejludbetalinger eller snyd med offentlige ydelser. 

Den samlede effekt af kontrolindsatsen opgøres som summen af de beløb, som borgerne skal tilbagebetale og de beløb, som ikke skal udbetales fremadrettet.

Fejl i hveranden

Blandt de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, udgør den samlede effekt af kontrolindsatsen i 2016 omkring 312 millioner kroner. Dette svarer til 323 millioner kroner omregnet til landsplan. Cirka en femtedel af beløbet er penge, som allerede er udbetalt, og som borgerne derfor skal betale tilbage. De resterende 80 procent af beløbet er penge, som kommunerne og andre myndigheder ikke skal udbetale fremadrettet. 

Resultatet for hele 2016 ligger lidt over baselinemålingen fra første kvartal, hvor prognosen var et samlet provenu på 300 millioner kroner i helårseffekt på landsplan. 

Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at det er de sager, kommunernes selv tager op, der fylder mest i forhold til det økonomiske provenu. Cirka 42 procent af sagerne sættes således i gang på foranledning af kommunen selv. I cirka hver anden af disse sager identificeres der fejludbetaling eller snyd med offentlige ydelser. Dette giver en effekt på omkring 206 millioner kroner – enten som tilbagebetalingskrav eller som fremadrettet besparelse. 

Der ses således en god effekt af den indsats, der leveres i kommunen med henblik på at forhindre misbrug af offentlige ydelser. Lokalkendskab og et velfungerende samarbejde internt i kommunen er fortsat den mest betydningsfulde faktor i kommunernes kontrolindsats.

Stort potentiale

Undersøgelsen viser også, at der forventeligt er et betydeligt potentiale i et tættere samarbejde mellem kommunerne og særligt SKAT, politi og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er sket en lille nedgang i sager fra disse myndigheder, men sagerne giver typisk store afledte besparelser i kommunerne. Forbedring af dette samarbejde er derfor et fokusområde, hvilket løftes ind i det fællesoffentlige samarbejde om korrekte udbetalinger og bedre borgerdata. 

I løbet af 2016 har kommunerne i højere grad anvendt registersammenkørte data til at søge at spore snyd og fejludbetalinger. Registersamkøringen sker i Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark. Sagerne fra registersamkøringen udgør 22 procent  i hele 2016 mod 11,7 procent ved baselinemålingen i første kvartal. Effekten af disse sager er dog foreløbigt lavere end i de sager, der tages op internt i kommunen enten i ydelsesafdelingerne eller i kontrolenheden. 

Den Fælles Dataenhed arbejder løbende sammen med kommunerne om at udvikle og forbedre kvaliteten af de kriterier, der ligger bag de registersammenkørte sager. Der er således stort fokus på at forbedre resultaterne af registersamkøringen.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag 24. august 2017