21. august 2017

Flere og flere patienter når ikke at overnatte i hospitalssengen

Næsten hver tredje patient, der bliver indlagt på hospitalet, bliver udskrevet samme dag. Det er langt flere end i 2008, og forsker forudser, at udviklingen vil fortsætte og sammen med den demografiske udvikling stille store krav til kommuner og praktiserende læger. Kommunerne har allerede oprustet på sundhedsområdet og er klar til at styrke indsatsen yderligere for at sikre et godt og rettidigt tilbud.

Patienterne på de danske sygehuse behøver ikke at lægge sig for godt til rette i sengen, for mange af dem når slet ikke at få deres nattesøvn på hospitalet. Siden 2008 er antallet af patienter, som bliver indlagt og udskrevet samme dag, steget med 36 procent. I 2008 gjaldt det 252.720 patienter, mens det i 2016 var steget til hele 343.766 patienter. Den markante stigning giver også udslag i fordelingen af indlæggelser, hvor indlæggelserne med ind- og udskrivning samme dag i 2008 udgjorde 23 procent af alle indlæggelser, mens andelen i 2016 var steget til 30 procent. Det viser en ny Momentum-undersøgelse på baggrund af tal fra Landspatientregisteret.

Ifølge Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hænger stigningen i høj grad sammen med måden, vi har ændret sundhedssystemet de seneste år.

»Med etableringen af fælles akutmodtagelse som fundamentet for de såkaldte supersygehuse kan indlæggelser ses som en systematisk grundig udredning. De fleste steder er den maksimale tid, patienten er i sådan en akutmodtagelse, 48 timer, men mange bliver udskrevet samme dag eller flyttet op på sengeafdelingen,« siger Jakob Kjellberg.

Han forklarer, at det typisk er mellem 70 og 80 procent, der bliver udskrevet direkte fra akutmodtagelsen, og resten kommer op på sengeafdelingen.

De stadig kortere indlæggelser kan ifølge Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, lade sig gøre, fordi der er kommet bedre metoder og smertedækning.

»Mange mindre operationer, der før krævede flere dages indlæggelse, kan i dag klares ambulant på én dag. Derudover klarer man også mange gange undersøgelser af de ældre medicinske patienter på daghospitalsfunktionerne, ligesom svar på prøver generelt kommer hurtigere,« siger Ulla Astman og tilføjer:

»Presset på sundhedsvæsenet og den ændrede fordeling af opgaver, hvor plejeopgaven med kommunalreformen blev en kommunal opgave, gør desuden, at folk udskrives, når de lægefagligt er færdigbehandlet.«

Større pres på kommunerne

Sundhedsprofessor Jakob Kjellberg peger på, at de kortere indlæggelser lægger pres på andre dele af sundhedssystemet.

»Med et sådant system er der virkelig brug for, at kommunerne er klar til at tage imod patienterne. For selv om de nye akutmodtagelser er meget effektive udredningsmaskiner, så bliver patienterne ikke færdigbehandlet på de få timer, de er indlagt. Og det stiller nogle ret store krav til sammenspillet mellem hospitalerne, almen praksis og kommunerne,« siger Jakob Kjellberg.

I Københavns Kommune kan man tydeligt mærke, at kommunen de seneste år har fået flere og flere sundhedsfaglige opgaver. Det fortæller Merete Røn Christensen, centerchef for Omsorg og Rehabilitering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

»Derfor har vi blandt andet over årene oprettet cirka 300 midlertidige døgnpladser med forskellige specialer til at tage imod patienter og med en fremskudt visitation, som er i dialog med hospitalerne og borgeren og de pårørende for at sikre en god oplevelse for borgeren i overgangen fra hospital til kommune,« siger Merete Røn Christensen.

Desværre oplever hun, at borgerne ikke altid er klar til blive udskrevet, selv om man forsøger at imødegå det via samarbejdsaftaler med regionen og projekter som TUE, der er en tværgående udrednings- og udskrivningsenhed.

»Spørgsmålet er jo engang imellem, hvornår patienten er færdigbehandlet. Eksempelvis kan en ældre dame, der har brækket benet, være tilbage på plejecentret, otte timer efter hun er blevet opereret. Det stiller krav til det kommunale personale om observation af hende som en patient og ikke bare pleje,« siger Merete Røn Christensen.

Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov bakker op om, at det grundlæggende er fornuftigt med kortere indlæggelser, så folk i videst muligt omfang hurtigt kan komme hjem i vante rammer. Men han understreger samtidig, at det sætter pres på kommunernes ressourcer på sundhedsområdet.

»Kommunerne har oprustet markant på de sundhedsfaglige kompetencer gennem de seneste år. For hvis systemet skal fungere, skal kommunen stå klar med eksempelvis genoptræning, hjælpemidler, pleje og en ekstra sygeplejefaglig indsats til borgeren, der ofte er meget plejekrævende og i nogle tilfælde også har brug for efterbehandling, når de kommer ud fra hospitalet,« siger Thomas Adelskov og tilføjer:

»Det kræver desuden, at kommunikationen med sygehuset sker rettidigt, og at kommunerne får de informationer, de behøver for at kunne sætte ind med den rette hjælp i tide. Samt at vi i kommunerne råder over de kompetencer og de medarbejdere, der skal til for at tilbyde den rette hjælp, hvilket kan være svært at skaffe.«

Det gælder eksempelvis i Københavns Kommune, hvor man har store udfordringer med at rekruttere sygeplejersker. Der vil være behov for at ansætte sygeplejersker med nye kompetencer, der lever op til de nye kvalitetskrav i akutfunktionerne. På samme måde mangler kommunen let adgang til lægelig kompetence til borgere på midlertidige døgnpladser.

»Det er frustrerende at have sygeplejersker, der har kompetencerne til at yde den pleje og omsorg, borgeren har brug for, men at man mangler den læge, der skal ordinere det,« siger centerchef Merete Røn Christensen.

Behov for flere kommunale sengepladser i fremtiden

Den store stigning i antallet af indlæggelser med ind- og udskrivning den samme dag har været en væsentlig årsag til faldet i den gennemsnitlige varighed per indlæggelse fra 4,42 dage i 2008 til 3,38 dage i 2016. Men et samtidigt fald i antallet af de længste indlæggelser på mere end en uge har påvirket gennemsnittet i endnu højere grad. I 2008 lå 156.360 patienter på hospitalet i mere end en uge, mens det i 2016 var faldet med 22 procent til 122.134 patienter.

Professor Jakob Kjellberg giver to forklaringer på, at antallet af lange indlæggelser er faldet:

»Noget bunder i teknologisk og medicinsk fremgang. Men det handler også om, at man for 10 år siden kunne finde flere, der var indlagt til kærlig omsorg og pleje på provinssygehuse, som havde nogle af de her opgaver, der i dag i højere grad ligger i de kommunale genoptrænings-, akut-, og aflastningspladser.«

Jakob Kjellberg mener, at vi også i fremtiden vil se et fald i indlæggelsestiden på hospitalerne, selv om et stigende antal ældre vil betyde flere indlæggelser.

»Der er flere ting, der vil blive flyttet ud af sygehuset. Også som følge af at der kommer en demografisk udvikling, der vil sætte et pres på vores sundhedsvæsen, uden at der nødvendigvis kommer flere hospitalssenge til det. Så en del af de patienter, der tidligere lå på sygehuset, ligger nu i kommunen, og den tendens vil formentlig fortsætte,« siger Jakob Kjellberg.

Kommuner klar til at udbygge det nære sundhedsvæsen

I Københavns Kommune er centerchef for Omsorg og rehabilitering Merete Røn Christensen helt bevidst om, at kommunen står over for en udfordring af de store i fremtiden, da man skal  håndtere det stigende antal ældre:

»Det vil kræve flere ressourcer, hvis vi skal have en sygepleje, der kan løfte det. Flere ældre, der kan klare sig med mindre end en midlertidig døgnplads, vil formentlig blive sendt hjem, da vi ikke kan have plads til dem alle sammen på midlertidige døgnpladser. I stedet kan de blive hjulpet af velfærdsteknologi, skærmbesøg og lignende, ligesom vi har rigtig meget fokus på og gode resultater med rehabilitering og sund aldring.«

Danske Regioner er opmærksom på, at den demografiske udvikling – blandt andet med flere ældre – kan give et øget pres på hospitalsvæsenet.

»Vi får færre medarbejdere samtidig med, at der bliver flere ældre, så vi bliver nødt til at gøre noget. Vi skal have endnu tættere samarbejde om forebyggelse, så vi undgår indlæggelser, samt have endnu bedre og mere skånsomme behandlingsformer, så patienterne bliver hurtigere helbredt og mindre plejekrævende. Men alligevel vil der blive brug for indlæggelser, aflastningspladser og genoptræning,« siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astman.

Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, er derfor glad for sundhedsministerens fokus på, hvordan vi får opbygget et endnu stærkere nært sundhedstilbud, der kan håndtere udfordringen med flere og flere patienter, som samtidig bliver udskrevet hurtigere og hurtigere.

»Vi er meget positive over for sundhedsministerens nyeste udmelding om, at flere opgaver og ressourcer skal lægges fra sygehusene og ud i borgerens hjem. Det er en rigtig og nødvendig udvikling, og vi ser frem til det kommende arbejde med at konkretisere ministerens gode forslag,« siger Thomas Adelskov.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's Analyse- og Makroenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse - Udvikling i indlæggelsesvarighed for somatiske sygehusindlæggelser