23. august 2017

Aula: En chance for en ny kommunikationskultur

Aula giver skolerne en anledning til at forenkle deres kommunikation og krav til forældrene, så flere forældre føler sig inkluderet i skolen. Det mener sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll, der har forsket i forældresamarbejde og ForældreIntra.

En presset hverdag

Det er ikke kun, når det gælder data, at man skal tænke over, hvad man tager med sig ud af SkoleIntra. Det gælder også for den kultur, man har for, hvordan man bruger platformen. Det mener Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet ph.d.-afhandling om skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering ved Roskilde Universitet.

DR beskrev for nylig, hvordan nogle forældre oplever, at der kommer for megen information og opgaver til dem via SkoleIntra – noget, de mener kan fratage eleverne ansvaret for deres egen skolegang og gør for stort indhug i hverdagens overskud og tid. Det billede nikker Maria Ørskov Akselvoll genkendende til.

- Hele den involvering af forældre, som SkoleIntra har muliggjort, er taget mere eller mindre umærkeligt til over de seneste 15 år. Det er som med mange andre digitale medier – man bruger dem mere og mere, simpelthen fordi man kan. Men jeg mener, der er opstået en blindhed hos skolerne for, at informationerne fra SkoleIntra også skal ud at arbejde i hjemmene, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Mere viden, flere krav

Det er ikke kun kommunikationsflowet i SkoleIntra, men lige så meget de krav, der ligger i kommunikationen, som Maria Ørskov Akselvoll mener, skolerne må kaste et kritisk blik på. Hendes forskning viser, at forældrene – også dem med meget overskud – oplever den samlede sum af opgaver, de får fra skolen, som et omfattende arbejde.

- De er helt stolte, når de er kommet gennem ugen og har mødt alle kravene, både at huske alt det praktiske og at træne og øve forskellige ting med børnene, som lærerne har bedt dem mere eller mindre direkte om. Vi taler i Danmark om, at familierne er presset i hverdagen, men vi er selv med til at gøre hverdagen endnu mere trang, fordi skolen i stigende grad deler opgaver ud til hjemmene.  Jeg mener, vi har nået en grænse, hvor et stigende antal forældre bliver ekskluderet af de mange krav og bliver involveret i ting, som alle muligvis ville være bedre tjent med, at skolen tog sig af, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Sæt fokus på forældrene

Sociologen mener, at skolerne er nødt til at gøre sig mere bevidste om forskellige forældres tilgang til ting som mediebrug og opdeling mellem skole/arbejde og fritidsliv for at kunne bruge SkoleIntra på en måde, der støtter de forskellige hjem frem for potentielt at belaste dem. Hendes forskning viser, at det særligt er de højtuddannede forældre, der er er ForældreIntras kompetente "superbrugere", og som har et særligt læringsorienteret forældreskab.

- Skolen har en tendens til at ville lære kortuddannede forældre at gøre som de højtuddannede, der kan navigere i store mængder information, har gode skriftlige evner, er vant til flydende arbejde og har kompetencer til at agere en form for hjælpelærere for deres børn. Det afspejler SkoleIntra, sådan som det bruges nu. Men meget af det, som højtuddannede forældre gør, handler helt konkret om ressourcer, f.eks. tid og penge, som ikke alle forældre har, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Hun tilføjer, at forældrene – afhængigt af, hvor de befinder sig i samfundet – er ved at forberede deres børn til vidt forskellige fremtider, typisk en i stil med deres egen. Derfor giver nogle ting mening for nogle forældre, men er ikke af lige så indlysende værdi for andre, og det skal brugen af SkoleIntra og siden Aula i højere grad afspejle, mener hun.

- Skolerne kan blive bedre til at tale om, at forældre er forskellige, og blive bedre til at lytte til forældrene. Man kan tage en snak med forældrene i klassen om, hvilken og hvor megen information, der er vigtig for dem, måske lave en spørgeskemaundersøgelse på SkoleIntra – også selvom det umiddelbart vil være de mest ressourcestærke forældre, der ofte går i dialog med skolen, siger Maria Ørskov Akselvoll. 

- Vi skal skære ned på informationen og kravene nu, for hvis vi ikke gør det, ekskluderer vi flere og flere. Hvis informationsstrømmen bliver ved at være for stor eller ligefrem vokser, vil forældrene overse det, der er allervigtigst. Vi bør arbejde ud fra en "less is more"-tilgang, siger hun, og tilføjer:

- Når der mange gange om ugen er nyt at læse i ForældreIntra, og informationen spænder over alt lige fra rulleskøjtepolitik, nyt fra ledelsen, til påmindelser om legegrupper, forældredebatter eller ændringer i skoleskemaet, så kan det opleves uoverskueligt. Det at kunne sortere det vigtige fra det mindre vigtige var i min undersøgelse en vigtig kompetence for at kunne håndtere informationsstrømmen. Men det var særligt en kompetence, som de højtuddannede kunne trække på.

Lav en "Intra-strategi"

Ligesom kanalstrategier er en vigtig del af mange kommuners arbejde med Brugerportalsinitiativet, kan mange skoler med fordel udarbejde en "Intra-strategi" med regler for, hvad de kommunikerer om hvor og hvordan, foreslår Maria Ørskov Akselvoll. På det helt konkrete plan oplevede forældrene i hendes undersøgelse af SkoleIntra, at lærerne skrev meget forskelligt, både hvad angik detaljeringsgrad, længde, tone og endda brug af Caps Lock og forskellige farver , og det oplevede forældrene som svært at navigere i. Skolerne kunne derfor med fordel ensrette deres måde at skrive på, fortæller hun.

Mere overordnet betragtet opfordrer Maria Ørskov Akselvoll til, at skolerne ser på både kommunikationens frekvens og indbyggede krav, når de reviderer deres kommunikation.

- Ofte kommunikerer selv de mindste sætninger fra lærerne på SkoleIntra et krav, hjemmene skal leve op til. Hvis lærerne blev endnu bedre til at forestille sig, hvordan alle de små opgaver og informationer, forældrene får via SkoleIntra, skal finde en plads i en travl familiehverdag, kunne det både gøre kravene mere håndterlige og kommunikationen mere effektiv, siger Maria Ørskov Akselvoll.

Hvad tager vi med os?

I 2019 afløser Aula SkoleIntra på skolerne, og KOMBIT har sat brugervenlighed i centrum for udviklingen af den nye platform, som også rummer et kommunikationsværktøj for eleverne. Maria Ørskov Akselvoll bidrager med sin viden til udviklingen af Aula, og både hun og KOMBIT mener, at det ikke er systemet, men brugen af det, der bliver afgørende for Aulas succes.

- Hvis kommunikationen på skolernes samarbejdsplatform ikke fungerer for forældrene, vil den heller ikke fungere for børnene, som jo er dem, det hele handler om. Derfor har alle en interesse i, at Aula kan blive noget nyt og andet. Jeg mener, man skal gribe chancen ude på skolerne for at lave en ny kultur. Spørge sig selv og hinanden: Hvad tager vi med os, og hvad efterlader vi i SkoleIntra? Og hvad kan vi gøre på en helt ny måde? For megen information og for mange krav skaber ulighed, og med mindre kommunikation kan vi ramme bredere – så Aula ikke kun bliver for dem, som kan.