06. april 2017

Vækst og produktivitet i Danmark

Med finanskrisen blev dansk økonomi hårdt ramt. I 2015 var kun seks ud af 11 landsdele kommet tilbage på det velstandsniveau, som man havde i 2008. Der er derfor fortsat behov for at arbejde for at forbedre produktiviteten og skabe en bredt funderet økonomisk vækst til gavn for hele landet. Øget geografisk mobilitet i arbejdskraften kan bidrage til en jævnere fordeling af lønindkomsterne på tværs af landsdelene og understøtte produktiviteten. Af Jonas Dan Petersen, specialkonsulent, KL’s analyse- og makroenhed og Søren Lindemann Aagesen, kontorchef, KL’s analyse- og makroenhed

Det er fortsat en udfordring at skabe økonomisk vækst. I 2008 blev Danmark ramt af den største økonomiske krise siden 1930’erne. Alene fra 2008 til 2009 faldt Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger med 5,3 pct. Frem til efteråret 2016 viste de officielle tal en betydelig fremgang i beskæftigelsen, uden at det i nævneværdig grad viste sig i opgørelserne af den økonomiske vækst. Det gav bekymring for en svækket produktivitet, og at jobvæksten ikke var langtidsholdbar. Men i november 2016 opjusterede Danmarks Statistik opgørelserne af BNP i 2015 med hele 42 mia. kr. Det gav tryghed for, at de senere års jobvækst er mere holdbar end først antaget. Umiddelbart positive nyheder, men på trods af at BNP nærmest med et trylleslag blev så meget højere, lå BNP pr. indbygger i 2015 stadig 0,6 pct. under 2008-niveauet. Danmark som helhed havde ved udgangen af 2016 endnu ikke indhentet det store økonomiske tilbageslag, som finanskrisen medførte, ifølge foreløbige nationalregnskabstal.

På Kommunalpolitisk Topmøde 2014 fremlagde KL et stort materiale om urbanisering og forskelle i landet under overskriften ”Danmark i forandring”, hvor ét af de centrale budskaber var, at Danmark står over for en udfordring med at forbedre produktiviteten og skabe økonomisk vækst til gavn for hele landet. Selvom der siden 2014 har været fremgang i dansk økonomi, understreger tallene, at der fortsat skal arbejdes med at forbedre produktiviteten og sikre en bredt funderet vækst i dansk økonomi. 

Størst vækst på Bornholm

Udviklingen har været forskellig på tværs af landsdele. Seks landsdele havde i 2015 et højere BNP pr. indbygger end i 2008, mens fem landsdele fortsat lå under 2008-niveauet. 

Bornholm har oplevet den i særklasse bedste udvikling i BNP pr. indbygger med en vækst på 10,7 pct. fra 2008-2015. I den modsatte ende finder man Nordsjælland med et tab på 5,1 pct., jf. figur 1 i bilaget nederst i artiklen.

Særligt landsdelene Sydjylland, Byen København og Bornholm har haft en pæn vækst i produktiviteten på ca. 2 pct. årligt som gennemsnit over perioden 2008-2015, jf. figur 2 i bilag.

I de landsdele, hvor BNP pr. indbygger i 2015 fortsat var lavere end i 2008, jf. figur 1 i bilag, har der generelt været en mere afdæmpet vækst i produktiviteten. Nordjylland har med en gennemsnitlig årlig vækst på 0,6 pct. haft den svageste udvikling.

At BNP pr. indbygger på landsplan har kunnet gå tilbage fra 2008 til 2015, samtidig med at produktiviteten pr. arbejdstime er steget, skyldes først og fremmest et fald i beskæftigelsen. Antallet af præsterede arbejdstimer er således faldet med 5,2 pct. fra 2008 til 2015 på trods af en befolkningstilvækst på ca. 3,5 pct. På tværs af landsdele har der dog været en ret forskellig udvikling i antal præsterede arbejdstimer i de enkelte landsdele. Byen København og Københavns omegn har som de eneste landsdele haft en fremgang i antal præsterede arbejdstimer fra 2008 til 2015 på hhv. 1,8 og 0,8 pct. Vest- og Sydsjælland har haft den svageste udvikling med et fald på 12,6 pct.

Mobilitet er vigtig

Den økonomiske aktivitet varierer en del mellem landsdelene, jf. figur 3 i bilag. Dette skyldes dog delvist pendling, da produktivitet og BNP opgøres ud fra arbejdspladsens placering og ikke borgernes bopæl. Derfor har især pendlingen til København fra det øvrige Sjælland stor betydning for, at BNP pr. indbygger i København by og omegn samlet ligger næsten 50 pct. over landsgennemsnittet. I BNP indgår en arbejdstagers lønindkomst i den landsdel, hvor arbejdspladsen er placeret. Opgørelsen af BNP tager derfor ikke højde for, at indkomsten i en landsdel også er bestemt af pendlende borgeres indkomst fra arbejde i andre landsdele.

Man kan korrigere BNP for nettopendling ved at flytte lønindkomsten til borgerens bopæl i stedet for arbejdsplads. Når BNP pr. indbygger på den måde korrigeres for pendling, er der mindre forskelle mellem landsdelene, jf. figur 3 i bilag. København by og omegn mister 2/5 af sit forspring og har et BNP pr. indbygger på ca. 30 pct. over landsgennemsnittet. Det øvrige Sjælland vinder til gengæld tilsvarende frem.

I Vestdanmark ses ikke samme store effekter af nettopendlingen. Det er dog langt fra udtryk for, at pendlingen er uden økonomisk betydning. Flytning af løn mellem landsdelene er et nettoresultat, der ikke beskriver den samlede værdi af pendling. Det tager ikke højde for værdien af de meget større bruttobevægelser af pendlere mellem landsdele og kommuner. I f.eks. landsdelen Sydjylland er der kun en lille nettopendling, hvor 8.300 flere personer pendler ind i landsdelen end ud. BNP sænkes derfor kun med 1,4 pct., når der tages højde for pendlernes løn. Pendlingen har dog samlet set langt mere betydning for landsdelen, da 38.400 personer pendlede ind i landsdelen, og 30.100 pendlede ud.

Der skabes mest værdi i samfundet, når der er en høj grad af mobilitet. Det giver arbejdspladserne mulighed for at rekruttere ansatte med de bedste kompetencer til jobbet. Arbejdstagerne kan samtidig opnå en bedre aflønning, end hvis de kun fandt job i nærområdet. En høj grad af mobilitet giver derfor en højere indkomst til en landsdel, selvom arbejdspladserne er placeret i en anden landsdel. En høj mobilitet på arbejdsmarkedet bidrager også til flere muligheder for at bosætte sig rundt i landet og til en jævnere fordeling af lønindkomsterne på tværs af landsdelene.

Det er med til at understrege væsentligheden af, at kommunerne i den beskæftigelsespolitiske indsats og øvrige indsatser understøtter en høj geografisk mobilitet. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag 6. april 2017