19. april 2017

Styr på Aula-ambitionerne i Skanderborg

Skanderborg Kommune vil være klar, når Aula-toget kører. Derfor er man i gang med datasortering, kanalstrategi og lokal forankring. Og vigtigst: Ambitionsniveauet skal på plads.

At skabe én retning

Det er sjovere at stå klar med sin kuffert på perronen, når Aula-toget kommer, end at løbe febrilsk rundt og samle sine sager sammen i sidste sekund. Det billede brugte konsulent Hanne Holstein Ipsen, da hun sidste år bad kommunens skoleledere skabe overblik over deres data – og over, om de skal flyttes til Aula, ESDH-systemer eller skolens læringsplatform – og gøre plads i arbejdsplanerne til Aula. Her til foråret sætter hun spot på at skabe den retning, kommunen skal i med den nye kommunikations- og samarbejdsplatform.

- Det giver god mening for alle at blive konkrete på, hvad vi i vores kommune gerne vil bruge Aula til. Der er mange ønsker, håb og drømme på spil, og vi har brug for nogle fælles pejlemærker, som vi i fællesskab kan forpligte os til, siger Hanne Holstein Ipsen.

Data og kommunikation

Når den fælles målsætning – kommunens fælles ”hvorfor” – er på plads, følger arbejde med kanalstrategi, kontinuitet fra 0 til 18 år og lokal forankring.

- Vi skal beslutte, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og hvad vi kommunikerer hvor. Ved implementeringen i skolerne kommer man til at navigere i et landskab, hvor der allerede er mange systemer – f.eks. læringsplatform, Office 365 og forskellige administrative systemer. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med skolerne får skabt overblik og givet plads til også at arbejde på det strategiske niveau med Aula, fortæller Hanne Holstein Ipsen.

Kanalstrategien skal laves af kommunens it-styregruppe for skoler samt skoleledere og skolernes administrative niveau.

Kontinuitet på tværs

Sideløbende skal kontinuitet fra 0 til 18 år i Aula sikres ved at bygge videre på det arbejde, der blev gjort, da kommunens dagtilbudsområde fik en digital kommunikationsløsning i 2012.

- Det er tid til at overveje, hvordan man kan skabe synergi og spejle børnene på tværs af systemet. Det vil være fantastisk, hvis Aula for eksempel via porteføljer for børnene kan hjælpe os med at genkende børnene og det, de kan, og dermed bidrage til at skabe grundlaget for gode overgange, siger Hanne Holstein Ipsen.

Den sidste del af planen, lokal forankring, er tæt vævet sammen med forandringsledelse på de enkelte skoler.  

- Skolerne skal drive processen frem – implementeringen består af 20 procent system og 80 procent forandringsledelse. Skolelederne er en vigtig aktør, fordi de skal skabe følgeskab, ligesom superbrugerniveauet også har stor betydning. Det er svært, fordi man lige nu ikke ved 100 procent, hvordan Aula bliver, men der skal ideer på banen allerede nu, for at vi kan tage hul på forandringen, siger hun.

På et fælles spor

I den kommende tid træffes der en række beslutninger i Skanderborg Kommune, der kommer til at tegne ambitionsniveauet for Aula. Skolelederne beslutter, hvordan deres medarbejdere skal arbejde med implementeringen. Fagsekretariatet beslutter, hvordan de kan understøtte skolerne og prioritere Aula-opgaven.

- Et eller andet sted er det jo en bunden opgave, der skal løftes på den ene eller den anden måde, og vi skal få enderne til at mødes. Men der er samtidig også store frihedsgrader, og forandringsledelsen kan praktiseres på utroligt mange måder. Med en fælles retning på de spor, vi lægger for Aula-toget, er vi allerede langt, siger Hanne Holstein Ipsen.