10. april 2017

Kommuner har stort behov for at bygge og renovere

Et stort efterslæb på vedligeholdelsen af kommunale veje og bygninger er blandt hovedårsagerne til, at kommunerne skønner at have behov for anlægsinvesteringer for næsten 19 milliarder kroner i 2018. Det viser ny rundspørge til kommunerne. Men regeringen vil ikke lade kommunerne investere så meget.

Ny asfalt på vejene og renovering og bygning af nye skoler står højt på listen over de områder, hvor kommunerne gerne vil investere i 2018. Det viser en KL-rundspørge til kommunernes økonomichefer. Samlet set vurderes det i kommunerne, at de har behov for at bruge 18,9 milliarder kroner på anlægsinvesteringer i 2018. Det er 2,6 milliarder kroner højere end det anlægsbudget, kommunerne fik forhandlet sig frem til i økonomiaftalen med regeringen for 2017. Investeringerne er primært til nødvendig vedligeholdelse og investeringer, som kan sikre effektiviseringer på driftsbudgettet.

De største anlægsinvesteringer forventes at gå til veje og til skoler. Derudover fylder øvrige anlægsinvesteringer mere end tidligere år. Her er der for eksempel tale om investeringer til nedrivning af ejendomme, byggemodning og køb af ejendomme, køb af jord samt by- og havneudvikling.

KL’s formand, Martin Damm, mener, at kommunernes vurdering af behovet for anlægsinvesteringer i 2018 udtrykker et reelt behov, ikke mindst i forhold til nødvendig vedligeholdelse af veje og bygninger.

»Det er sund fornuft, da vi har et betydeligt efterslæb på vedligeholdelse af de kommunale veje og bygninger. Det er en regning, som vi ikke kan blive ved med at skubbe foran os,« siger Martin Damm.

Ifølge Martin Damm omfatter nødvendigheden af større anlægsinvesteringer både vækstkommuner som København og andre store bykommuner, og kommuner, som ikke har befolkningstilvækst, men som er nødt til at investere i nye bygninger og anlæg for at kunne realisere effektiviseringer på driftsbudgettet.

»Det kan eksempelvis være, hvis antallet af skolebørn falder, og det derfor er nødvendigt at lukke tre gamle skoler med få børn for i stedet at bygge en ny til mange børn,« siger Martin Damm.

København skal bygge skoler og daginstitutioner

Københavns Kommune har et forventet anlægsbehov i 2018 på 3,4 milliarder kroner. Overborgmester Frank Jensen (S) begrunder det store investeringsbehov med, at København har en årlig befolkningstilvækst på cirka 10.000 indbyggere, og mange af de nye indbyggere er børn.

»For at følge med er vi nødt til at bygge børneinstitutioner, skoler og nye skolespor på eksisterende skoler. Derudover har vi naturligvis også behov for at opføre plejeboliger, sociale institutioner, ny infrastruktur, grønne områder samt andre kultur- og fritidstilbud,« siger Frank Jensen.

Han fortæller, at Københavns Kommune har brug for at effektivisere for 406 millioner kroner næste år for selv at kunne betale for, at der bliver flere københavnere:

»Derfor har vi også brug for at kunne investere i at gøre kommunen mere effektiv og finde nye og billigere måder at gøre tingene på,« siger Frank Jensen og nævner LED-belysning som et godt eksempel på en anlægsinvestering, hvor kommunen på længere sigt sparer penge på elregningen.

København er langt fra den eneste kommune, der investerer i nye anlæg for at kunne spare penge på driften. Udskiftning til energibesparende gadebelysning, energirenovering og energioptimering af skoler, plejehjem og daginstitutioner er nogle områder, som kommunerne i rundspørgen nævner som eksempler på, hvor de vil investere.

På skole- og daginstitutionsområdet peger henholdsvis 20 og 23 procent af kommunerne på, at baggrunden for investering er ønsket om at realisere et effektiviseringspotentiale. Det kan foruden energiforbedringer være strukturændringer på skoleområdet ved at lukke gamle skoler med få elever og samle dem på en ny og større skole.

På administrationsområdet svarer 19 procent af kommunerne, at begrundelsen for et anlægsbehov er effektiviseringer, for eksempel ved at sammenlægge administration på færre steder, udvide eller bygge et nyt rådhus.

I Vejen Kommune forventer man, at energirenovering af kommunale bygninger rummer et besparelsespotentiale på over en halv million kroner om året. Opførelsen af et nyt rådhus vil give en årlig driftsbesparelse på næsten 10 millioner kroner. Og så vil det nye rådhus være tjent ind på 10 år, konstaterer en tilfreds borgmester, Egon Fræhr (V).

»Først var der skolereformen med sammenlægning af skoler. Så kom turen til plejehjemsområdet, hvor vi for eksempel har samlet madudlevering på ét sted mod før seks. Nu er turen så kommet til administrationsområdet med et nyt rådhus, som vi har sparet op til i flere år.«

Egon Fræhr understreger, at målet hele tiden er at spare op til investeringer, der kan skabe en billigere drift:

»Det næste bliver så vejene. Vi har 1.300 kilometer veje i kommunen, og det er vores dårlige samvittighed i forhold til at sikre den nødvendige vedligeholdelse. Men man kan ikke det hele på én gang.«

Stort efterslæb på vedligeholdelse

Vedligeholdelses-efterslæb er kommunernes vigtigste begrundelse for at ville afsætte flere penge til anlægsinvesteringer på veje og skoler. På vejområdet peger hele 50 procent af kommunerne på dette. At behovet er akut fremgår af den seneste rapport ”State of the Nation” fra 2016, hvor Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) beskriver tilstanden af infrastrukturen i Danmark. I rapporten får de kommunale veje den laveste karakter, og de kommunale bygninger får den næstlaveste karakter.

FRI’s administrerende direktør, Henrik Garver, glæder sig over, at så mange kommuner er parate til at investere mere i vedligeholdelse af veje og bygninger.

»Det er en fornuftig disposition, for vi må konstatere, at kommunale veje og bygninger er i en problematisk tilstand. Det går ud over borgernes mobilitet, når de skal til og fra arbejde. Det øger risikoen for flere trafikulykker. Og et dårligt indeklima på skolerne går ud over elevernes indlæring,« siger Henrik Garver.

SAMKOM, som er et samarbejde mellem KommunalTeknisk Chefforening og Vejdirektoratet, estimerede i 2016, at der er et vedligeholdelses-efterslæb på 4,9 milliarder kroner alene på kommunevejnettet.

Henrik Garver vurderer, at årsagen til det store efterslæb er, at det er let for politikerne at udskyde investeringer i vedligeholdelse et år eller to på grund af andre og mere presserende investeringer. Derved opstår udfordringerne med større og dyrere reparationer og genopretninger.

»De manglende investeringer i vedligehold på disse områder betyder, at vi som samfund skubber en udgift foran os og vel at mærke på en måde, så vi efterlader en større regning til senere, fordi genopretning af den mangelfulde infrastruktur bliver langt dyrere ved at blive udskudt,« siger Henrik Garver.

Overborgmester Frank Jensen vurderer, at Københavns Kommune har et efterslæb i vedligeholdelse på cirka 7,3 milliarder kroner:

»Det efterslæb har vi brug for at løbe op, samtidig med at vi løbende skal vedligeholde veje og kommunale bygninger for at undgå yderligere forfald. Så også her har vi et stort behov for at få bragt veje, infrastruktur og bygninger up to date,« siger Frank Jensen.

Trods det store og presserende behov vurderer overborgmesteren, at såfremt København bliver nødt til at sænke sit ønske om anlægsinvesteringer i 2018, vil det formentlig i første omgang være genopretningen af bygninger og veje, som vil blive nedprioriteret og dermed forfalde yderligere.

Positivt med høje ambitioner

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, noterer, at kommunernes behov for anlægsinvesteringer i 2018 på 18,9 milliarder kroner er 2,6 milliarder kroner mere, end hvad kommunerne må bruge i 2017. Og han slår fast, at kommunerne ikke skal forvente få lov at investere så meget, som de ønsker. Tværtimod ønsker regeringen at fortsætte den udvikling, som er sket siden 2014, hvor kommunerne år for år har fået lov at investere mindre i anlæg.

»Det er positivt, at kommunerne har så store ambitioner. Og det er også positivt, at kommunerne har fokus på, at investeringer i anlæg skal være med til at bringe driftsudgifterne ned,« siger Jacob Jensen, der dog samtidig konstaterer, at de kommunale anlægsbudgetter har været på et historisk højt niveau i de seneste år:

»Det kræver en skarp prioritering i kommunerne, for det skal hænge sammen, og de kommunale anlægsbudgetter skal holde sig inden for de muligheder, som der er. Vi skal se det i en helhed i forhold til den samlede danske økonomi, til sundhedsområdet, sygehusene og motorvejene, hvilket jo også kommer kommunerne til gavn.«

KL-formand Martin Damm slår fast, at et rimeligt anlægsniveau vil være et af KL’s hovedkrav, når det går løs med økonomiforhandlingerne med regeringen i de kommende måneder. Men han er godt klar over, at der venter ham hårdt arbejde som topforhandler i lyset af, at regeringen ønsker at sænke anlægsniveauet yderligere:

»Jeg synes, vi har rigtig gode argumenter for et forsvarligt anlægsniveau i kommunerne. Og jeg håber meget, at regeringen vil være lydhør. Vi skal sikre, at vores fælles værdier ikke bliver yderligere forringet.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk