10. april 2017

Danskerne er de ivrigste motionister i EU

Nye tal viser, at danskerne er det folk i EU, som er mest fysisk aktive i fritiden. En glædelig udvikling, lyder det fra sundhedsforsker, som dog også gerne vil have den sidste inaktive femtedel med. To kommuner går nye veje for at få endnu flere af deres borgere til at motionere.

Selv om sofaen kan virke tillokkende, når arbejdsdagen er slut, så vælger danskerne oftere end befolkningerne i resten af EU-landene at hoppe i løbeskoene eller dyrke andre former for motion. Hele 31 procent af den danske befolkning over 15 år bruger mindst fem timer om ugen på fysisk aktivitet i deres fritid. Dermed indtager Danmark en førsteplads blandt de 26 EU-lande, der indgår i undersøgelsen. I bunden ligger Rumænien og Bulgarien, hvor kun henholdsvis fire og seks procent af borgerne bruger mindst fem timer på fysisk aktivitet i fritiden, mens gennemsnittet for EU-landene er på 17 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra EU’s officielle statistiske kontor, Eurostat, hvor man ser på graden af EU-borgernes fysiske aktivitet i fritiden. I den sammenhæng er fysiske aktiviteter defineret som sport, cykling til og fra steder samt aktiviteter, som i lettere grad får sveden frem på panden, for eksempel rask gang, boldspil, jogging og svømning.

Analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Trygve Laub Asserhøj siger, at undersøgelsen bekræfter billedet af, at Danmark ligger helt i top, når det gælder fysisk aktivitet i fritiden. Han vurderer, at flere forhold spiller ind på topplaceringen.

»I Danmark har vi en organiseret idrætssektor, der appellerer bredt og favner alle aldersgrupper. Hertil kommer en kommerciel fitnesssektor, der supplerer foreningsidrætten og henvender sig til dem, der ikke har tid til at gå til træning på faste tidspunkter,« siger Trygve Laub Asserhøj.

Derudover fremhæver han, at kommunerne har skabt gode muligheder for at være aktiv på egen hånd, for eksempel ved at anlægge cykelstier og vandrestier, så det er lettere at komme ud og røre sig i naturen.

»Budskabet om, at det er vigtigt at røre sig, har kørt i snart mange år og har haft en stor gennemslagskraft. Det understøttes af det forhold, at der bliver flere og flere ældre, som får at vide, at det er vigtigt at røre sig, hvis man skal holde sig rask og sund. Det budskab har de taget til sig,« siger Trygve Laub Asserhøj.

Stort plus for samfundet

Eurostat har også set på, hvor stor en andel af borgerne i de respektive EU-lande, der i deres fritid bruger mindst to en halv time på fysisk aktivitet om ugen. Også her opnår Danmark en flot topplacering med en andel på 55 procent, hvormed vi sammen med Finland indtager en førsteplads blandt EU-landene.

Professor ved Statens Institut for Folkesundhed Knud Juel siger, at undersøgelsen udtrykker en glædelig udvikling for den enkelte og for samfundet som helhed.

»For den enkelte betyder motion mindre risiko for dødelige sygdomme som hjertesygdomme og kræftsygdomme. Livskvaliteten bliver generelt bedre. Og for samfundet er det et stort plus med færre syge og dermed mindre fravær på arbejdspladsen,« siger Knud Juel.

Når Danmark og de øvrige nordiske lande ligger så flot i statistikken, skyldes det ifølge Knud Juel, at der i årevis har været talt om vigtigheden af at bevæge sig:

»Det er helt enormt, hvad for eksempel motionsløb har fået af tilslutning gennem årene. Og det er udtryk for, hvor godt det er slået an og har fået en stor folkelig opbakning, blandt andet takket være indsatser i frivillige foreninger og kommunerne,« siger sundhedsforskeren.

I Eurostats undersøgelse svarer 49 procent af borgerne i EU-landene, at de slet ikke udfører fysiske aktiviteter i deres fritid. Dette tal dækker over store forskelle mellem landene.  I Rumænien og Bulgarien angiver over 80 procent af borgerne, at de ikke er fysisk aktive. I Sverige og Finland er andelen på omkring 24 procent. Danmark har den klart laveste andel, da kun 19 procent af danskerne over 15 år svarer, at de ikke er fysisk aktive i fritiden.

Sundhedsforsker Knud Juel peger på, at selv om Danmark ligger pænt i statistikken, er der ikke grund til at hvile på laurbærrene, når næsten hver femte voksne dansker angiver, at han eller hun ikke dyrker motion i fritiden.

»Vi har en stor gruppe, som har taget budskabet til sig om at bevæge sig mere. De lavthængende frugter er så at sige plukket. Tilbage er de grupper, som er sværest at nå. Det er dem, som har mindre overskud, som er for trætte til at dyrke motion i fritiden, eller som blot ikke kan se nytten af at bevæge sig,« siger Knud Juel og fortsætter:

»Det handler om livsstil, og det er en udvikling, som er svær at vende. Vi har at gøre med et langt og sejt træk, hvor man skal indstille sig på, at kampagner skal være langsigtede og så håbe, at de på et tidspunkt vil slå igennem og nå de sidste grupper.«

Stor ulighed i motion

Den store ulighed i idrætsdeltagelse dokumenteres af undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut, der blandt andet viser, at danskere med en lang videregående uddannelse er dem, der har den højeste idrætsdeltagelse. Blot 17 procent af de ledige på kontanthjælp motionerer regelmæssigt, mens tallet blandt funktionærerne er helt oppe på 69 procent.

 

Analytiker ved Idrættens Analyseinstitut Trygve Laub Asserhøj konstaterer, at når 19 procent angiver, at de ikke er fysisk aktive i deres fritid, så viser det, at budskaber om vigtigheden af motion er gået hen over hovederne på dem.

»Der er nogen, som ikke tænder på det med at bevæge sig og få sved på panden. De har hørt igen og igen, at øget fysisk aktivitet forbedrer velvære og giver større livskvalitet, men de tager det ikke til sig,« siger Trygve Laub Asserhøj og uddyber:

»For dem skal motion italesættes på en anden måde. Det kan være at komme ud og se på fugle, samle sten eller noget andet. Det skal ske lidt ad bagvejen, hvor det at røre sig ikke bliver den primære grund, men som en nødvendighed for at opleve noget,« siger Trygve Laub Asserhøj.

Ikast-Brande og Frederiksberg er to kommuner, som arbejder aktivt på at gå nye veje for at få flere af deres borgere til at bevæge sig. Begge kommuner har indledt et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og DGI som led i en fælles vision, ”Bevæg dig for livet”.

Frederiksberg Kommune arbejder på en række konkrete indsatser særligt rettet mod de målgrupper, som bevæger sig mindst, for eksempel teenagepiger, seniorer og småbørnsfamilier. Kommunen har en vision om, at 75 procent af borgerne skal være idrætsaktive i 2025, og at 50 procent skal være det i en forening, en vision, som allerede afspejler sig i kommunens lokale kultur- og fritidspolitik.

»Centralt står et aktivt foreningsliv og det at få udvidet sit sociale netværk gennem idræt,« siger rådmand og formand for Frederiksberg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg Morten Jung (K).

»Vi lever i en tid med voksende ulighed, socialt og i forhold til idrætsdeltagelse. Der kan et aktivt foreningsliv spille en vigtig rolle, for det er med til at bringe mennesker nærmere sammen og få dem til at bevæge sig mere. Det gælder også teenagepigerne, der kan få deres sociale netværk udvidet ved at være med i en idrætsforening,« siger Morten Jung.

Rigtige mænd løber

I Ikast-Brande Kommune er målet, at 85 procent af de godt 41.000 borgere i kommunen skal være fysisk aktive i 2020. Det svarer til, at 2.000 flere borgere end i dag jævnligt skal få pulsen op.

»Hos os er omkring 18 procent ikke fysisk aktive i fritiden, hvilket svarer meget godt til tallene i Eurostat,« siger fritidskonsulent i Ikast-Brande Kommune Karsten Krogsgaard Sommer.

Her vil man særligt rette opmærksomheden mod socialt udsatte børn, beboere i udsatte boligområder og seniorer, der er på vej til at forlade arbejdsmarkedet. Samt mænd mellem 25 og 65 år, som er aktive på arbejdsmarkedet, men som sjældent dyrker idræt og motion.

Et af de nye initiativer for at nå disse mænd er et nyt træningsfællesskab, ”Rigtige mænd løber”, og det sker efter inspiration fra DR’s populære tv-serie ”Rigtige mænd”.

»Vi har blandt andet lært, at generelle fitnesstilbud ikke er så motiverende for dem. De vil hellere have noget, der er konkurrencepræget. Det kan være i et træningsfællesskab, hvor de konkurrerer mod hold i deres egen kommune eller på arbejdspladsen,« siger Karsten Krogsgaard Sommer.

Han tilføjer, at der også skal sættes fokus på fædre i børnefamilier, da man ved, at mange af dem har svært ved at prioritere tiden til at bevæge sig og leve sundt:

»Derfor skal der også sættes fokus på denne gruppe, hvor der i højere grad skal arbejdes med mentale indsatser samt initiativer, der kan kombineres med livet i en børnefamilie – eksempelvis voksentræning, mens de venter ved børnenes fritidsaktiviteter.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@.kl.dk