24. april 2017

Danske Skoleelever: Læringsplatforme giver os indflydelse

Læringsplatformene kan få stor betydning for brugen af feedback og feedforward i undervisningen, mener Danske Skoleelever.

Et naturligt sted at give feedback

For Danske Skoleelever er feedback og feedforward noget, der skal gå både fra elev til lærer og fra lærer til elev. Og et gennemgående medie som læringsplatformene kan give lærere og elev et fælles langsigtet perspektiv, som kan styrke samarbejdet. Det mener Mads Løjtved Rasmussen, netop afgået næstformand i Danske Skoleelever.

- Et er, at læreren som faguddannet og ansvarlig for undervisningen har det som en del af sin rolle at give feedback. Men der er også nogle vigtige pointer i, at eleverne kan give feedback og feedforward til lærerne, siger Mads Løjtved Rasmussen.

- Et medie, hvor det ikke føles kunstigt at give og få feedback for hverken elever eller lærere, for eksempel en læringsplatform, kan efter vores mening gøre undervisningen bedre – som elev, fordi du oplever at have indflydelse på undervisningen, og som lærer, fordi du får et reelt perspektiv på, hvad eleverne mener om det, der sker.

”Hvorfor kan jeg ikke tale tysk endnu?”

Mads Løjtved Rasmussen betragter især læringsplatformenes formidling af læringsmål som et interessant værktøj til at give nye perspektiver på undervisningen for både pædagogisk personale og elever. Som eksempel bruger han sin egen erfaring med at lære tysk.

- Jeg lærte tysk i syvende klasse, og det kan være svært at sidde i klasselokalet efter halvandet år og tænke ”Hvorfor kan jeg ikke tale tysk endnu?”. Med en læringsplatform kunne jeg have kigget på, hvad jeg skulle lære, og hvordan jeg skulle lære det. Og – i værste tilfælde – hvis jeg ikke havde lært det, jeg skulle, kunne jeg have brugt det proaktivt til at se, hvad jeg så kunne gøre for at lære det, der var meningen, siger Mads Løjtved Rasmussen.

Et fælles, langsigtet blik

Mads Løjtved Rasmussen betragter også det lange tidsperspektiv, læringsplatformene tilbyder, som en kærkommen mulighed for at arbejde med feedback og feedforward på den lange bane.

- Noget, der efter min mening er meget spændende, er at man med læringsplatforme kan sige ”I det næste halve år har vi det her, vi skal lære. Hvilken rækkefølge vil I helst lære det i, og er der nogle steder, hvor det her læringsforløb kan blive bedre?”, forklarer Mads Løjtved Rasmussen.

- På den måde kan man både arbejde med det på dagligt plan og på de længere stræk. Når eleverne er i et undervisningsforløb, oplever de at have indflydelse og medbestemmelse, samtidig med, at læreren hele tiden kan tage målene frem og sige til eleverne, at ”I skal lære det her, for så kan I lære det her bagefter”.

Lov til at vade rundt

I Danske Skoleelevers optik er det vigtigt, at læringsplatformene ikke blot så at sige sætter strøm til papir, men at de bidrager med nye muligheder. Og så foretrækker Danske Skoleelever, at læringsplatformene får færre, men til gengæld velfungerende, funktioner.

Når det gælder implementering, foretrækker Danske Skoleelever en legende en af slagsen. Eleverne skal have lov at lege lidt med læringsplatformen – få lov til at vade lidt rundt, som Mads Løjtved Rasmussen udtrykker det.

- Så kan det godt være, de kommer til at sende en besked til en eller anden eller slå et eller andet mærkeligt op på tavlen på klassen, men det vigtigste er, at man sørger for, at det ikke bliver ”Nu er der mere kedelig it i klasselokalet”, men ”Hey, nu har vi fået noget nyt og fedt!”, siger Mads Løjtved Rasmussen.