24. april 2017

Danske folkeskoler står stærkt på it-fronten

De danske folkeskoler har generelt velfungerende trådløse netværk, viser ny KL-undersøgelse blandt tusindvis af elever og lærere. En ekspert er positivt overrasket over, hvor godt skolerne er med på it-området. Men hver 10. skole halter noget efter. KL opfordrer kommuner og skoler til at have konstant fokus på, at både netværk og it-udstyr er tidssvarende.

Størsteparten af landets elever og lærere klasker high five på spørgsmålet om folkeskolens wi-fi. I en ny, stor KL-undersøgelse blandt 61.847 elever og 13.819 lærere svarer 64 procent af eleverne og 68 procent af lærerne, at det trådløse internet på deres skole fungerer enten godt eller meget godt i alle skolens lokaler. Det ser også godt ud, hvis man ser resultaterne på skoleniveau på de 457 skoler i 80 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. På hele 9 ud af 10 skoler er der nemlig flere elever, som er tilfredse end utilfredse med det trådløse netværk.

Kigger man på omfanget af problemer med det trådløse netværk, svarer 74 procent af eleverne og 70 procent af lærerne, at de enten slet ikke eller højst én gang inden for den seneste uge har oplevet problemer med det trådløse netværk i en sådan grad, at det er forstyrrende for undervisningen på deres folkeskole. 

Resultaterne er for Lars Dittmann, professor i netværksteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, en positiv overraskelse. Andelen af tilfredse elever og lærere kan faktisk ikke blive ret meget højere, end den er i dag, mener eksperten.

»Det er et meget fint resultat at få. Uanset hvad kommer skolerne aldrig op på, at 100 procent af deres lærere og elever aldrig vil opleve problemer med netværket. Der er så mange faktorer så som bygningsmaterialer og folks adfærd, som spiller ind her. Det vil blive meget, meget dyrt at lave noget bedre,« siger Lars Dittmann. 

Professoren forklarer, at der i store organisationer som en folkeskole, hvor mange tilgår det trådløse internet samtidig, ikke kan undgå at være en smule ustabilitet engang imellem. Desuden kan meget af den oplevede utilstrækkelighed, hvad angår det trådløse netværk, skyldes andre faktorer end netop netværket. 

»Jeg tror, at rigtig mange af de problemer, lærerne og eleverne så oplever, ligger på deres eget apparat. Det er meget sandsynligt, at det i en lang række af tilfældene er deres computer, tablet eller mobiltelefon, der har noget liggende, som tynger apparatet, frem for selve netværket,« siger han.

 

De sidste skoler skal med

Ifølge Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, er resultaterne nogle »rigtig gode tal«. Men der ligger fortsat et stykke arbejde forude, før kommunerne og folkeskolerne er i mål, pointerer han.

»Vi vil jo rigtig gerne derhen, hvor 100 procent af eleverne kan sige, at internettet fungerer. Derfor synes vi også, at det er lidt problematisk, at 10 procent af skolerne ikke overvejende har tilfredse elever. Internettet bør fungere godt, når meget undervisning i højere grad bliver afhængig af det,« siger formanden.

Bjørn Hansen, formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg, fortæller, at det trådløse netværk på skolerne er blevet meget bedre de senere år. Heller ikke han anser dog missionen for fuldført. 

»Det er ikke tilfredsstillende, før vi har ordentlige forhold på alle skolerne. Men samtidig fungerer internettet på 90 procent af skolerne, og det må siges at være en stor del. Der må nu sættes ind på at få de sidste 10 procent med. Vi ønsker jo lige forhold for elever og lærere på alle skoler til at kunne gennemføre skolens opgaver,« siger han.

Når eleverne bliver spurgt til deres generelle opfattelse af skolernes it-udstyr, er størstedelen også positive. 60 procent svarer, at it-udstyret på deres skole er godt nok til det, de skal bruge det til. Men der er også 29 procent, som oplever, at udstyret på deres skole engang imellem er så langsomt, at det forstyrrer deres undervisning. Og det er uacceptabelt mange, mener Danske Skoleelevers formand.

»For at eleverne kan få den optimale læring ud af den digitale undervisning, skal it-udstyret jo som minimum virke. Det skal blive bedre,« siger Jakob Bonde Nielsen.

Blandt lærerne svarer 34 procent, at deres skoles it-udstyr er godt nok til det, de skal bruge det til, mens 45 procent svarer, at det hænder, at it-udstyret er så langsomt, at det forstyrrer dem i deres arbejde.

Det kræver ifølge Bjørn Hansen, formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, en diskussion mellem skoleledere og lærere ude på de enkelte skoler af, hvad skolen vil spendere sine penge på.

»Når vi ser de store krav og ønsker, der er om at bruge it i skolen, skal lærerne selvfølgelig opleve, at de kan anvende værktøjerne. Men investering i it handler om prioritering. Der er også andre områder, som har brug for et løft, og der står ikke nogle med en kasse og hælder en masse penge i skolen,« siger han.

It-udvikling kræver konstant fokus

I økonomiaftalen for 2012 blev KL og den daværende VK-regering enige om, at kommunerne frem mod 2015 skulle sikre den fornødne infrastruktur til den øgede brug af digitale undervisningsmidler i skolen.

For Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, beviser KL’s undersøgelse blandt elever og lærere, at kommuner og skoler har taget it-opgaven alvorligt. Hun opfordrer de kommuner og skoler, der endnu ikke har infrastruktur til at gennemføre en velfungerende digital undervisning, til hurtigt at rykke på det.

»Vi lever i en digital tidsalder, hvor kravene til skolernes læringsmidler hele tiden bliver større. Det skal vi selvfølgelig gøre vores bedste for at honorere, selv om det er svært.  Det er flot, at så mange skoler kan følge med den teknologiske udvikling, for det er nærmest en kunst i sig selv, men det er vigtigt, at vi hele tiden prøver at gøre det rigtige i de mange valg, vi bliver stillet overfor – og at vi prøver at få alle skolerne med,« siger Anna Mee Allerslev.

Hun henviser til, at KL har lavet en tjekliste, som skolerne kan bruge til at identificere, hvor problemet i it-infrastrukturen opstår, så de kan løfte kvaliteten og sikre, at både elever og lærere kan udnytte de digitale muligheder.

Kommunerne og staten har fra 2012 til 2017 planlagt eller gennemført it-investeringer i folkeskolen for cirka to milliarder kroner. Anna Mee Allerslev peger på, at der stadig skal investeres, men det handler i høj grad også om, hvordan ressourcerne prioriteres. It-området er i voldsom udvikling, og derfor skal det i højere grad ses som en løbende driftsomkostning end en engangsinvestering. Det handler også om at sikre, at der er den nødvendige kompetence til stede. Både i form af den efterspurgte ekspertise og i relation til lærernes og pædagogernes færdigheder.

»Vi opfordrer til, at kommuner diskuterer, hvordan det sikres, og prioriterer ressourcerne, så skolerne kan bruge den digitale udvikling og de digitale læringsmuligheder bedst muligt i undervisning sammen med eleverne, der i øvrigt ofte både forventer det og selv bevæger sig naturligt i det felt. Så der er nok at leve op til. Det er ikke nemt at være ambitiøs i dag,« siger Anna Mee Allerslev.

Af Anders Egedal, ANEP@kl.dk 

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse af it-infrastruktur i folkeskolen 2016

  • PDF

    Tjekliste til skolens it-infrastruktur

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)