12. september 2016

Danskerne har forladt småøer i stor stil

Folketallet på de danske småøer er samlet set mere end halveret siden 1930, og alene siden 2000 har faldet været på næsten 15 procent. Det er svært at bevare optimismen på småøernes vegne, mener forsker. Men øerne selv kæmper en utrættelig kamp for at vende udviklingen.

Befolkningsudviklingen på de danske småøer går samlet set den forkerte vej med faldende indbyggertal, en voksende ældrebefolkning og en lavere andel af børn og unge. Det viser en ny Momentum-analyse, som zoomer ind på de demografiske forskydninger på de 37 øer i Danmark, der i dag har mellem 10 og 1.000 indbyggere.

Analysen viser, at folketallet på småøerne samlet set er mere end halveret siden 1930. Det skal ses i sammenhæng med, at folketallet i hele Danmark er steget med 61 procent i den periode. I 1930 boede der flere end 13.000 personer på de 37 øer. Det antal var i 2016 faldet til 6.360. Den negative tendens er blevet forstærket de seneste år. Alene siden 2000 har faldet været på 15 procent.

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, siger, at den største udfordring er at få vendt befolkningstallet:

»Alle småøer er optaget af dette og bruger masser af tid på at tiltrække nye beboere og erhverv, så vi kan få stoppet den negative udvikling. Det handler blandt andet om at fortælle den gode historie om fællesskabets styrke og om nærheden til naturen. Men historien skal også være sand, og til den hører, at vi ikke har de mest sikre mobil- og bredbåndsforbindelser og den mest stabile færgefart,« siger Dorthe Winther.

I 1988 flyttede hun til Omø, som ligger cirka 17 kilometer sydvest for Skælskør i Slagelse Kommune. Dengang boede der 180 mennesker på øen. I dag bor der 154. Dorthe Winther er lærer på Omø Skole, hvor der går syv børn fra 0. til 6. klasse.

»Tilbagegangen på småøerne har stået på i mange år og hænger især sammen med affolkningen inden for landbruget og fiskeriet. Denne affolkning har været markant på øerne. Hertil kommer den generelle urbanisering,« siger Dorthe Winther.

Øboerne bliver ældre

Samtidig med at folketallet generelt er faldende på småøerne, bliver befolkningen også ældre. Momentum-analysen viser, at aldersgennemsnittet blandt befolkningerne på småøerne er betydeligt højere end for landet som helhed, nemlig 53 år mod et landsgennemsnit på 41 år. Jo mindre øerne er, jo højere er alderen. For de mindste af øerne er gennemsnitsalderen på hele 60 år.

Også på dette område er tendensen blevet forstærket de senere år, hvor gennemsnitsalderen er steget mere end tre gange så meget på småøerne som på landsplan. Fra 2002 til 2015 er befolkningen i Danmark blevet 1,8 år ældre i gennemsnit. For befolkningerne på småøerne har stigningen i gennemsnitsalderen i samme periode været 6 år. Dermed udgør borgere i alderen +65 år mere end hver tredje borger på småøerne, mens det er færre end hver femte på landsplan.

Ifølge forskningschef Hans Thor Andersen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, er den voksende ældrebefolkning en naturlig følge af udviklingen på småøerne.

»Vi har været vidner til en forandring af dimensioner. Tidligere var der omkring 50 landbrug på en mellemstor ø. I dag er der måske kun to tilbage. Mange af følgejobbene forsvandt med den udvikling. Alternative jobs er det småt med, og det er for usikkert og besværligt at etablere sig som erhvervsdrivende. Derfor er dem, der i dag bosætter sig på småøerne, ofte uafhængig af en erhvervsindkomst. Det vil sige, at de i overvejende grad er pensionister,« siger Hans Thor Andersen.

Han vurderer, at de øer, der i fremtiden har de bedste chancer for at overleve, er dem, som ligger nær de store byer.

Syv øer har befolkningsfremgang

Faktisk har 7 af de 37 småøer med mellem 10 og 1.000 indbyggere haft fremgang siden 2000. Tunø, der ligger i Kattegat med en times sejlads fra Hou, har oplevet en befolkningsfremgang på hele 24 procent siden 2000. Dengang boede der 92 på Tunø, og i dag er der 114 faste beboere.

Jørgen Hastrup, tidligere formand for Tunø Beboerforening, er ikke i tvivl om, at hovedårsagen er øens tætte beliggenhed ved Aarhus. Men det pointeres også, at Tunø har været god til at gøre opmærksom på sig selv, blandt andet via en velbesøgt festival om sommeren, samt at ildsjæle og frivillige gør en stor indsats.

»Vi har årligt 60.000 turister og 10.000 sejlere. Det øger tiltrækningskraften og er med til at sikre flere tilflyttere,« siger Jørgen Hastrup, der i mange år har stået i spidsen for Tunø Beboerforening og Tunø Fonden, som blev oprettet for 26 år siden med det formål at sikre købmandsbutikken, efter at Brugsen besluttede at lukke. Tunø Købmandsgård har i dag åbent hele året, og i højsæsonen er der hele 15 ansatte.

En af øens store udfordringer er at få en bedre færgeforbindelse til Hou. Der skal være en højere frekvens af færgeafgange end de nuværende to. Ifølge vinterplanen, der trådte i kraft 1. september, er der kun én ugentlig morgenafgang fra Tunø til Hou, nemlig om mandagen kl. 8.15.

Dorthe Winther fra Sammenslutningen af Danske Småøer mener, det var et godt skridt, da Folketinget før sommerferien vedtog at hæve støtten til færgedrift til 30 danske øer, så billetpriserne kan sættes ned. Men hun peger også på nødvendigheden af en stabil færgedrift som en forudsætning for småøernes overlevelse. For det er svært at tiltrække nye beboere, når der er usikkerhed om færgedriften.

»Kommunerne strækker sig langt og vil gerne deres øer. Men de er hårdt trængt økonomisk, og hvert år lægges der op til besparelser på færgedriften, hvilket skaber usikkerhed, når man skal bosætte sig. Vi har brug for, at der kommer ro om færgedriften over en årrække på for eksempel fem år,« siger Dorthe Winther.

Børn og unge forsvinder fra øerne

Hun peger også på, at der skal skabes bedre rammer for iværksættere, hvis det skal lykkes at vende den negative udvikling på småøerne. Mobil- og bredbåndsforbindelser skal blive bedre, og så skal det være lettere at låne penge til køb af huse via realkreditforeninger.

»Flere potentielle tilflyttere vil gerne se tiden an og bo til leje, før de flytter permanent og køber et hus på en af vores øer. Derfor arbejder vi på at sikre flere lejeboliger på øerne, så de kan sidde til leje et til to år og forberede sig på deres nye tilværelse på øen,« siger Dorthe Winther, som holder den optimistiske fane højt:

»Det er ikke sådan, at vi står med det ene ben i graven. Jeg tror, at det vender. Det er jo ikke 100.000, som skal flytte til øerne. I virkeligheden handler det jo faktisk ikke om ret mange mennesker, der skal flytte ud på øerne, før kurven vender.«

Småøernes kamp for at vende udviklingen med faldende folketal og voksende ældrebefolkning skal ses i sammenhæng med, at andelen af børn og unge falder. Ifølge Momentum-analysen udgør børn og unge under 18 år 14 procent af befolkningen, mens det tilsvarende er 22 procent for Danmark som helhed.

Der er dog positive undtagelser. På Strynø, der ligger mellem Langeland og Ærø og med færgeforbindelse til Rudkøbing, udgør børn og unges andel af befolkningen 23 procent, hvilket vil sige, at øen ligger over landsgennemsnittet. I 2002 var der 29 børn, og i dag er der 45 børn.

Lone Anesen, der for fem år siden sammen med sin mand og børn flyttede fra Assens til Strynø, fortæller, at familien netop valgte Strynø, fordi der boede andre børnefamilier.

»Vi var på udkig efter en ø, hvor der var børn, og valget faldt på Strynø. Det, som betyder noget ved at bo her, er, at der som børnefamilie er mindre transport, man kan gå til vuggestuen og børnehaven, og børnene kan selv gå i skole. Det hele er tæt på. Her går børn ind og ud hos hinanden. De leger sammen på tværs af alder og køn, og alle holder øje med hinanden,« siger Lone Anesen.

Hun forudser en udvikling, hvor øernes udvikling vil være meget forskellig fra ø til ø:

»Hver ø udvikler sin egenart. Strynø er blevet øen, hvor børnefamilier flytter til. Og man flytter derhen, hvor andre børnefamilier er.«

Ifølge Momentum-analysen har de fleste af de 16 øer, som i 2016 havde færre end 10 indbyggere, tidligere haft betydeligt flere. Folketallet for denne gruppe under ét er således faldet med hele 90 procent fra 1930 til 2016. Dertil kommer en række små småøer, som tidligere havde fastboende indbyggere, men som i 2016 ingen fastboende har.

Forskningschef Hans Thor Andersen mener, at det er svært at være optimist på småøernes vegne. Befolkningsudviklingen rejser nogle vanskelige dilemmaer, hvor man på den ene side kan vælge at opretholde tålelige vilkår for dem, der vælger at blive tilbage, eller på den anden side tvinge folk til at flytte til et andet sted.

»Det er ikke en kommunal opgave at opretholde en service, hvis den bliver for dyr. Men det er svært at beslutte, for ingen byråd vil bryde sig om at tvinge folk fra det ene sted til det andet. Det er en beslutning, der gør ondt. Men i det lange løb er det nødvendigt at gøre noget, for man kan ikke forvente, at udviklingen vender,« siger Hans Thor Andersen.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Småøerne i Danmark