26. september 2016

Danskere er vilde med at bo på landet

Danmark er mindre urbaniseret end resten af EU. Mens resten af europæerne klumper sig sammen i byer, er Danmark nummer syv på listen over lande med den største befolkningsandel på landet. Det viser en Momentum-kortlægning af data fra Eurostat.

Der er dejligt på landet, og selv om urbaniseringen buldrer ud over Danmark og resten af verden i disse år, så holder en stor del af danskerne fast i at blive boende på landet. Momentums gennemgang af tal fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, viser, at 45 procent af danskerne bor på landet. Det er den syvendehøjeste andel i EU, og EU-gennemsnittet er helt nede på 28 procent. Litauen topper listen med 60 procent landboere, mens der er tæt på ingen på Malta og under 15 procent i Holland.

Forklaringen skal blandt andet findes i geografien og det kommunale selvstyre i Danmark. Det er blandt andet det udstrakte lokale demokrati, der får danskerne til at bo på landet, mener Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

»Vi har en stor grad af lokal selvbestemmelse i de danske kommuner og nogle velfungerende lokalsamfund med en velfungerende infrastruktur, uddannelsesinstitutioner og erhverv. Jeg tror heller ikke, at vi vil opleve et markant skifte fra land til by fremover, hvis vi træffer de rigtige politiske valg og udnytter mulighederne lokalt,« siger Steffen Damsgaard.

Mens resten af europæerne fortsat flytter fra landet, holder danskerne fast i deres bolig med udsigt over markerne. Fra 2012 til 2014 er EU-gennemsnittet for landbefolkningen faldet fra 28,9 til 27,7 procent, mens landbefolkningen i Danmark kun er faldet fra 45,3 til 45,2 procent mellem 2012 og 2015.

De fleste af danskerne bor dog tæt på en større by. I 2013 viste en redegørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at kun 14 procent af danskerne boede i landdistrikter mere end en halv times kørsel fra et af Danmarks 11 største byområder med flere end 46.000 indbyggere hver. Den korte afstand fra boligerne på landet til arbejdspladserne i byen er også en af forklaringerne på landdistrikternes overlevelse.

Landdistriktsforsker ved Syddansk Universitet Jens Fyhn Lykke Sørensen ser også de trafikale muligheder og det lokale liv på landet som en styrke ved de danske landdistrikter.

»Man kan måske pege på et velfungerende foreningsliv i de danske landområder samt en relativ god trafikal infrastruktur, der sammen med kørselsfradraget gør det muligt at bosætte sig i et landområde og samtidigt arbejde i et byområde,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen.

De små sogne mister indbyggere

I disse år foregår der en såkaldt dobbelturbanisering i Danmark, hvor der ikke blot sker et ryk af borgere til de største byer, men også et ryk fra de mindre byer og sogne til en eller flere hovedbyer i de enkelte kommuner.  

»Urbaniseringstendensen i landsognene ses derved, at større landsogne bliver større, og mindre landsogne bliver mindre. Sagt på en anden måde er det sådan, at mens de fleste landsogne oplever befolkningstilbagegang, oplever andre landsogne befolkningsfremgang, og fremgangen sker i de sogne, der i forvejen er størst, det vil sige mest folkerige,« konkluderer Jens Fyhn Lykke Sørensen i en forskningsrapport om emnet.

Danmarks Statistik opgør befolkningen i landdistrikterne endnu mere fintmasket end Eurostat. Her er fraflytningen massiv fra landdistrikter med færre end 200 indbyggere til bymæssig bebyggelse. Mellem 2010 og 2016 var der en nedgang i landbefolkningen på 33.576. Nedgangen findes over alt uden for hovedstadsområdet og er størst på Lolland-Falster, hvor antallet af indbyggere på landet faldt med 3.020 fra 2010 til 2016.

Nogle landområder holder dog fast i indbyggerne. I kommuner som Struer, Randers og Vesthimmerland er nedgangen i landdistrikterne minimal. I landdistrikterne omkring Struer har indbyggertallet holdt sig stabilt, hvor folketallet kun er faldet med tre personer siden 2010, så det ved starten af 2016 er 4.884 indbyggere.

Martin Hulgaard (K), viceborgmester i Struer og formand for kommunens erhvervsudvalg, fremhæver, at Vestjylland er kendetegnet af en iværksætterkultur, hvor borgerne selv skaber nye arbejdspladser, når de gamle forsvinder. Kommunen støtter sammen med nabokommunen Holstebro lokale jobskabelsesinitiativer i en fælles lokal aktionsgruppe, hvor den offentlige støtte bliver seksdoblet af investeringer fra borgerne og andre støttemuligheder.

»Det er dejligt på landet, og vi har også nogle aktive landsbyer, hvor borgerne har en mentalitet om, at tingene ikke skal gøres af det offentlige, men at de selv kan skabe arbejdspladser, der bliver fastholdt og vokser. De, der tror, at der ikke er liv herovre, har været for lidt i Vestjylland, hvor vi skaber store værdier så langt væk fra København, som man kan komme,« siger Martin Hulgaard.

Af Peter Mulvany