12. september 2016

Antallet af enlige ældre mænd er stærkt stigende

Antallet af enlige, ældre mænd stiger kraftigt i disse år. Fra 1990 til 2016 er antallet af enlige mænd over 65 år steget med 41 procent, mens antallet af alle ældre kun er steget med 34 procent. Det viser ny Momentum-analyse. Det er en udfordring, fordi de enlige mænd har dårligere helbred end andre ældre.

Når maden skal laves og huset gøres rent, er der flere og flere ældre mænd, der må klare det alene. En ny Momentum-analyse viser, at antallet af enlige mænd over 65 år er steget med 41 procent fra 1990 til 2016, så der nu er over 140.000 enlige mænd i den aldersgruppe. I samme periode er antallet af alle ældre kun steget med 34 procent, og antallet af enlige kvinder er uændret.

Det kan presse både kommuner og sundhedsvæsenet, at antallet af enlige, ældre mænd stiger så meget, for de er som gruppe mere udsatte end andre. Enlige – både mænd og kvinder – har eksempelvis flere besøg hos lægen end deres samboende jævnaldrende, og det samme gør sig gældende for antallet af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Selvmordsraten blandt enlige ældre mænd er også høj, og det er den eneste aldersgruppe, hvor den ikke er faldende.

Det og andre faktorer er med til at gøre enlige ældre mænd til en tungere gruppe end enlige ældre kvinder eller samboende ældre. Det forklarer Karen Munk, forskningsleder på VIA Aldring og Demens og projektleder på forskningsprojektet ”Enlige, gamle mænd”.

»Enlige, ældre mænd lever kortere end kvinderne og de gifte ældre mænd. Det at være samboende betyder, at man ikke er ensomhedstruet, og hvis man bliver syg, har man en til at hjælpe sig og tage hånd om situationen. Det er nogle ting, som kan lyde små, men som betyder rigtig meget i den ende af livet,« siger Karen Munk.

Den massive stigning i antallet af enlige ældre mænd kan primært forklares med, at mænd har øget deres middellevetid mere end kvinder. I 1990 var middellevetiden for mænd 72,2 år, mens den var steget til 78,6 år i 2015. For kvinder steg middellevetiden fra 77,8 til 82,5 år. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er altså faldet fra 5,6 år til 3,9 år.

Ensomhed er også det, man i Ældre Sagen oplever som en af de primære konsekvenser, når mænd mister en ægtefælle i en høj alder. Det forklarer ensomhedskonsulent Karen Skou.

»Hvis de er enkemænd, så har de en stor sorg, og derfor forsøger vi at tiltrække dem, så de kan komme med i nogle fællesskaber. De behøver ikke blive ensomme, fordi de bliver alene, men det er meget ofte det, der sker, fordi de oplever, at der ikke er brug for dem på samme måde,« siger Karen Skou.

Udviklingen kommer ikke som en stor overraskelse for Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg. Han mener, at det er en udvikling, man skal være opmærksom på i kommunerne, fordi de enlige mænd er en del af en voksende gruppe af ældre, hvoraf de fleste er i kontakt med kommunen i større eller mindre grad.

»Det skal vi kunne håndtere, men når det handler om enlige ældre mænd og kvinder, er den vigtigste pointe, at de er nødt til at forberede sig på den tid, hvor de skal bo alene, hvis partneren dør eller kommer på plejehjem. Lige op til livets afslutning vil kommunale medarbejdere være meget til stede i hjemmet, og det kan føles som et stort tab for den pårørende, når kommunen igen forsvinder. Derfor handler det om i god tid at sikre sig et netværk og deltagelse i nogle aktiviteter, så man holder sig selv rask og rørig,« siger Thomas Adelskov.

Den kraftige vækst i antallet af enlige, ældre mænd bliver også et tema på KL’s ældrekonference i Kolding den 26. september, hvor de kommunale ældrefolk samles for at diskutere udfordringer og løsninger på ældreområdet.

Mad er godt mødepunkt

Frederikshavn Kommune er et af de steder, hvor kommunen arbejder meget aktivt med at hjælpe enlige ældre. Det sker gennem projektet ”Læg liv til årene”, hvor en større gruppe fleksjobansatte hjælper ensomme ældre til en mere indholdsrig og aktiv hverdag. Det kan være i form af besøg hos borgeren til en snak, avislæsning eller en gåtur i haven, men kan også være udflugter eller samvær i mindre grupper på kommunens aktivitetscentre.

Målet er at øge borgernes livskvalitet i den sidste del af livet, og det handler meget om at hjælpe de enlige ind i fællesskaber. Det forklarer Annette Weesgaard, aktivitetsleder i Frederikshavn Kommune.

»Hvis man sidder for sig selv og ikke kommer ud, så bliver man indesluttet og svær at komme i kontakt med. De bliver også ofte immobile og får ikke den fysiske aktivitet, som er god for både krop og psyke. Man sidder og falder hen, og hverdagen bliver grå. Når man skal et sted hen første gang, kan det være rigtig svært, men har man en med, og har man en aftale, så er det nemmere, og vi oplever, at livskvaliteten stiger kolossalt,« siger Annette Weesgaard.

Det første møde har man også meget fokus på i Ældre Sagen.

»Vi ved, at de ensomme har svært ved at komme første gang, og derfor arbejder vi rigtig meget med værtskabet i vores lokalafdelinger. Man skal byde ordentligt velkommen, sige ordentligt farvel og huske at tilbyde et lift. Alt det, der er uden om selve aktiviteten, som gør, at man føler sig velkommen, er virkelig vigtigt. Hvis man første gang ikke føler sig godt tilpas, så kommer man måske ikke næste gang,« siger Karen Skou.

Det er fællesskabet, der er nøglen til øget livskvalitet, men især for mændene kræver det nogle rammer at få snakken til at gå. Det er oplevelsen i Frederikshavn Kommune.

»I øjeblikket har vi rigtig stor succes med vores mandegrupper, hvor en gruppe mænd mødes om formiddagen til kaffe, lidt mad og en lille skarp, og hvor der er plads til at snakke om løst og fast. Nogle gange tages et emne op, og andre gange tager man på virksomhedsbesøg. Mange er interesserede i at besøge steder, hvor de selv har arbejdet, om det så er på havnen eller gårde rundt omkring på landet,« siger Annette Weesgaard.

En række kommuner har også samarbejder med Ældre Sagen eller andre organisationer om aktiviteter for de ældre, enlige mænd. Ældre Sagen driver en række tilbud, der skal bedre livskvaliteten for enlige ældre, hvoraf nogle er specifikt målrettet mænd. Det er både forskellige temabårne aktiviteter som fiskeklubber og værkstedsarbejde, men omfatter også de succesfulde ”herreværelser,” hvor ældre mænd mødes om at lave og spise mad sammen.

»Vi gør meget ud af, at lokalafdelingerne er gode til at få de enlige mænd ind i nogle fællesskaber. Specielt er spisefællesskaber gode, for alle skal have noget at spise, og måltidet er et godt omdrejningspunkt, når man skal være sammen,« siger Karen Skou, ensomhedskonsulent i Ældre Sagen.

Alle ældre er ikke ens

Karen Munk, forskningsleder på VIA Aldring og Demens, har noteret sig, at der kommer flere og flere både kommunale og frivilligt drevne tilbud til de enlige, ældre mænd. Hun mener, at det grundlæggende er en positiv udvikling, men også noget der vil blive mindre efterspurgt i fremtiden.

»Man har haft fokus på, at især enkemænd skulle have hjælp til at lære at lave mad og passe hus, men jeg tror, at det er et generationsfænomen, som vil forsvinde. Moderne mænd har været mere vant til at hjælpe til i hjemmet med madlavning og rengøring,« siger Karen Munk.

Hun henstiller også til, at man ikke ser på enlige, ældre mænd som en samlet gruppe, der alle sammen skal hjælpes. For eksempel ved man, at uddannelsesmæssige forskelle har stor betydning for, hvilke problemer man har. Det er specielt de kortuddannede, enlige mænd, der tynger i statistikken over ulighed i sundhed og lever kortest, forklarer Karen Munk.

»Jeg er bekymret for tilbøjeligheden til at gøre ældre mennesker sølle, hvis de ellers ikke fejler noget. Vi ældreforskere har i mange år været optaget af at bekæmpe fordomme, hvor man sætter ældre i bås som én sølle gruppe. Det er de ikke,« siger Karen Munk og uddyber:

»Man kan spørge sig selv, hvor meget hjælp der egentlig er nødvendig, hvis man ellers er rask. Hvis man er en 70-årig rask mand, som er blevet enkemand, men som kommer ud og har venner og fritidsinteresser, så kan man sådan set bare fortsætte. Det kræver ingen offentlig hjælp at fortsætte det liv,« siger Karen Munk.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk