10. oktober 2016

Midtjyder har taget digitale bøger til sig

Udlånet af e-bøger og lydbøger er steget fra 2014 til 2015, og især har lånerne i en række midtjyske kommuner taget de digitale udlån til sig, viser ny Momentum-analyse. Der er stadig et stykke vej op til udlånet af trykte bøger, men digitale udlån rummer mange muligheder for både borgere og biblioteker.

I de fire midtjyske kommuner Herning, Viborg, Silkeborg og Favrskov er borgerne vilde med at læse e-bøger og lytte til lydbøger. En ny Momentum-opgørelse over udlån via folkebibliotekernes digitale udlånsportal eReolen viser, at der i 2015 var 0,7 udlån pr. indbygger i de tre kommuner Også Rudersdal og Greve kan præstere 0,7 udlån pr. indbygger, mens man i den anden ende af listen finder Lolland, hvor kun der kun var 0,2 udlån af e-bøger og lydbøger pr. indbygger.

Fra 2014 til 2015 er antallet af udlån af e-bøger og lydbøger via eReolen næsten firedoblet fra 702.425 til 2.541.493, men der er stadig et stykke vej op til udlånet af trykte bøger, som i 2015 lå på 26.776.260.

Jakob Heide Petersen er formand for Foreningen eReolen og chef på Københavns Hovedbibliotek, og han forstår godt, at der er forskel på, hvor populære lyd- og e-bøger er i de enkelte kommuner.

»Der er forskel på, hvor langt der er til bibliotekerne, og man kunne godt forestille sig, at lånerne foretrækker e-bøger og lydbøger i lidt højere grad, hvis der i en kommune er langt til det fysiske bibliotek. Hvis man ser på befolkningssammensætningen, er der også forskel på, hvor it-parat man er, og hvor meget man bruger digitale løsninger i det hele taget,« siger Jakob Heide Petersen.

Han mener også, det spiller en vigtig rolle i de geografiske forskelle, hvorvidt der er rationering på, hvor mange lyd- og e-bøger man må låne pr. måned. Det svinger fra to e-bøger og to lydbøger pr. låner om måneden i nogle kommuner til frit udlån i andre kommuner. I Herning må man låne 10 e-bøger og 10 lydbøger hver måned, mens man i København kun må låne tre af hver. Rationeringerne eksisterer, fordi bibliotekerne betaler forlagene et beløb pr. udlån af en e-bog, mens man betaler et engangsbeløb for en trykt bog.

»I de store kommuner som Aarhus og København, der er studiebyer, har man nogle lidt stramme rationeringer på e-bøger. Der er formentlig et potentiale for at udlåne flere lyd- og e-bøger, men vi har så mange studerende, at hvis vi åbner helt for det, så kommer det til at fylde rigtig meget i budgettet. I København har vi sagt, at vi  hellere vil have en grænse for, hvor meget den enkelte borger kan låne for så til gengæld at kunne få flere borgere til at benytte tilbuddet,« siger Jakob Heide Petersen.

Han mener, at det giver fin mening med et udlånsloft:

»Vi vil gerne have, at de rigtig store læseheste, der vil læse eller lytte til mere end tre bøger om måneden, i stedet abonnerer på tjenester som Storytel og Mofibo, for der skal være plads til de private aktører i markedet.«

Herning vil det digitale

I Herning er bibliotekschef for Herning Bibliotekerne Pernille Schaltz glad for at ligge i toppen af udlånslisten, for det har været et mål i flere år at øge kendskabet til det digitale tilbud.

»Vi har arbejdet intenst med at have en digital pendant til det fysiske bibliotek, for det er ikke lige så langt fremme i borgernes hoveder som det fysiske bibliotek. Det er en kæmpe opgave at fortælle borgerne, at vi har et digitalt tilbud, der næsten er lige så velassorteret og attraktivt for dem som det fysiske. Men vi kan se, at når vi har fokus på det, så stiger det digitale udlån, for vi får kontakt til nogle nye brugere,« siger Pernille Schaltz..

Ambitionen i Herning er, at alle kommunens borgere kender til det digitale bibliotekstilbud. Alle behøver ikke at bruge det, men de skal vide, at det er der. Pernille Schaltz mener, det er en helt naturlig udvikling, at biblioteket arbejder meget aktivt for at øge kendskabet til lyd- og e-bøger.

»Der sker en forskydning, hvor vi går fra kun at tilbyde noget fysisk til både at tilbyde noget fysisk og digitalt, og med tiden bliver mere og mere digitalt. Public service er en del af vores dna, og vi arbejder på, at alle skal have lige og fri adgang til oplysning, viden, information og kultur. I dag er en del af materialerne digitaliserede, og derfor vil vi selvfølgelig gerne have, at det bliver en kendt, nærværende og attraktiv service for borgerne,« siger Pernille Schaltz.

Digitale bøger giver fordele for lånere og biblioteker

Gitte Balling er lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, hvor hun blandt andet har undersøgt, hvad der sker med læseoplevelsen, når den flyttes fra papir til skærm. Hun tror også, at flere og flere vil vælge lyd- og e-bøger i fremtiden.

»Jeg tror, at der vil være en øget brug af e-bøger på den skønlitterære front, men jeg tror aldrig, at vi kommer til at opleve et bogløst samfund. Hvis vi skal nærme os det, skal det være, fordi teknologien udvikler sig i en retning vi endnu ikke har set. Folks motivation for valg af læseteknologi er primært, hvad der er nemt. Hvis det giver mening, så går folk derhen, og hvis ikke lader de være,« siger Gitte Balling.

Ifølge hende er det svært at sige noget klart om forskellene på målgrupperne for digitale og fysiske bøger.

»Digitale bøger tiltaler nogle af de mennesker, der i forvejen er meget glade for medier, men det er ikke nødvendigvis kun unge mennesker, der læser mange e-bøger. Det kan ligeså vel være en forretningsmand, der er meget ude at rejse, og derfor synes det er smart at have bøger digitalt, fordi man så kan have mange bøger med,« siger Gitte Balling.

Selv om tanken er nærliggende, kan man heller ikke bare antage, at børn og unge foretrækker at læse digitale bøger. Gitte Balling er ved at lægge sidste hånd på en artikel, hvor hun har undersøgt læsevanerne hos 13-14-årige i Odder, der i flere år har fået stillet en iPad til rådighed af kommunen.

»Vi har en forventning om, at fordi børn og unge er all-in på digitale løsninger, så vil de også vælge at læse digitalt. Men det viste sig, at de ikke læste på skærm, når de selv bestemte. De elskede papirbøger og havde egentlig en meget gammeldags tilgang til papir og bogmarkedet,« siger Gitte Balling.

Der er dog undtagelser, for med internettet er også kommet helt nye litterære genrer. Det gælder blandt andet fan fiction og andre muligheder for at udgive litteratur digitalt uden om forlagene. Det samme gælder sportsinteresserede drenge, der ikke låner fodboldbøger, men læser om deres idoler på nettet.

Mere plads på bibliotekerne

For bibliotekerne er der også fordele forbundet med at øge udlånet af e-bøger på bekostning af de fysiske bøger. Det forklarer Jakob Heide Petersen, formand for Foreningen eReolen og chef på Københavns Hovedbibliotek.

»Vi har et stigende eller stabilt besøgstal på bibliotekerne, men et faldende udlån af trykte bøger. I København vil vi gerne bruge nogle af vores kvadratmeter på aktiviteter, når vi ikke skal bruge helt så meget reolplads. Men det er vigtigt at understrege, at vi er langt fra det punkt, hvor e-bøger helt kan erstatte fysiske bøger,« siger Jakob Heide Petersen, der også mener, det er en stor fordel, at mange borgere kan læse den samme bog samtidig:

»Hvis vi har et arrangement med en udstilling, som vi anbefaler en særlig bog i forbindelse med, så får man den fordel, at lånerne ikke skal stå i kø. Når vi opfordrer borgere til at læse en bestemt bog, så er det lidt ærgerligt, at de skal stille sig i kø i månedsvis.«

Ingen rose uden torne, og der er også nogle udfordringer forbundet med digital læsning, som ikke findes i forhold til trykte bøger. Ifølge lektor Gitte Balling er der ikke noget, der tyder på, at muligheden for at fordybe sig i en historie er anderledes i en e-bog. Men den måde, som e-bøger bliver læst på i Danmark, sætter nogle begrænsninger i forhold til den trykte bog.

»I Danmark er de dedikerede e-bogslæsere såsom Kindle ikke slået igennem på samme måde som i for eksempel USA. I Danmark foregår læsning i høj grad på iPads, og det betyder, at der er nogle forhold omkring baggrundslys, som kan være generende, og det at man kan ikke tage den med ud i solen. Det er en begrænsning i forhold til bogen,« siger Gitte Balling, der også peger på, at der er lettere til forstyrrelser, fordi en iPad også kan vise andre ting som e-mails og sociale medier.

»Det betyder, at der er et distraktionspotentiale, som kan gøre det sværere at holde en koncentration og fordybelse. En bog kan ikke forstyrre dig på samme måde,« siger Gitte Balling.

På den anden side er en af de helt store fordele ved e-bogen, at den ikke fylder på samme måde som en almindelig bog, og at man kan få adgang til den med det samme. De fordele gælder også for lydbogen, men den byder også på andre fordele, som gør, at det er den digitale bogform, der er steget mest de seneste år.

»Med lydbogen kan vi lave noget andet, mens vi hører den, og jeg tror, det er en væsentlig årsag til lydbogens succes. Vi har så mange ting, vi gerne vil nå. Vi arbejder meget, vi har fritidsinteresser, og vi vil gerne til yoga. Vores tid er pakket, så det med at beslutte sig for at læse en bog i en weekend er en luksus, som mange ikke tillader sig, fordi der er så meget andet, de gerne vil lave,« siger lektor Gitte Balling.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk