24. oktober 2016

Landboer dyrker mindre sport og motion end byfolk

Ny undersøgelse viser, at der er stor forskel på land og by, når det gælder sport og motion. Byboerne er betydeligt mere aktive motionister. Det skyldes blandt andet en udvikling, hvor de traditionelle holdidrætter – som har været dominerende i landsamfund – har det svært. Derfor skal landkommuner tænke nyt og anderledes i forhold til bevægelse, hvis de vil kunne tiltrække tilflyttere fra byerne.

De mest aktive borgere, der dyrker sport og motion, bor i Aarhus, Odense og Aalborg, mens de mindst aktive bor på landet og i mindre byer. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har gennemført for tredje gang siden 2007. Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” giver et billede af, hvor mange danskere, der dyrker sport og motion, hvilke aktiviteter de dyrker, og hvordan aktiviteterne er organiseret.

Ifølge undersøgelsen er idrætsdeltagelsen størst i de store byer, mens de idrætsaktives andel falder, jo længere væk man bevæger sig fra de store bycentre. I Aarhus, Odense og Aalborg svarer 67 procent ja på spørgsmålet ”Dyrker du normalt sport/motion”. I hovedstadsområdet svarer 64 procent ja, mens andelen falder til 59 procent i byer med mellem 2.000 og 15.000 indbyggere. De mindst idrætsaktive bor på landet eller i byer på under 2.000 indbyggere. Her svarer blot 52 procent, at de dyrker sport/motion, mens 35 procent svarer nej. Undersøgelsen er korrigeret for uddannelsesniveau og aldersgennemsnit, så det lavere aktivitetsniveau på landet og i de små byer kan ikke forklares med et højere aldersgennemsnit eller lavere uddannelsesniveau.

»I 2011 så vi samme tendens til, at borgerne på landet og de mindre byer dyrker betydeligt mindre idræt og motion end i byerne. Det er en stabil og tydelig tendens,« siger analytiker Trygve Laub Asserhøj fra Idrættens Analyseinstitut.

Som én af årsagerne til de markante forskelle peger han på, at det er forskellige typer af mennesker, der bor på landet og i byerne.

»Men det kan også handle om, at variationen i udbuddet af idrætsfaciliteter er mindre i de små samfund, hvilket begrænser borgernes aktivitetsmuligheder.«

Undersøgelsen viser også, at det er de 20-29-årige på landet og i de små byer, der er de mindst idrætsaktive. I de områder svarer 34 procent, at de deltager i idræt, mens 70 procent af de 20-29 årige i Aarhus, Odense og Aalborg, deltager. Trygve Laub Asserhøjs bud på en forklaring er, at de mest ressourcestærke er flyttet til de store byer for at tage en videregående uddannelse:

»Dem, der er tilbage på landet og i de mindre byer i den aldersgruppe, er ikke særligt aktive. En øget aktivering af denne gruppe kræver en særlig indsats.«

Afstand har betydning

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Lene Høsthaab (V), vurderer, at forskellen på idrætsudfoldelse i land og by kan forklares med, at der er længere til alting, når man bor på landet.

»I byerne er man tættere på de forskellige idrætstilbud. I de mindre lokalsamfund er afstanden til for eksempel en idrætshal eller svømmehal større. Det er en begrænsning, som kan betyde, at man fravælger en idrætsaktivitet eller nøjes med en løbe- eller vandretur i nærheden. At de 20- til 29 årige er den aldersgruppe, der motionerer mindst, kan hænge sammen med, at de studerer eller har travlt med at stifte hjem og få familie. Begge dele kan have indflydelse på deres manglende idrætsudfoldelser,« siger Lene Høsthaab.

I Faaborg-Midtfyn, der i 2011 blev kåret som Årets Friluftskommune, er kommunalpolitikerne bevidste om at inddrage naturen i en mangfoldighed af aktivitetsudbud: Øhavsruten med et stisystem på 250 kilometer. En riderute med 75 kilometer sammenhængende sti. Der tilbydes mountainbike, cykling, løb og motorik. Der er opført shelters og støttepunkter langs Øhavet. Og i budgettet for 2017 er der afsat penge til anlæg af nye cykelstier.

Lene Høsthaab har i snart 27 år som kommunalpolitiker altid beskæftiget sig med kultur og fritid. I sine mange år som politiker har hun bemærket en markant ændring i borgernes idrætsadfærd, der er gået fra de traditionelle idrætter til det selvorganiserede, hvor man ikke er bundet af et medlemskab og af at stille op på bestemte tidspunkter.

»Det udfordrer kommunen. Vi skal både tilbyde det, som vi altid har tilbudt. Idrætsfaciliteterne skal være i orden. Vi skal sørge for renovering af vores haller. Men vi skal også udvikle tilbud, så borgerne får lettere adgang til naturen. Det indgår i vores bosætningspolitik, at vi skal fremme tilgængeligheden i naturen med den gode friske luft og de rige muligheder for at bevæge sig,« siger hun.

Lene Høsthaab er selv et eksempel på at gå fra den organiserede holdidræt til det mere individuelle og selvorganiserede: »Tidligere dyrkede jeg holdidræt som håndboldspiller. Nu er jeg gået over til at løbe, og så har vi i Krarup, den landsby, hvor jeg bor, dannet et lille cykelhold bestående af 9 ægtepar, der tager racercyklerne frem, når der er tid og vejret er til det,«

Skov, søer og kyster kan sparke liv i borgerne

Undersøgelsen ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016” bekræfter, at der er tydelige tegn på et opbrud i danskernes idrætsvaner. Foreningsidrætten, som i mere end 100 år har været grundstenen i dansk idræt, og som står stærkest i de mindre lokalsamfund, må vige for de individuelt betonede aktiviteter som blandt andet surfing, skateboarding, rulleskøjter og parkour. Disse ændringer kan føre til en overordnet ændring i danskernes måde at dyrke sport og motion på i takt med, at de nuværende ældre generationer afløses af nye, påpeger undersøgelsen.

Løb og styrketræning er de vigtigste elementer i danskernes idrætsaktiviteter. De næste favoritter er svømning, spinning, yoga og cykling. Først på 10. pladsen finder man en traditionel holdsport som fodbold. 61 procent har en motionsvane. Og langt de meste af aktiviteten foregår på egen hånd.

Hvad kan kommuner så gøre for aktivt at fremme idrætsdeltagelsen, og hvilke udfordringer skal kommuner, hvor idrætsaktiviteten er sløv, være opmærksomme på? Idrætsanalytiker Trygve Laub Asserhøj siger, at ud fra erfaringer fra blandt andre Thisted og Ringsted Kommuner handler det om at arbejde med det, som ligger lige for: Skove, søer og kyster.

»Idræt gør det ikke alene. Men i samspil med naturen kan man fremme den fysiske udfoldelse. En markant tendens i undersøgelsen er, at borgerne efterspørger fleksibilitet. At de selv kan bestemme, hvornår man er aktiv. Det er behov, som kommunen kan imødekomme ved at facilitere bedre og ved at opkvalificere et naturområde,« siger Trygve Laub Asserhøj.

Han peger på, at en kommune med relativt små justeringer kan gøre stor virkning, for eksempel ved at skabe gode indgange til naturen, lave støttepunkter og kortlægge naturen.

»Udfordringen er at skabe en fleksibilitet og vekselvirkning mellem det individuelle og det fællesskabsbårne. Det handler om idræt i det fri og om at gøre naturen tilgængelig. Så bliver det også interessant for de unge børnefamilier, der gerne vil flytte derhen, hvor der er plads til udfoldelse, både for dem og deres børn,« siger Trygve Laub Asserhøj fra idrættens Analyseinstitut.

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk