10. oktober 2016

Hvert femte barn fødes i København

Hver femte fødsel i andet kvartal i år skete i hovedstadskommunerne København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør. Det er en stigning på over 20 procent sammenlignet med 2007 og hænger sammen med, at der bor mange kvinder i den fødedygtige alder i området.

Behovet for bleer og babytøj har i år været allerstørst i København. I andet kvartal 2016 blev hver femte baby i Danmark født af kvinder bosiddende i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommuner, og Københavns kommune udgjorde alene bopælen for hver sjette nybagte mor. I alt blev der født 2.436 børn i Københavns Kommune i 2. kvartal, mens der til sammenligning kun blev født tre børn på Ærø i bunden af listen.

Tallet for Københavns Kommune er en stigning på 24 procent sammenlignet med 2007, hvor det kun var knap 13 procent af de nyfødte, der blev født i Københavns Kommune.

En af årsagerne til, at der bliver født flest børn i København, er, at en stor andel af kvinderne i den fødedygtige alder bor her. Det mener Lisbeth B. Knudsen, professor emerita på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

»Selv om fødselsraten er meget højere i andre kommuner, så tæller det ikke så meget i det samlede billede i landet, fordi der i antal bor så mange flere kvinder i den fødedygtige alder i København,« siger Lisbeth B. Knudsen, med henvisning til, at København med 1,59 har den næstlaveste fertilitetskvotient blandt landets kommuner.

Et nærmere blik på tallene afslører, at stigningen i andelen af fødsler i København kan forklares med, at andelen af kvinder i den fødedygtige alder, der bor i København, også er steget. Således er andelen af 15-49-årige kvinder bosat i København steget fra 12,1 procent i 2008 til 14,5 procent i 2016.

Flere børn glæder og udfordrer

Ninna Thomsen (SF) er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, og hun tror, det er resultatet af flere bevægelser i befolkningen og kommunens egne indsatser.

»Det er et langsomt skift, der er påvirket af både byfornyelsen, urbaniseringen og de massive investeringer, vi har lavet i byens rum. For eksempel betød byfornyelsen, at vi fik baggårde, der er store grønne oaser, som gør områder som Nørrebro attraktive på en helt anden måde, end hvis man går tilbage til 1980’erne eller begyndelsen af 1990’erne, hvor de fleste baggårde var asfalterede og havde baghuse,« siger Ninna Thomsen.

Grundliggende glæder Ninna Thomsen sig over, at fødselstallet i København er stigende, men det skaber også et pres i kommunen, som kræver byggeri og udvidelser.

»Det er en fantastisk udvikling, for det vidner om, at man har lyst til at bo i byen. Den tid, hvor børnefamilier ikke havde lyst til at bo i byen, var rigtig skidt, for jeg synes, at byen skal være attraktiv for alle mennesker. Det er den også blevet for børnefamilierne, og det er i den grad positivt, men det er også dyrt,« siger Ninna Thomsen.

 Hun henviser til, at det stigende antal børn gør det nødvendigt med massive investeringer i daginstitutioner og skoler, og det er helt andet billede end i mange andre kommuner.

 »Vi skal ikke lukke skoler og børnehaver. Vi skal tværtimod åbne nye og det i en hastighed, der udfordrer kommunen. Meget af vores budgetforhandlinger går hvert eneste år med at finde ud af, hvordan vi imødekommer de demografiske ændringer,« siger Ninna Thomsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Kommuners andel af alle fødsler - Danmarkskort

  • PDF

    Antallet samt andel af alle fødsler i 2 kvartal 2016