23. november 2016

Vigtig viden om elevers oplevelse af inklusionsprocessen

Ny rapport fra SFI om inklusion i folkeskolen viser positive tendenser i forhold til trivsel og faglige resultater. Men rapporten viser også, at vi ikke er i mål med at skabe fællesskaber og læringsmiljøer for alle børn og unge. Det er her, vi skal lytte til, hvad eleverne udtrykker i undersøgelsen, siger KL-udvalgsformand.

De tilbageførte elever er efter 1-2 år i almentilbuddet generelt rigtig glade for at være i klassernes fællesskab.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra SFI om inklusion i folkeskolen. Rapporten sammenfatter resultaterne fra Inklusionspanelet med centrale resultater fra projektets kvantitative samt kvalitative undersøgelser. Inklusionspanelet består af 9.000 elever, fordelt på mere end 400 skoleklasser i hele landet. Eleverne er blevet fulgt af forskere gennem tre skoleår – fra de gik i henholdsvis 5. og 7. klasse i 2014, til de gik i henholdsvis 7. og 9. klasse i foråret 2016.

Formålet med Inklusionspanelet har været at indsamle viden om, hvordan eleverne trives, og hvordan det går med deres faglige udbytte af undervisningen i perioden 2014-2016, hvor skolerne har skullet omstille sig til øget inklusion. Det er både de elever, som tidligere har gået i specialtilbud, og som nu er inkluderet i en almindelige klasse, og deres klassekammeraters oplevelser, som undersøgelsen samler op på.

Vigtigt at lytte til eleverne selv

Selv om undersøgelsen viser, at de tilbageførte elever generelt er rigtig glade for at være tilbage i klassernes fællesskab, peger rapporten også på store faglige udfordringer, og der savnes i en del tilfælde undervisningsdifferentiering og støtte. Nogle elever er kommet bagud i fag som engelsk og matematik, som der har været mindre fokus på i specialtilbuddene. For flere elever er der ikke foretaget en tilstrækkelig overdragelse og overtagelse af de hjælpemidler, de har fået i specialtilbuddet, og de metoder og rammer for undervisningen, eleverne har profiteret af.

Rapporten viser også, at eleverne har fået flere sociale kontakter, da de nu går i klasse med kammerater fra deres eget skoledistrikt.

”Inklusionsprocessen har gennem de seneste år været debatteret og kritiseret. I undersøgelserne fra inklusionspanelet er der fokus på elevernes stemme. Det er derfor vigtigt, at vi tager resultaterne til os i det videre arbejde med inkluderende læringsmiljøer for alle børn,” siger formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev.

Hun slår fast, at de mange gode anbefalinger fra inklusionseftersynet nu også skal omsættes til konkret handling. Mange af anbefalingerne retter sig direkte mod praktikerne i kommunerne og anviser gode måder at løse opgaven på. KL er med i formandskabet for den nedsatte følgegruppe for inklusionseftersynet og vil arbejde for, at anbefalingerne bliver udbredt og brugt på den bedst mulige måde.

Aktiv deltagelse i læringsaktiviteter er afgørende

Når det drejer sig om de tilbageførte elevers faglige resultater, ses der primært et løft i forhold til matematik, mens effekten ikke er signifikant i dansk. Samtidig påvirkes de øvrige klassekammeraters faglige resultater ikke negativt af, at der kommer tilbageførte elever på årgangen. De klarer sig lige så godt som tidligere.

Endelig viser undersøgelsen, at der er en gruppe af børn med særlige behov, som hele tiden har været en del af almenmiljøet. Denne gruppe ligger et godt stykke under gennemsnittet for den samlede elevgruppe både i forhold til trivsel, deltagelse i læringsaktiviteter og sociale aktiviteter.

”Vi er ikke i mål i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Vi skal have fokus på, at elever med særlige behov deltager i læringsaktiviteter, deltager i sociale aktiviteter med deres kammerater, trives med deres lærer og oplever at få faglig anerkendelse,” siger Anna Mee Allerslev.