21. november 2016

Socialsygeplejersker fungerer som bindeled

I Region Hovedstaden og Region Midtjylland har man ansat socialsygeplejersker, der har særlig viden om misbrugere og andre udsatte borgere. De kan hjælpe med at navigere i sundhedsvæsenet og fungere som bindeled mellem hospitalerne og kommunerne.

Når alkohol- og stofmisbrugere bliver indlagt på sygehusene, kan det være svært for dem at navigere i en verden af skrevne og uskrevne regler, og et travlt personale. Samtidig kan det være svært for sundhedspersonalet at forholde sig til misbrugere, der ikke altid opfører sig som andre patienter. I Region Hovedstaden og Region Midt har man derfor de sidste 10 år indført socialsygeplejersker, som har specialistviden om stofmisbrugere, hjemløse, alkoholmisbrugere og psykisk syges komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer.

Funktionen blev opfundet af Nina Brünés, der i mange år var gadesygeplejerske og i dag er faglig konsulent for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden. Hun forklarer, at en af socialsygeplejerskernes væsentligste opgaver er at komme med faglig sparring i selve behandlingen.

»De her mennesker har ret komplekse problemer. De har en lang række somatiske sygdomme, når de bliver indlagt, men de har måske også nogle psykiatriske problemer og nogle personlige ting i bagagen, som gør, at de er svære at rumme. Der løfter socialsygeplejersken en vigtig rolle i at tage patienten i hånden og gå i dialog med personalet om, hvordan man skal håndtere problematikken, og sikrer, at patienten bliver i stand til at modtage behandlingen, forstår hvad der skal til  og bliver færdigbehandlet,« siger Nina Brünés.

Den anden store opgave for socialsygeplejerskerne er kontakten til kommunerne, som skal være klar til at tage imod den her gruppe af misbrugere, som typisk ikke har noget netværk omkring sig.

»Hvis den behandling, vi tilbyder på sygehuset, skal give mening, så er vi nødt til at sikre, at der også er nogle, der følger op, når patienten bliver udskrevet. Det kan være alt fra en antibiotikabehandling, der skal færdiggøres, til genoptræning og sårbehandling,« siger Nina Brünés.

Det lyder enkelt, men er det sjældent. For gruppen af misbrugere samt hjemløse og andre udsatte borgere, som er målgruppen for socialsygeplejersker, kan ikke altid nås af de gængse kanaler.

»Grundlæggende kører hele kontakten til kommunerne elektronisk, men når det handler om misbrugere, vil brobygningen tit gå via frivillige organisationer, væresteder, herberger og forsorgshjem, som ikke er traditionelle samarbejdspartnere for hospitalspersonale. Man er nødt til at arbejde langt mere kreativt og håndholdt og sikre, at patienten bliver mødt nede ved kiosken, for der ved man, at han kommer,« siger Nina Brünés.

Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, er meget positiv over for socialsygeplejerskernes indsats:

»Det er en rigtig god idé, at to af regionerne har ansat socialsygeplejersker, og de foreløbige erfaringer har været gode i forhold til at forbedre samarbejdet og overgangene mellem sygehusene og kommunerne. Vi kunne ønske, at samarbejdet med regionale socialsygeplejersker blev endnu mere formaliseret og udbredt til alle regioner.«

I Rådet for Socialt Udsatte ser formand Jann Sjursen positivt på socialsygeplejerskernes arbejde, men mener også, at deres evner burde være mere alment udbredt.

»Det handler om at få mere viden ind i sundhedsvæsenet om socialt udsatte borgere og misbrugere og deres problemer. Der er socialsygeplejerskerne en vej at gå, men det vil også være ønskeligt, at man generelt hos sundhedspersonalet højnede vidensniveauet om udsatte borgere, så det ikke kun er specialister, der tager sig af det.  Der er desværre så mange udsatte borgere, der har brug for hjælp, at det burde være en del af den almene viden hos sundhedspersonalet,« siger Jann Sjursen.

Nina Brünes er principielt enig, men tror, at det er svært i praksis.

»Generelt har vi brug for, at sundhedspersonalet får en langt større viden, for selv med de bedste intentioner kommer vi i dag til at under- og fejlbehandle de her mennesker. Drømmescenariet er, at socialsygeplejersker gør sig selv arbejdsløse, fordi deres viden bliver udbredt. Langt det meste er faktisk basal sundhedsviden med en anerkendende tilgang til mennesker der lever livet anderledes og for os måske uforståeligt, men den resterende del kalder på specialistviden om den jungle af alternativer, der findes, og det kan man ikke forvente, at det almene personale har kendskab og tid til,« siger Nina Brünes.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk