07. november 2016

KL tilfreds med midler til beskæftigelsesindsats

KL er tilfreds med, at satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet tilfører flere midler til kommunernes indsats. Men slår samtidig fast, at det er en meget vanskelig opgave at få de langvarige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.

”Det er godt, at der med satspuljeaftalen tilføres flere penge til kommunernes beskæftigelsesindsats. Særligt til den allersvageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som har brug for en særlig indsats. Men det er afgørende, at udmøntningen af pengene sker på en ubureaukratisk måde, så midlerne faktisk kommer borgerne til gode. Erfaringerne fra de mange puljer på beskæftigelsesområdet viser desværre, at en stor andel af pengene ofte går til administration.”

Sådan siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, om den netop indgåede aftale om udmøntning af satspuljemidler på beskæftigelsesområdet, hvor der i alt udmøntes 1,1 milliarder kroner over fire år. Aftalen er indgået af et bredt flertal af Folketingets partier og lægger blandt andet op til, at flere af de langvarige kontanthjælpsmodtagere skal have en virksomhedsrettet indsats. Men Thomas Kastrup-Larsen slår fast, at det er en vanskelig opgave:

”Man skal være meget opmærksom på, at de langvarige kontanthjælpsmodtagere er en svær gruppe at rykke, og det vil være meget svært at få dem alle ud i en virksomhedsindsats. Mange af dem er jo netop fritaget for en indsats i dag, fordi de er for svage, og derfor er de kun tilknyttet en mentor.”

Afklaring kan tage tid

Med satspuljeaftalen lægger der også op til en hurtigere afklaring af borgere i ressourceforløb. KL er i udgangspunktet enig i ønsket om hurtigere afklaring, men Thomas Kastrup-Larsen gør opmærksom på, at der er gode grunde til, at det kan tage tid.

”Selvfølgelig er det ønskværdigt, at borgeren i ressourceforløb kommer hurtigt muligt ud på arbejdsmarkedet. Men der er også en grund til, at ressourceforløb kan vare op til 5 år. Borgerne er sjældent parate til at springe direkte ud i for eksempel en virksomhedspraktik på grund af manglende motivation og psykiske, fysiske eller sociale barrierer. Hvis kommunerne skal iværksætte forløb, som rent faktisk får borgeren ud på arbejdsmarkedet i sidste ende, kan det være nødvendigt at tage den tid, der er behov for,” siger Thomas Kastrup-Larsen.