07. november 2016

Danske mødre har verdensrekord i job

Danmark ligger i toppen på verdensplan, når det gælder andelen af mødre i beskæftigelse. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange mødre med børn helt ned i vuggestuealderen arbejder, konstaterer forsker. Tidligere overvismand siger, at udviklingen har en klar positiv effekt for samfundet.

Danske mødre har den højeste beskæftigelsesrate i verden. Det viser en dugfrisk opgørelse fra OECD, der i 38 lande har undersøgt beskæftigelsesfrekvensen blandt mødre til mindreårige børn. I Danmark arbejder 82 procent af mødrene, hvis yngste barn er mellem 0 og 14 år. Derved opnår vi en topplacering på den internationale rangliste, efterfulgt af Slovenien, Schweiz, Litauen og Østrig. I forhold til OECD-gennemsnittet på 66 procent ligger Danmark hele 16 procentpoint over.

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand, siger, at danske mødres høje beskæftigelsesrate bekræfter et generelt kønsrollemønster gennem mange år, hvor kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet har været høj.

»Det har en klar positiv effekt for samfundet, at kvinder i Danmark er mere på arbejdsmarkedet. Udbuddet af arbejdskraft er højere, og de offentlige kasser får større indtægter. Hertil kommer, det er gavnligt, at samfundets investeringer i uddannelse bliver brugt på arbejdsmarkedet. Den effekt ville blive begrænset, hvis mødrene gik derhjemme,« siger Torben M. Andersen.

Opgørelsen fra OECD viser, at danske mødre, hvis yngste barn er 6-14 år, har en beskæftigelsesrate på 86 procent. Mødre med børn på tre-fem år har en rate på 80 procent, mens mødre med nul-to årige børn ligger på 76 procent. En så høj beskæftigelse blandt mødre til de mindste børn overgås ikke af nogen af de andre 37 lande i undersøgelsen. Heri indgår ganske vist ikke de tre nordiske lande Island, Norge og Sverige, men ifølge professor og kønsforsker Anette Borchorst fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, arbejder småbørnsmødrene i disse lande ifølge andre undersøgelser heller ikke lige så ofte som de danske.

»Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark sætter verdensrekord, når det gælder de yngste, altså dem i vuggestuealderen. Det hænger sammen med, at den danske tilgang til for eksempel barsel og børnepasning er en anden end i Norge og Sverige, hvor et barn ikke kommer i vuggestue, før det er ét år,« siger Anette Borchorst, der har forsket i køn, arbejdsmarked og familie, herunder småbørnsomsorg og forsørgelse i europæiske velfærdsstater.

Godt eksempel for andre lande

Det har mange fordele for et samfund, at en stor andel af både mænd og kvinder er aktive på arbejdsmarkedet. Men det stiller også større krav til eksempelvis kvaliteten i daginstitutioner end i andre lande, ligesom det kan være sværere for familierne at finde balancen mellem arbejds- og familieliv.

Anette Borchorst mener, at der i Danmark i disse år mangler et politisk bud på en samlet familiepolitik, der blandt andet tager højde for at sikre en større ligestilling mellem fædre og mødre. Hun peger eksempelvis på, at danske fædre holder den korteste barselsorlov i de nordiske lande. Deres andel af barselsorloven er på otte procent, mens den i Island er på 30 og i Sverige på 25 procent.

»Samtidig arbejder godt og vel 25 procent af danske kvinder på deltid, mens det for mænds vedkommende er under 10 procent. Det har karrieremæssige følger for mødrene. Vi ved også, at kvinder og mænd, der får børn sammen, har stort set samme lønudvikling fem år før, de får børn. Men når de får det første barn, falder kvindens løn og pensionsopsparing markant på grund af blandt andet lang barselsorlov og deltidsarbejde. Og løngabet er ikke indhentet efter 10 år,« konstaterer Anette Borchorst.

OECD fremhæver Danmark som et godt eksempel for andre lande, fordi vi har et system, hvor kommunerne er forpligtet til at sørge for, at alle børn over seks måneder får en plads i et offentligt støttet dagtilbud, hvilket gør det muligt for begge forældre at arbejde eller uddanne sig.

Dorthe Boe Danbjørg, formand for forældreorganisationen FOLA, der arbejder på at forbedre børns og børnefamiliers vilkår i blandt andet daginstitutioner, fremhæver også den offentlige pasningsgaranti, når hun skal forklare den unikke danske position i forhold til andelen af mødre i job.

»Det er resultatet af en lang udvikling med kvinder på arbejdsmarkedet samt et velfungerende offentligt dagtilbudssystem, som gør det muligt, at både far og mor er på arbejdsmarkedet,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Dagtilbud skal have høj kvalitet

Hun mener også, at danske mødre har et stort ønske om at være selvstændige, bidrage med deres del til den fælles familieøkonomi og på den måde sikre en form for ligestilling. Men Dorthe Boe Danbjørg er også bekymret, fordi undersøgelser viser, at småbørnsfamilier arbejder mere end andre.

»Vi kan altid diskutere, om man skal arbejde mere eller mindre. I Danmark er det både mor og far, der arbejder. Og samtidig er der hensynet til en familie, der skal fungere. Det er en stor opgave og er efter min mening en vigtig politisk opgave at tage fat om, så der sikres en bedre balance mellem arbejde og fritid i familierne,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun mener blandt andet, at der skal skabes bedre vilkår for forældre på deltid, og når barnet er sygt. Samt at daginstitutionerne skal blive bedre til at imødekomme forældrenes behov for eksempelvis fleksible åbningstider, så forældre med skiftende arbejdstider også kan få tingene til at gå op.

»Jeg oplever en bevægelse i retning af, at mødre i dag bliver længere hjemme hos deres små børn. Det kan skyldes, at de gerne vil gå derhjemme, men det kan også være, fordi de ikke er tilfreds med kvaliteten i daginstitutionen,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Anna Mee Allerslev, borgmester i Københavns Kommune og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, glæder sig over, at danske mødre er mere på arbejdsmarkedet end mødre i andre lande.

»Det er unikt for det danske samfund, at både fædre og mødre har mulighed for at gøre karriere. Og jeg er helt bevidst om, at høj kvalitet i kommunernes dagtilbud er en forudsætning for, at det er og kan blive ved med at være sådan. Derfor – og naturligvis for børnenes skyld – har kommunerne stort fokus på løbende at udvikle kvaliteten i dagtilbuddene, og derfor arbejder vi netop nu i KL på et udspil om endnu højere kvalitet i dagtilbud,« siger Anna Mee Allerslev.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen mener, at det er en gavnlig samfundsinvestering at sørge for en god offentlig børnepasning, fordi det gør det lettere for forældrene at have et arbejde og dermed fremme arbejdsudbuddet.

»Det kan man lære af i mange OECD-lande, der er optaget af, hvad man kan gøre for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Når Danmark ligger så højt, er det, fordi vi har formået at sikre et veludbygget velfærdssystem med høj beskæftigelse,« siger Torben M. Andersen og tilføjer:

»Diskussionen om en bedre balance mellem arbejde og fritid for børnefamilier er relevant, men historisk set arbejder vi ikke mere i dag end tidligere på grund af mere ferie, bedre orlovsordninger og mange på deltid.«

Af Søren Peder Sørensen, sps@kl.dk