21. marts 2016

Væksthuse bidrager til jobskabelsen

De fem kommunale væksthuse i Danmark hjælper virksomhederne med at skabe job. En ny opgørelse af væksthusenes resultater viser, at de siden 2013 har skabt over 1.300 arbejdspladser. Især rollen som knudepunkt i erhvervsfremmesystemets mange tilbud fremhæves som positiv.

Det er en gevinst for både virksomheder og samfundet, når kommunernes væksthuse hjælper virksomheder med at udvikle sig. Beregninger på baggrund af en ny opgørelse fra Erhvervsstyrelsen af de fem væksthuses resultater viser, at de tilsammen har været med til at skabe 1.305 arbejdspladser i perioden 2013-2015. Samtidig viser opgørelsen, at for hver krone investeret i væksthusene får samfundet 5,07 kroner tilbage i form af øget omsætning i de virksomheder, der har benyttet væksthusenes tilbud.

Væksthusene er stiftet af kommunerne og organiseret som selvstændige erhvervsdrivende fonde, fordelt i Midtjylland, Nordjylland, Syddanmark, Sjælland og hovedstadsregionen. I Væksthus Nordjylland er Thisted Kommunes borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) formand for bestyrelsen. Hun er glad for, at den nye opgørelse viser, at væksthusenes indsats skaber resultater.

»Det er vigtigt med de her resultater, for der er mange aktører på erhvervsfremmeområdet, og nogle kan synes, at det er lidt af en jungle. Det, at man kan vise sine resultater, cementerer væksthusenes position,« siger Lene Kjelgaard Jensen.

Hun ser de flotte resultater som et udtryk for, at de fem væksthuse har opnået en god struktur, siden de blev etableret i 2007.

»Man har et nært samspil med de lokale erhvervskontorer, og flere og flere kender vejen ind til et væksthus. Det tætte samspil med de lokale erhvervskontorer gør, at det er til at håndtere for erhvervslivet, og det betyder, at væksthusene får sat deres kompetencer, programmer og øvrige initiativer i spil,« siger Lene Kjelgaard Jensen.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) har der til tider lydt kritiske toner om det danske erhvervsfremmesystem, men Sidsel Dyrholm Holst, chef for MMV & Entrepreneurship, anerkender væksthusenes resultater.

»Det er positivt, at de har bidraget til at skabe nogle arbejdspladser,« siger Sidsel Dyrholm Holst. 

Fik hjælp til mere viden

I Slagelse ligger virksomheden Planets Pride, der sælger asiatiske varmtvandsrejer til grossister i hele Skandinavien. Sidste år havde den en omsætning på 150 millioner og har 10 ansatte. Planets Pride har brugt Væksthus Sjællands vejledningstilbud flere gange.

Størst effekt havde det, da administrerende direktør Jesper Hansen sammen med en partner fik idéen om at skabe en kæde af fiskebiler. De havde idéen, men havde svært ved at finde tiden til at løfte den.

»Vi tog nogle snakke med konsulenterne i væksthuset, som hjalp os med at få øje på Videnpilot-ordningen. Det betød, at vi hyrede en videnpilot til at beskrive vores tanker, som var svære at få tid til i en travl hverdag. Vi ville gerne sikre, at vi fik gjort det rigtigt i alle faser. Det har vi så brugt halvandet år på, men i begyndelsen af i år fik vi etableret selskabet, vi har bestilt de første to biler og hyrer snart 5-6 mennesker til at drive dem,« siger Jesper Hansen.

Videnpilotordningen gik ud på, at virksomheder kunne få støtte til halvdelen af lønnen til en akademisk medarbejder, som kunne hjælpe med at kvalificere et konkret projekt. Ordningen er nedlagt som selvstændigt tilbud, men virksomheder kan i dag i stedet søge om tilskud til en højtuddannet medarbejder via InnoBooster-programmet.

Eksemplet fra Slagelse er et godt eksempel på den rolle, som både Lene Kjelgaard Jensen fra Væksthus Nordjylland og Sidsel Dyrholm Holst fra DI synes er en af de vigtigste for væksthusene.

»Vi ser væksthusene have en rigtig stor rolle i at fungere som en form for knudepunkt i hele erhvervsfremmesystemet. Det er utroligt vigtigt, at de ved, hvad der foregår fra offentlig side, men også hos de private rådgivere og i organisationer og aktører som Industriens Fond. Dialogen med virksomhederne skal altid tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og ikke i, hvad det konkrete væksthus lige har på hylderne af programmer og projekter. Væksthuset skal hjælpe med at pege bredt ud,« siger Sidsel Dyrholm Holst.

Hun mener, at der har været en positiv udvikling de seneste par år, hvor flere og flere af væksthusene påtager sig den her knudepunkts-rolle. Men hun understreger samtidig, at hun synes, der trænger til en generel oprydning i erhvervsfremmesystemet, hvor mange tilbud efter hendes mening overlapper.

At væksthusene har en rolle som knudepunkt understøttes af Erhvervsstyrelsens undersøgelse, der viser, at væksthusene i 2015 gennemførte 2.136 vækstkortlægninger for virksomheder, hvor man vurderer den enkelte iværksætters eller virksomheds styrker og svagheder inden de bliver henvist. Efter kortlægningen er 86 procent blevet henvist til rådgivere og offentlige tilbud. Det er en naturlig udvikling, mener Lene Kjelgaard Jensen.

»I takt med, at man har taget flere initiativer i kommuner, regioner og stat, så bliver det nødvendigt med den her knudepunktsfunktion, som væksthusene også har. De sidder med central viden om, hvilke initiativer, der er, og hvordan man kan hjælpe en virksomhed ind det sted, hvor de får mest ud af det,« siger Lene Kjelgaard Jensen.

Vigtigt med overblik

I Slagelse-virksomheden Planets Pride er de glade for, at konsulenterne i Væksthus Sjælland har overblikket over de tilbud, der kan være relevante for dem.

»Vi døjer rigeligt med at finde ud af, hvilke nye fødevareregler vores ministre og EU sætter op. I en lille eller mellemstor virksomhed som vores har man ikke overskud til at sætte sig ind i, hvilke tilskudsregler og servicemuligheder der findes. Man har brug for nogle som væksthusene, for når vi sidder og snakker med dem, og de så kan pege på den her præcise ordning, så kan vi rykke hurtigt, og sige ”Fint, det tager vi”,« siger Jesper Hansen.

Selv om virksomheden er vokset, siden første gang de var i kontakt med Væksthus Sjælland, regner han med fortsat at bruge væksthuset i fremtiden.

»Vi vil bruge dem på samme måde. Vi har ikke tid til at sætte os ind i alle de muligheder, der er. Det er lettere at ringe til dem og fortælle om vores planer, og høre om det passer ind i nogle af de muligheder, der er,« siger Jesper Hansen.

Ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse skal mulighederne tit findes hos en privat rådgiver. Hele 74 procent af væksthuskunderne blev i 2015 henvist til en privat rådgiver, 13 procent til en privat/offentlig rådgiver, 10 procent til en rent offentlig rådgiver og 4 procent til en udenlandsk rådgiver. For Lene Kjelgaard Jensen er det afgørende for væksthusenes succes, at de ikke kun fokuserer på offentlige tilbud eller egne ydelser.

»Virksomhederne skal have en klar fornemmelse af, at de kommer til en uvildig sparring. Væksthusene afsøger et potentiale hos virksomhederne, og så henviser de til eksempelvis private konsulenter eller rådgivere, for man har ikke selv en masse konsulentopgaver, man skal pådutte virksomhederne. Man giver en uvildig sparring og står vagt om, at det skal være uvildigt. Jeg tror, det har betydning for den gennemslagskraft, det har fået,« siger Lene Kjelgaard Jensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    15032016 Resultatopgørelse 2015