17. marts 2016

Tid til frikommuneforsøg

Der blev i efteråret 2015 sat en ambitiøs dagsorden om regelforenkling med en række spor, som frikommuneforsøget er en del af. Mange kommuner er netop nu i gang med at samle sig i netværk omkring forslag til frikommuneforsøg. Kravene i forbindelse med den nye runde er dog en udfordring – ikke mindst tidsfristen. Af Ole Smedegaard Rundin Cordsen, økonomisk rådgiver i Økonomisk Sekretariat, KL

Frikommuneforsøget er en del af en aktuel bredere regeldagsorden. Der blev med tillægget til forhandlingsresultatet fra september 2015 sat en ambitiøs dagsorden for regelforenkling i 2016. Kommunernes styringsmuligheder skal understøttes gennem regelforenkling af beskæftigelsesindsatsen, af planloven og en revision af serviceloven. Udviklingen på flygtningeområdet har endvidere sat fokus på regelsættet på integrations- og boligområdet. På alle områder er der arbejde i gang med henblik på at give kommunerne bedre muligheder for at løfte opgaven. 

Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, der blev sat i gang i efteråret, indeholder derfor også et vigtigt regelspor. Kommunegrupperne i programmet har i den sammenhæng peget på en række tværgående og sektorspecifikke forslag, der nu indgår i arbejdet med Serviceloven, i drøftelserne på integrationsområdet eller drøftes i det generelle spor med Social- og Indenrigsministeriet frem mod økonomiforhandlingerne for 2017.

Muligheder i forsøg

Frikommuneforsøget udgør en særlig mulighed for at udfordre regelsæt, hvor reglerne er administrativt tunge, men hvor det måske i udgangspunktet ikke er helt klart, hvordan en alternativ regulering skal se ud. Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse peget på, at der i ansøgningen, der indsendes 1. maj, skal være en klar beskrivelse af det problem, forsøget afsøger løsninger på. Men det er ikke nødvendigvis et krav, at de præcise lovbestemmelser skal angives på det tidspunkt. Der vil være mulighed for at melde disse ind senere i forløbet.

Forenklingsforslag, hvor det modsat er helt klart, hvordan alternative regler bør udformes, kan være mere oplagte at inddrage i ovennævnte drøftelser med ministerierne. Frikommuneforsøget skal således ikke være en syltekrukke, som forsinker generel udbredelse af åbenlyst hensigtsmæssige regelforenklinger. KL modtager i den forbindelse fortsat regelforenklingsforslag fra kommunerne, som videreformidles ind i drøftelserne med ministerierne, og der vil være mulighed for at indsende yderligere forslag i marts måned. 

To gode eksempler

Kommunegrupperne i det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram har peget på to projekter, der har regelforenkling som primært fokus, men hvor forenklingen kan foretages på forskellige måder. Begge projekter forventes foreslået som frikommuneforsøg:

1) Mange kommuner oplever, at de lovfæstede procesregler omkring rehabiliteringsteam og ressourceforløb beslaglægger uforholdsmæssigt mange ressourcer. Der er som sådan enighed om, at der er behov for effektiv koordination, når sager går på tværs af flere forvaltningsområder – og mange kommuner arbejder aktuelt hermed. En regelfastlagt koordination efter en fast skabelon kan imidlertid bureaukratisere og afføde et uforholdsmæssigt ressourcetræk. Det er derfor et hovedformål med dette forslag til forsøg at undersøge, hvornår henholdsvis rehabiliteringsteam og ressourceforløb er en god model for samarbejdet, og hvornår det ikke giver mening.

2) Et andet forslag til forsøg handler om automatisk ydelsestildeling på socialområdet. Flere peger på det problem, at udgifterne til sagsbehandling på en række delområder på socialområdet overstiger udgiften til den ydelse, som sagsbehandlingen vedrører. Det gælder for eksempel bevilling af hjælpemidler til en værdi under en vis grænseværdi for eksempel støttestrømper eller gribetænger og lignende. Det foreslås derfor at oprette et frikommuneforsøg, hvor et antal kommuner får mulighed for at automatisere ydelsestildelingen.

Det gælder for begge forslag, at der er tale om specifikke forsøg, som retter sig mod specifikke sagsbehandlingsregler på hver deres område. Forslagene har imidlertid samtidig en relevans for den bredere diskussion om statens regulering af kommunernes sagsbehandling – når enkeltsager går på tværs – eller i forbindelse med udmåling af ydelser. 

KL understøtter netværk

Flere kommuner har efterlyst, at KL faciliterer dannelsen af netværk mellem kommuner i forbindelse med frikommuneforsøget. 

Nogle kommuner har idéer til forsøg, men har ikke nødvendigvis et netværk af kommuner omkring idéen. Det er baggrunden for, at KL på hjemmesiden som et tilbud har etableret en mulighed for at præsentere forslag og for andre kommuner at tilslutte sig.

Andre kommuner danner netværk for eksempel via kendte samarbejdskonstruktioner for eksempel via KKR eller i grupper af kommuner, man normalt samarbejder med. Flere har i den forbindelse spurgt til, om en kreds af kommuner fra samme KKR lever op til ministeriets kriterier om geografisk spredning, og om der kan dispenseres fra forudsætningen om maksimalt seks kommuner i et netværk. 

Der er fra ministeriets side ønske om at få så bredt et datagrundlag som muligt, men ministeriet har også tilkendegivet, at man er villig til at se på ansøgninger fra for eksempel kommunerne i en region, hvis ansøgningen i øvrigt har fokus på løsninger på centrale udfordringer for kommunerne.

Tidsfristen er for stram

Mange kommuner har over for KL peget på, at tidsfristen for ansøgning – den 1. maj – er for stram. 

Fristen giver ikke tilstrækkelig mulighed for politisk behandling, når der først skal dannes kommunenetværk. Det er ærgerligt, da der er stor interesse for forsøget i mange kommuner. KL er derfor i dialog med Social- og Indenrigsministeriet om mulighederne for en fristforlængelse, og der forventes en afklaring heraf snarest. •