18. marts 2016

Mere fleksible rammer for integration

Topartsaftalen mellem KL og regeringen indeholder en række regelforenklinger, der sikrer bedre og mere fleksible rammer for kommunernes integrationsindsats.

”Flygtningeudfordringen er så ekstraordinær for kommunerne, at det er afgørende med nogle justeringer af reglerne for integrationsindsatsen. De nuværende regler er formuleret i en anden tid, hvor der slet ikke kom så mange flygtninge som i dag. Derfor er jeg glad for, at vi med topartsaftalen får skabt en større fleksibilitet for kommunerne.”

Sådan siger KL-formand Martin Damm om det kapitel af dagens aftale mellem KL og regeringen, som indeholder en række regelforenklinger og tiltag, som sikrer bedre rammer og større fleksibilitet i kommunernes integrationsindsats. Og regeringen imødekommer mange af de forslag til forenkling, som kommunerne løbende har sendt ind til KL.

Aftalen indebærer blandt andet en lempelse af krav til modtageklasser i folkeskolen. Klasseloftet i modtageklasser hæves, og der bliver mulighed for, at klasserne spænder over flere klassetrin end i dag. Samtidig vil regeringen åbne mulighed for, at kommunerne opretter særlige målrettede undervisningstilbud, som i endnu højere grad kan tilpasses de lokale behov.

Aftalen indebærer også, at der fremover allerede i asylfasen skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtningenes kompetencer. Det skal dels gøre det lettere at koble flygtningenes kompetencer bedre til behovene i erhvervslivet i de enkelte kommuner, og dels fremmer det kommunens muligheder for at komme stærkt i gang med integrationen fra det øjeblik, hvor flygtningene lander i kommunen. Det er derfor også en del af aftalen, at overdragelsen af oplysninger fra asylcentret til kommunen skal være bedre end i dag.

To papirer bliver til ét

Der sker også en forenkling af reglerne om integrationskontrakt og integrationsplan, så integrationsplanen afskaffes, men visse elementer fra planen skal dog integreres i integrationskontrakten. Samtidig bliver reglen om samtaler i integrationsprogrammet gjort mere fleksible for kommunerne, og flygtninge vil fremover som udgangspunkt blive erklæret jobparate. Kommunerne kan også fritage flygtninge og familiesammenførte fra kravet om at være aktiv på Jobnet.

Derudover sker der blandt andet en målretning af tilbuddet om helbredsmæssige vurderinger til flygtninge, så det er op til kommunerne at beslutte, om der er behov for en helbredsvurdering. Og kommunerne kan fremover også beslutte at foretage en helbredsvurdering af familiesammenførte.

”Turbodansk” i asylcentret

Endelig indeholder aftalen et kapitel om mere erhvervsrettet danskuddannelse til flygtninge. Det indebærer blandt andet, at der skal laves forløb med ”turbodansk” allerede i overgangsfasen, hvor flygtningene har fået asyl, men venter på at komme ud i kommunerne.

Kommunerne får også som en del af aftalen tilført 25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner i 2017 til en styrket indsats for at skaffe flygtninge hurtigt i arbejde. Til gengæld skal kommunerne sigte efter at igangsætte den virksomhedsrettede indsats, inden to uger efter flygtningen er kommet til kommunen, og de er forpligtet til at gøre det inden for en måned.

”Vi er enige i, at den erhvervsrettede integrationsindsats skal styrkes. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at vi var sluppet for disse proceskrav til indsatsen. Kommunerne har brug for fleksibilitet til at tilrettelægge den bedst mulige indsats for hver enkelt flygtning. Derfor var det også et krav fra vores side, at vi skulle have et økonomisk tilskud til jobindsatsen,” siger Martin Damm.