31. marts 2016

Kronik: Morgendagens bibliotek

KL’s Børne- og Kulturudvalg opfordrer i en kronik i Danske Kommuner deres byrådskolleger til at tage en frisk debat om folkebiblioteket. Udvalget har for nyligt haft en temadrøftelse om folkebiblioteket. Her følger nogle af synspunkterne fra debatten.

Folkebiblioteket befinder sig i en overgangsfase. Det er efterhånden mange år siden, at bibliotekets rolle alene har handlet om at lange bøger og andre materialer over disken. Litteraturen og læsningen skal stadig have en vigtig rolle, men der skal også ske noget mere. 

I disse år baseres biblioteket i stigende grad på værdier om lokaldemokrati og fremtidens mødested. Og biblioteket som kulturinstitution fletter mere og mere sammen med velfærds- og servicefunktioner.

Det giver en mangfoldighed i folkebibliotekets profil anno 2016.  Aldrig før har folkebibliotekerne været mere forskellige, end de er i dag. Det er der grund til at råbe hurra for, men der er også grund til at dvæle ved, om noget er vigtigere end andet, og om alt måske ikke er lige godt.

Identitet anno 2016

Vi kan se tilbage på et folkebibliotek, der har været med på banen i mere end 150 år og har gjort det godt. Vi kan også se tilbage på, hvordan folkebiblioteket i flere omgange har vist en charmerende evne til at nytænke sig selv.

Det skal folkebiblioteket gøre igen. Vi tror, at tiden er inde til, at det lokale bibliotek finder sin identitet anno 2016. Der ligger så mange opgaver, som biblioteket kan arbejde med, men hvilke er de vigtigste? Og hvad må det koste?

Med så vide grænser for det moderne folkebibliotek er det ekstra vigtigt, at vi kommunalpolitikere udstikker en klar kurs for det lokale bibliotek. Vi har brug for at drøfte, hvordan vi ser folkebibliotekets kerneopgave. 

Formålet ligger fast

Vores udgangspunkt må være, at folkebibliotekets fornemmeste opgave nu som før er at fremme oplysning, dannelse og kulturel aktivitet. I disse år falder det os desuden naturligt at tilføje værdier som rummelighed og demokratisk opdragelse.

Vi ser i disse år, hvordan mange kommuner netop tænker bibliotekerne ind i fællesskabet og giver bibliotekerne navne og profiler som mødested, kulturhus, medborgerhus, læringshus og borgercenter. Nogle steder ser vi også, hvordan nogle kommuner sender biblioteket ud i byrummet og ud i nye boformer.

En hovedvej, som mange kommuner slår ind på i disse år, er videreudviklingen af folkebiblioteket til en bred og moderne kulturinstitution med en udadvendt profil og en stærk ambition om at favne byen og blande sig i byen de forskellige steder, hvor borgerne er. 

Andre orienterer sig mere mod en videreudvikling af folkebiblioteket til et læringsrum og en central brik i videnssamfundet. Her rykker folkebibliotek og folkeskolens biblioteksfunktion tættere sammen, og der arbejdes målrettet med synergi, ligesom læsning og fritidslæsningen får fokus. 

Ligeledes sætter videns- og læringsbiblioteket fokus på at øge it-færdighederne hos borgerne og studie- og informationskompetencer ved de unge i vores udskoling og på vores ungdomsuddannelser.

En helt tredje vej er folkebiblioteket med fokus på medborgerskab og det selvbærende liv og fællesskab i lokalsamfundet. Her ser vi biblioteket sætte nye standarder for dialog og samskabelse med borgerne, og vi ser frivillige være med til at rulle velfærd ud. 

I praksis er det blandinger af de tre veje, vi ser i kommunerne. 

Tre temaer

Fra drøftelserne i vores udvalg har vi lyst til at udfolde tre af temaerne fra vores debat.

Et handlede om nye veje i udviklingen af folkebiblioteket. Et andet handlede om den digitale ambition med folkebiblioteket. Og et tredje handlede om folkebibliotekets egennytte over for den mulige nytteværdi. 

Vi kunne for eksempel sagtens blive enige om, at folkebibliotekets formål ligger fast. Det er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Men vi så forskelligt på, hvilke midler der skal indgå. Hvad for eksempel med brugen af frivillige? Og er det åbne bibliotek et fremskridt eller en discountløsning? 

Den digitale ambition

På samme måde kunne vi sagtens blive enige om, at det moderne folkebibliotek både skal bestå af et fysisk og et digitalt bibliotek, nu hvor folkebiblioteket findes i en fuld digital udgave, og hvor de fysiske bøger, cd’er og aviser også findes som e-bøger, netmusik, e-aviser og Filmstriben. Ligeledes kunne vi blive enige om, at den digitale udfordring skal bruges til at få borgerne til at læse mere.

Et stort spørgsmål i kølvandet på den digitale udvikling er imidlertid spørgsmålet om den rette lokale balance mellem det fysiske og det digitale bibliotek. Styrken ved det digitale bibliotek er, at det giver adgang uafhængigt af tid og sted. Det skaber chancer for at nå nye brugere. Styrken ved det fysiske bibliotek er, at det kan skabe relationer og læring mellem mennesker på en måde, som ikke er muligt i det digitale bibliotek.

Et andet spørgsmål er, hvordan de digitale medier egentlig skal rulles ud? Skal vi vænne vores borgere til, at materialerne altid både findes i fast form og digitalt? Eller skal borgerne målrettet vænnes til at bruge e-bøger, netmusik og Filmstriben? Eller er det i virkeligheden klogest at holde den gående på de gode gammeldags bøger, musik-cd’er og aviser længst muligt? 

Hvilken nytte

Den tredje ting, vi kunne blive enige om, var, at biblioteket kan tænkes ind i rigtig mange sammenhænge. Men det viste sig dog også, at vi så forskelligt på, hvor nytteprægede ting biblioteket skal beskæftige sig med.

Er borgerservice for eksempel en relevant opgave for folkebiblioteket? Skal det være lige så fedt at komme på biblioteket som på byens caféer? Skal man være mest bekymret for, at folkebiblioteket anno 2010 ikke bliver brugt eller ”misbrugt”?

Synergi 

Overalt i kommunerne ser vi, hvordan flere funktioner flytter sammen under samme tag og flyder mere og mere. Denne udvikling ser vi også på biblioteket, og vores bud er, at tiden især er moden til, at vi ser på synergimulighederne mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket.

Til inspiration for den lokale debat om videreudviklingen af det fysiske bibliotek har KL og HK udsendt et inspirationsmateriale om nye roller for det fysiske bibliotek. Materialet bringer interviews fra biblioteker i Vejle, Ikast-Brande, Odense, Albertslund samt Tårnby Kommuner.

Her fortæller ledere og personale om at træde ind i nye roller og overlade rammerne til borgernes eget brug. Her finder man fortællinger om biblioteker, der går uden for murene. Her finder man fortællinger om biblioteker, der går sammen med foreninger, kirke m.fl. 

Ukendt fremtid 

Ingen kan vide, hvad fremtiden bringer, for udviklingen går stærkt. Det gælder på den digitale front såvel som udviklingen i vores samfunds værdier og økonomi.

En plan og en langsigtet strategi er altid et godt udgangspunkt for at få noget gunstigt ud af fremtiden. Til inspiration for de lokale drøftelser kan vi for eksempel byde ind med følgende spørgsmål:

Vil læsekredsene foregå over Skype til den tid? Vil der være spiseklubber på biblioteket? Vil kvadratmetrene skifte funktion i løbet af dagen fra mødelokaler i én situation over motionslokaler i en anden situation til familierum i en tredje situation? Vil det bogløse bibliotek være en realitet?  Vil deleøkonomien være blevet bibliotekets største ven eller fjende? Hvad står der hen over døren ind til biblioteket om fem år?

Vi ønsker vores byrådskolleger en god debat om morgendagens bibliotek..

Medlemmerne af KL´s børne- og kulturudvalg: Formand: Anna Mee Allerslev (RV), København, Næstformand: Rikke Lauritzen (Enh.), København, Jane Jegind (V), Odense, Kim Valentin (V), Gribskov, Danni Olsen (DF), Albertslund, Benedikte Kiær (K), Helsingør (orlov frem til 11. april – stedfortræder: Morten Slotved (K), Hørsholm), Lis Tribler (S), Slagelse, Mette Nielsen (S), Viborg, Jacob Bjerregaard (S), Fredericia.

Kronikken Morgendagens Bibliotek bringes i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner