07. marts 2016

Inklusion giver ikke dårligere trivsel

Trivslen blandt specialskoleelever, der er kommet tilbage til den almene folkeskole, er ikke lavere end eleverne på specialskole. Det viser ny Momentum-analyse af den nationale trivselsmåling. Forsker og KL finder resultatet positivt, selv om der stadig skal arbejdes med at komme op på de andre elevers niveau. Skoleeleverne oplever også fremgang i inklusionsarbejdet, mens lærerne savner flere ressourcer.

Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det flere steder frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen. Men en ny Momentum-analyse på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen.

Når eleverne selv vurderer deres sociale trivsel, ligger 88 procent af både de tilbageførte elever og eleverne i specialskole over middel på en skala fra et til fem, hvor fem er bedst. Og der er faktisk flere af de tilbageførte (49 procent), som ligger over fire på skalaen end blandt specialskoleeleverne (45 procent). Også når det gælder den faglige trivsel, ligger de to grupper af elever meget tæt med henholdsvis 77 og 80 procent af de tilbageførte og specialklasseeleverne over middel.

Ifølge Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er det meget positivt, at de tilbageførte elevers sociale trivsel er på niveau med eleverne på specialskoler, og at der er ret små forskelle på de to gruppers faglige trivsel.

»Der er sat et ambitiøst mål om, at alle elever, og dermed også de tilbageførte elever og eleverne i specialtilbud, skal udvikle sig mest muligt fagligt og have en høj trivsel. Det er derfor også umiddelbart positivt, at de tilbageførte elever ikke adskiller sig væsentligt fra elever i specialskoler og dermed som gruppe ikke ser ud til at have haft problemer med at forlade specialskolernes rammer,« siger Chantal Pohl Nielsen.

For både specialskoleeleverne og de tilbageførte elever er der dog et spring op til de øvrige elever i almenklasserne, hvor 93 procent har en social trivsel og 89 procent en faglig trivsel over middel.

»Når man ser på den sociale trivsel blandt de tilbageførte, så ser det overordnet fornuftigt ud. Der er kun et lille gab op til andre elever i folkeskolen, og de tilbageførte elever er altoverovervejende tilfredse, og der er kun relativt få, der har en dårlig social trivsel. Hvad angår den faglige trivsel, er gabet større, og en noget større andel ligger lavt, så der er stadig noget at arbejde med på det punkt,« siger Chantal Pohl Nielsen.

Hun mener dog ikke, det er overraskende, at trivslen blandt eleverne i almenklasserne er højere end blandt de tilbageførte elever:

»Det er i sagens natur elever med nogle særlige behov og udfordringer, som spiller ind på deres trivsel i skolen. Flere får derfor støtte og har særlige forløb for, at inklusionen kan lade sig gøre, men det kan også gå ud over deres deltagelse i almenklassens faglige og sociale fællesskab. Det var jo formentlig nogle af de udfordringer, der var medvirkende til, at de kom på specialskole, og det vil kontinuerligt være en udfordring at få opbygget den selvtillid, der skal til for, at de kan indgå og trives i klassens sociale og faglige fællesskab.«

For Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er der ingen tvivl om, at omstillingen til en mere inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere og trives, skal lykkes.

»Det er derfor glædeligt, at undersøgelsen viser, at de tilbageførte børns trivsel ikke ligger under trivslen blandt børnene på specialskolerne, som det ellers var frygtet. Det er ikke mindst glædeligt, at de tilbageførte elever allerede er tæt på de andre elever i den almene folkeskole, når det gælder den sociale trivsel. Det er nemlig et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med det faglige,« siger Anna Mee Allerslev og tilføjer:

»De nye muligheder i folkeskolereformen vil også være med til at styrke læringen og den sociale trivsel hos elever med særlige behov. Det gælder eksempelvis mere tid til at lære dansk og matematik, afvekslende og motiverende undervisning samt mulighed for holddannelse og masser af motion og bevægelse,« siger Anna Mee Allerslev.

Også Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, mener, at folkeskolereformen skaber bedre rammer for inklusionen. Det gælder ikke mindst tiltagene med bedre muligheder for at tænke bevægelse ind i undervisningen. Elevernes oplevelser med inklusionen spænder ifølge Silke Fogelberg fra meget positive til negative oplevelser, men det går i den rigtige retning.

»I starten følte vi ikke, at ressourcerne fulgte med eleverne fra specialskolerne, men efterhånden som vi er kommet i gang med det, hører jeg flere og flere positive historier fra inklusionsindsatsen. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at der sidder nogle elever på specialskolerne, der godt kunne være i den almene skole,« siger Silke Fogelberg.

Derfor har Danske Skolelever også indledt et samarbejde med Sammenslutningen af Unge Med Handicap, hvor de i fællesskab tager ud på skoler og informerer om, hvad inklusion er.

»Det har været fedt for elever, som lige pludselig kan række hånden op og sige: ”Jeg er faktisk ordblind”, og resten af klassen kan sidde og tænke, ”det anede jeg ikke”. Man har været lidt berøringsangst i forhold til at tale om, hvad inklusion reelt handler om, men det er vigtigt at tale åbent om det, så man ikke skammer sig over at have nogle udfordringer. For alle kan have udfordringer,« siger Silke Fogelberg.

I Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange derimod, at Momentum-analysen dokumenterer lærernes oplevelse af, at inklusionen er en udfordring, som lærerne ikke får tilstrækkelig gode muligheder for at løfte.

»Når du sammenligner eleverne med særlige behov med sig selv, så ser du ikke et stort problem, men når du sammenligner med elever, der ikke har været i andre tilbud, så er der forskel. Og det nikker vi genkendende til, da lærerne generelt ikke føler, de kan give de inkluderede elever og dermed også de øvrige elever i klassen den undervisning, de reelt har krav på,« siger Dorte Lange og tilføjer:

»Samtidig skal man holde sig for øje, at man spørger eleverne selv om deres sociale og faglige trivsel. Altså om de selv synes, de har det godt fagligt og socialt. Og det føler de ikke i lige så høj grad som de andre elever, uden at det i deres egen selvoplevelse er så katastrofalt. Men lærerne som professionelle vurderer, at de her elever ikke får tilstrækkelig god undervisning.«

Inklusion er en løbende proces

Herning er en af de kommuner, der har haft succes med at inkludere flere børn i den almene folkeskole i de senere år. Det skyldes blandt andet, at man har fået ændret organisationens tankegang i forhold til, hvornår det er nødvendigt at overføre elever til specialskole, fortæller Bo Meldgaard, leder af Center for Børn og Læring i Herning Kommune.

»Vi revisiterer de inkluderede elever hvert år, og der er selvfølgelig nogle få, hvor vi har været nødt til at sige, at det ikke fungerer, men for langt størstedelen har det været rigtig godt. Både elever og forældre har været glade for at kunne være i nærheden af kammerater og nærområdet. Og når vi ser på elevernes trivsel og faglige niveau, er det steget, og dermed er inklusionen blevet en gevinst for hele klassen,« siger Bo Meldgaard og tilføjer:

»Det første skoleår var der da nogle, der kiggede lidt på sig selv og hinanden for at finde ud af, hvad de skulle stille op med det her. Men jeg kan ikke sige andet, end at det har været en stor succes, og det har været med til at skabe en ny opfattelse af rummelighed, hvor tendensen ellers har været, at hvis man ikke lige passede ind, så kom man på specialskole.«

Fokus på det enkelte barn

Arbejdet med at inkludere flere børn i den almene folkeskole har været i gang i Herning siden 2007 og er sket i tæt og målrettet parløb mellem skoler, daginstitutioner, lærere, pædagoger og psykologer.

»Vi prøver også med andre målgrupper og ser på, hvordan det kan lykkes med dem. Det er dog vigtigt at huske på, at selv om noget er lykkedes med eksempelvis en gruppe autister, så kan man ikke gøre det med alle autister og bare forvente, at det lykkes. Inklusion handler om at have fokus på det enkelte barn, så vi kan ikke putte alle ind i det samme skoletilbud, selv om de har den samme diagnose,« siger Bo Meldgaard.

Ifølge seniorforsker Chantal Pohl Nielsen bliver der generelt på landets folkeskoler arbejdet rigtig meget med at finde den rette balance mellem støtte til enkeltelever og støtte til klasser som helhed for at få inklusion til at lykkes.

»Der er megen opmærksomhed på, hvad det betyder at inkludere så forholdsvis mange, og hvad det betyder for de andre elevers trivsel og faglighed. Der viser forskningen i Danmark indtil videre, at den ikke eller kun i begrænset omfang påvirkes af, at der tilbageføres elever. Det hænger formentligt sammen med, at man har relativt få tilbageførte pr. skole, og skolerne er meget opmærksomme på, hvilken klasse de bliver tilbageført til,« siger Chantal Pohl Nielsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Spørgsmålene bag social og faglig trivsel