03. marts 2016

Debat: Målrettet regulering skal på plads allerede nu

Med landbrugspakken skal den målrettede regulering indfases fra sæsonen 2018/2019. Men rammerne og de faglige værktøjer til den praktiske udførelse skal på plads allerede nu, skriver Jørn Pedersen i debatindlæg.

Af Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. 

Den nye fødevare- og landbrugspakke indebærer en såkaldt målrettet regulering, der skal håndtere cirka 3.800 ton kvælstof. Denne målrettede regulering indfases fra dyrkningssæsonen 2018/19 med en tredjedel om året frem mod fuld indfasning i dyrkningssæsonen 2020/21. 

Der er i pakken fire principper for denne regulering. Det er principper for, hvordan man fastlægger kravet for hver bedrift, hvordan det samlede krav fastlægges, hvordan bedrifterne kan honorere disse krav - og som det fjerde en kompensationsordning for de bedrifter, der bliver omfattet.

Der står derudover, at aftaleparterne indkaldes til drøftelse af den konkrete model inden udgangen af 2016. 

Fortidens fejl

Når man nu skal omlægge til en ny regulering, så kan det være klogt at erindre, hvordan det gik sidst, man omlagde miljøreguleringen af husdyrbrug og dermed også brugen af gylle. Det var en omlægning, der trådte i kraft samtidig med kommunalreformen, nemlig primo 2007.

Målet dengang var det samme, som det er denne gang. Det skulle være nemmere både for erhvervet og for kommunerne som myndighed. Reglerne skulle forenkles, sagsbehandlingstiden skulle ned, og det hele skulle klares ved indførelse af et nyt it-system, som landmændene skulle bruge, når de lavede deres ansøgning om en miljøgodkendelse.

Det gik på en helt anden måde i praksis.

Det nyt it-system, som staten lavede til landbruget og kommunerne, blev først bragt til at fungere efter flere år. I de første år blev der slet ikke behandlet ansøgninger, fordi den nødvendige it-understøttelse ikke fungerede. 

Regler og værktøjer skal på plads

Reglerne var heller ikke på plads, da det nye system trådte i kraft. Derfor var der en masse forvirring og diskussion om, hvad der nu gjaldt. Mange konsulenter for landbruget afsøgte grænserne, og mange lokale grønne organisationer sendte kommunernes afgørelser til klagenævnet.

Vi er i dag oppe på ca. 2.000 sider regler, hvis man ikke kun tager lovteksten, men også de uddybende bekendtgørelser og vejledninger.

 Lad os nu for en gangs skyld tage ved lære af fortidens synder, og ikke gentage disse fejl, når den målrettede miljøregulering skal indfases som konsekvens af vedtagelsen af fødevare- og landbrugspakken. 

Love og rammer samt faglige værktøjer til den praktiske udførelse skal være på plads i tide, så den målrettede regulering kan virke fra 2018.

Debatindlægget KL: Målrettet regulering skal på plads allerede nu bringes i Altinget.