07. marts 2016

Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder

93 procent af borgmestrene svarer i ny Momentum-rundspørge, at regeringens årlige omprioriteringsbidrag vil betyde forringelser på den borgernære service, hvis det udmøntes fuldt ud. Især ældreplejen, skoler og daginstitutioner bliver ramt, men ingen områder går fri.

Elever i folkeskolen, ældre på plejehjem og børn i daginstitutionerne vil alle blive ramt, hvis kommunerne skal leve op til et folketingsflertals krav om at spare 2,4 milliarder kroner om året frem mod 2019. 9 ud af 10 borgmestre svarer i en ny Momentum-rundspørge, at en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019 vil betyde forringelser af den borgernære service.

Rundspørgen viser også, at ingen områder vil slippe for besparelser. 76 procent svarer, at de forventer, skoleområdet vil blive ramt af forringelser, 72 procent peger på ældreområdet, og 70 procent har svaret daginstitutionsområdet. I alt har borgmestrene kunnet sætte kryds ved 11 kommunale områder, og ingen af områderne går fri. Færrest forventer, at beskæftigelsesområdet og erhvervsservice vil blive ramt af serviceforringelser, men der er stadig henholdsvis 52 og 50 procent af borgmestrene, der har sat kryds ved de to.

Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs Kommune, mener, det er uundgåeligt at ramme de borgernære velfærdsområder, når man skal spare 17 millioner kroner årligt, som er opgaven i hans kommune.

»Det vil ramme de store serviceområder som børne- og unge-, sundheds- og ældreområdet. Det er klart, at det er der, det vil ramme mest, for det er der, de mange penge er,« siger Claus Wistoft.

Det er ikke overraskende, men heller ikke urealistisk, at Claus Wistoft og hans borgmesterkolleger regner med brede besparelser på de borgernære områder som følge af omprioriteringsbidraget. Sådan siger Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

»Når man i kommunerne skal finde den her ene procent om året, så er det usandsynligt, at man vil kunne gøre det uden at komme ind på de borgernære områder,« siger Kurt Houlberg.

Usikkerhed om budgetter

Det er ikke, fordi effektiviseringer er et fremmedord i kommunerne, for alene i de seneste fem år har kommunerne samlet fundet over 13 milliarder kroner gennem effektiviseringer. Men derfor har man også nået et leje, hvor man ikke kan opretholde servicen over for borgerne, hvis der skal spares mere. Det mener KL’s formand og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm.

»Tallene viser jo, at kommunerne har effektiviseret for et enormt beløb, så hvis vi skal levere 2,4 milliarder til staten hvert år, kommer vi ikke uden om reelle besparelser. Den nye undersøgelse viser meget klart, at det vil kunne mærkes i ældreplejen, daginstitutionerne og på skolerne, hvis man fastholder dette krav, og det må partierne på Christiansborg stå på mål for,« siger Martin Damm.

Claus Wistoft, borgmester i Syddjurs, mener som sagt også, at besparelsen vil ramme bredt. Og hvis der skal effektiviseres mere, så er omprioriteringsbidraget ifølge ham slet ikke måden at gøre det på.

»Vi kommuner kan sidde og lave et budget lige efter sommerferien, og så kommer der en finanslov i oktober, som måske leverer nogle penge tilbage til et område, som vi lige har skåret dem væk fra. Det er en tudetosset proces,« siger Claus Wistoft.

Han er især utilfreds med den usikkerhed om de kommunale budgetter, som omprioriteringsbidraget skaber. I økonomiaftalen for 2016 lykkedes det KL at sikre, at kommunerne kun skulle aflevere 500 millioner til statskassen, men for 2017, 2018 og 2019 er det skrevet ind i budgetloven, at kommunerne hvert år skal aflevere 2,4 milliarder kroner. Kommunerne skal senest have vedtaget deres budgetter i oktober, men først i november ved de, om nogle af pengene – måske øremærket til bestemte områder – kommer tilbage via finansloven.

58 procent af borgmestrene i Momentum-undersøgelsen regner med, at nogle af midlerne fra omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage til kommunerne i 2017, 2018 og 2019, men man kan ikke vide det på forhånd, siger Kurt Houlberg.

»Det bliver gætværk, og det er en af de allerstørste frustrationer i kommunerne omkring omprioriteringsbidraget. Uanset om man sidder i en daginstitution eller har ansvaret for driften af en hel kommune, så er usikkerhed om budgettet aldrig særlig attraktivt at skulle agere på baggrund af. Det kan betyde, at det er vanskeligere at styre og tænke langsigtet. Både i forhold til rekruttering af medarbejdere og ledere, og i forhold til at planlægge hvordan servicen skal se ud på en lang række områder,« siger Kurt Houlberg.

Christiansborg ligger i læ

Uvisheden fylder også meget hos Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), fordi det gør styringen af kommunen meget besværlig.

»Det kommer under alle omstændigheder til at betyde besparelser på servicen, men det er også et meget stort problem, at vi ikke ved, hvor meget vi mister, for man kan ikke bare skrue op og ned på den kommunale service på en dag eller to. Når vi skal ændre på serviceniveauerne, så skal borgerne revisiteres, og der skal laves kompenserende tiltag. Det er jo ikke sådan, at borgerne forsvinder, fordi man ændrer på serviceniveauerne,« siger Carsten Rasmussen.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, erkender, at processen ikke er optimal.

»Jeg forstår udmærket irritationen over, at man skal sidde og lægge budget ud fra, at man tror eller håber, at noget af det kommer tilbage igen. Men der må man være lidt kold og sige, at det er nu engang vilkårene i jernindustrien, at sådan fungerer det lige i øjeblikket,« siger Jacob Jensen.

Han peger på den generelle økonomiske situation og udfordringen fra flygtninge- og migrantkrisen som årsager til, at der er behov for en overordnet prioritering af midler mellem kommuner, regioner og stat.

»Vi er i samme båd, for vi er i en situation, hvor vi har nogle kæmpe udgifter på ikke mindst asylområdet, som vi også anerkender og taler med kommunerne om i disse dage. Vi kan kun løse det sammen, og derfor giver det lige præcis i øjeblikket ikke særlig meget mening at blive ved med at sige, at vi har en kasse, som man ikke må røre ved, selv om der kommer nogle helt vildt ekstraordinære udgifter på et andet område,« siger Jacob Jensen.

Men det stigende antal flygtninge giver også store udgifter i kommunerne, der blandt andet skal skaffe boliger og oprette nye daginstitutioner og hundredevis af modtageklasser i folkeskolen. Derfor giver det ingen mening at finde penge ved at skære i kommunernes budgetter, mener KL’s formand Martin Damm.

»Der er ingen logik i på den ene side at tage milliarder fra kommunerne, når vi samtidig skal stå med ansvaret for en masse nye borgere. Vi anerkender, at det er en fælles udfordring, men man løser den altså ikke med et omprioriteringsbidrag,« siger Martin Damm.

Øremærkning vil fortsætte

Ud over de besværliggjorte budgetter synes Syddjurs-borgmester Claus Wistoft også, at processen tvinger kommunalpolitikerne til besparelser, som Christiansborg-politikerne kan lukrere på.

»Det er kun at sætte kommunestyret i et dårligt lys. Først skærer vi pengene væk, og så kommer Folketinget som den gode, flotte giver og leverer gaven tilbage. Og så tvinges vi til at bruge pengene på et område, hvor vi i virkeligheden ikke synes, der er behov, eller hvor vi lige har skåret dem væk og tacklet den ballade, det giver,« siger Claus Wistoft.

Han regner med, at der vil blive tilbageført nogle midler til kommunerne, men han tror, de vil være øremærkede til særlige områder ligesom den såkaldte værdighedsmilliard på ældreområdet i 2016.

Dermed er han på linje med et flertal af borgmestrene. Af Momentums undersøgelse fremgår det, at 61 procent af borgmestrene regner med, at tilbageførte penge bliver øremærkede, mens 39 procent tror, det bliver frie midler, som kommunerne selv kan disponere over.

Næstved-borgmester Carsten Rasmussen tror også, at eventuelle tilbageførte midler vil være øremærkede til bestemte områder, men det kan være svært at vide på Christiansborg, hvad der er brug for i de enkelte kommuner.

»Problemet er, at man tager nogle penge, som man efterfølgende vil give tilbage til nogle bestemte formål. Men der er stor forskel på, hvad der er behov for i kommunerne,« siger Carsten Rasmussen.

Heller ikke Claus Wistoft synes, at midler til bestemte områder er en god idé.

»Det er ikke bare nemmere med frie midler, men også mere fornuftigt. Hvordan er det, man inde i Folketinget kan sidde og pege på, hvor Syddjurs Kommune har mest brug for pengene? Det er ikke dem, der sidder i suppedasen hver dag og har fingeren på pulsen. Det bliver meget symbolpolitik, selv om jeg godt ved, at folketingspolitikerne ikke anerkender den præmis. Det er deres ret at gøre, som de gør, men det er ikke særlig kønt,« siger Claus Wistoft.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE