10. marts 2016

Arbejdsmarkedet skal åbnes for flygtninge

Et af hovedtemaerne i de igangværende trepartsdrøftelser er integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet. Der er brug for, at alle parter i det danske samfund yder et stort bidrag til at løse denne store opgave. Det gælder regeringen og kommunerne. Og ikke mindst gælder det arbejdsmarkedets parter. Af Rasmus Trudsø Telling, KL-konsulent, økonomisk sekretariat

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om nogle principper for, hvordan der kan skabes en bedre integration af flygtninge i Danmark. Principperne omhandler bl.a., at der skal være et klart jobfokus i beskæftigelsesindsatsen og at integrationsprogrammet skal have et mere virksomhedsrettet sigte samt, at der er behov for at styrke virksomhedsservicen i form af et effektivt og velkoordineret beskæftigelsessystem. 

KL bakker op om ambitionen om, at der skal være et klart jobfokus. Men man kommer ikke i mål med integrationen af de mange flygtninge alene med en opprioritering af kommunernes virksomhedsrettede tilbud, dvs. primært løntilskud og virksomhedspraktikker. Der behov for at se på nye redskaber.

Kommunerne har igennem flere år styrket den virksomhedsopsøgende indsats og gør det i stigende omfang på tværs af kommunegrænserne. Kommunerne er meget optagede af, hvordan de yderligere kan styrke den virksomhedsopsøgende indsats. 

Hertil kommer, at hverken de virksomhedsrettede tilbud eller en øget virksomhedsservice er gratis for kommunerne eller for samfundet som helhed. 

Markant flere jobåbninger

Regeringen skønner, at kommunerne vil modtage 25.000 flygtninge og familiesammenførte i 2016. Heraf vurderes 15.000 at være voksne. Da flygtninge ankommer til kommunerne jævnt hen over året, kan det antages, at cirka halvdelen af disse skal indgå i virksomhedsrettede
aktiviteter. 

Hertil kommer, at der ultimo 2015 var 15.000 voksne helårspersoner i integrationsprogrammet, og at cirka 1.500 skønnes at afgå fra integrationsprogrammet i løbet af 2016. Yderligere kan det antages at 10 procent vil have en afgang til selvforsørgelse. Samlet set vurderes der således at være omkring 19.000 helårspersoner, som skal aktiveres alene i 2016. Der er således tale om, at der skal skabes et meget stort antal jobåbninger i forhold til i dag, og der kommer fortsat nye flygtninge til.

Hvad er effekterne af tilbud?

Ifølge Carsten Koch-udvalgets udredning af den aktive beskæftigelsesindsats har virksomhedsrettede tilbud såsom virksomhedspraktik og private løntilskud generelt bedre beskæftigelseseffekter end anden aktivering for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. 

De senest tilgængelige data for selvforsørgelsesgraden seks måneder efter afsluttet aktivering til kontanthjælpsmodtagere under integrationsforløbet viser umiddelbart, at gruppen af personer i løntilskudsstillinger efterfølgende har en forholdsvis høj selvforsørgelsesgrad (ca. 45 procent), mens gruppen af personer der har været i virksomhedspraktikker og øvrig aktivering efter seks måneder har en selvforsørgelsesgrad på ca. 10 procent. 

Man skal imidlertid være varsom med at konkludere, at løntilskud virker bedre end de øvrige aktiveringsredskaber. Tallene fra jobindsats.dk er ikke et udtryk for den reelle effekt. For eksempel er der ikke taget hensyn til, om flygtningen alligevel ville have fundet job uden aktiveringen. 

Endvidere har de virksomhedsrettede tilbud på integrationsområdet hidtil kun været benyttet i mindre omfang. Ifølge jobindsats.dk var kun 1,6 procent af de fuldtidsaktiverede i private løntilskud i 2015 og 10,4 procent i virksomhedspraktik.

Løntilskud benyttes ofte til de mere ressourcestærke personer i målgruppen. Dvs., at hvis man opprioriterer mængden af løntilskud, så vil effekten formentlig vise sig at blive mindre, da det ikke kun vil være de ressourcestærke, der får løntilskud.

Et dansk studie (Heinsen mfl.) når frem til, at den reelle effekt af løntilskud til flygtninge fra det tidligere Jugoslavien er på 17 procent for kvinder og 25 procent for mænd, mens effekten af virksomhedspraktik er hhv. 6 procent og 3 procent. Man skal med andre ord være varsom med ikke at overvurdere effekten af de virksomhedsrettede tilbud for flygtninge. 

KL mener fortsat, det er vigtigt at opprioritere den virksomhedsrettede service, men tallene vidner om, at arbejdsmarkedets parter i næste fase af trepartsforhandlingerne skal påtage sig et stort ansvar for at bidrage til at løfte opgaven.

Indsatsen er ikke gratis

Hvis en øget virksomhedsrettet indsats får den tilsigtede beskæftigelseseffekt, er det en god forretning for samfundet, den enkelte kommune og naturligvis for den enkelte flygtning, og kommunerne har i kraft af den netop ikrafttrådte refusionsreform et stort incitament til at levere en effektiv indsats.

Dog vil der på den korte bane fortsat være betydelige offentlige udgifter til forsørgelse, selvom man øger det virksomhedsrettede fokus. De mange flygtninge og familiesammenførte vil i forbindelse med virksomhedspraktikker fortsat modtage offentlig forsørgelse. Det offentlige vil have en besparelse på forsørgelsen til de personer, der ansættes i løntilskudsstillinger, men omvendt vil kommunen have udgifter til løntilskud til de virksomheder, der igangsætter løntilskuddene. 

Ligeledes er det betydeligt mere omkostningsfuldt for jobcentrene at finde og administrere de virksomhedsrettede tilbud end tilbud til vejledning og opkvalificering, fordi arbejdet både dækker over det opsøgende arbejde med virksomhederne, etablering og opfølgning på tilbuddene med videre.

Når mængden af virksomhedsrettede tilbud opskaleres vil det, som nævnt ovenfor, betyde, at de mindre ressourcestærke også bliver en del af tilbuddene. 

Det betyder, at der vil være behov for en yderligere understøttende indsatser fra virksomhedskonsulenter og virksomhedsmentorer, som yderligere øger omkostningerne, hvis indsatsen skal lykkes. 

Man bør derfor være opmærksom på, om forholdet mellem de forventede effekter og udgifterne til de virksomhedsrettede tilbud er hensigtsmæssigt. Det illustrerer vigtigheden af, at arbejdsmarkedets parter skal levere i næste fase af trepartsdrøftelserne. Man kommer ikke i mål med integrationen af de mange flygtninge alene med en opprioritering af kommunernes virksomhedsrettede tilbud. Selv hvis der er villighed til at skabe jobåbninger med offentlige tilskud, er det fortsat en stor investering for samfundet.

Der er således behov for, at der både udvikles nye redskaber og løsninger på arbejdsmarkedet, og det kræver, at virksomhederne selv kommer på banen og gør jobåbningerne synlige og i praksis er villige til at ansætte flygtninge. Også uden offentlige tilskud. 

Det er dog samtidig klart, at såfremt arbejdsmarkedets parter leverer, så er det altafgørende, at kommunerne fortsat bidrager til en styrket og effektiv virksomhedsservice - både inden for og på tværs af kommunerne. Hvis alle trækker på samme hammel kan det i sidste ende gå hen og blive en god investering for samfundet. •

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag