02. maj 2016

Vasketoiletter vinder indpas i ældres hjem

Flere og flere borgere får vasketoiletter i deres hjem på kommunens regning, viser ny undersøgelse. Der kommer også flere og flere loftlifte og spiserobotter, viser ny undersøgelse fra Center for Velfærdsteknologi. Samlet har kommunerne i de seneste år sparet over 400 millioner kroner på tre udvalgte teknologier, men de største besparelser er formentlig også høstet nu.

Når benene begynder at svigte, og førligheden ikke er, hvad den har været, kan det være svært at klare toiletbesøgene alene. Vasketoiletter, der både skyller og tørrer en bagi, kan udskyde hjælpen fra en kommunalt ansat, og en ny undersøgelse fra KL’s Center for Velfærdsteknologi viser, at vasketoiletterne bliver mere og mere udbredt i ældres hjem.

I dag er vasketoiletterne enten implementeret eller under implementering i 66 procent af kommunerne, hvilket er en stigning på 68 procent siden 2015 og dermed gør vasketoiletter til den teknologi, der er mest i fremgang af de tre teknologier, der er målt på i undersøgelsen. I alt står der 3.579 kommunalt betalte vasketoiletter på plejecentre og i private hjem rundt omkring i Danmark.

Loftlifte og spiserobotter vinder også mere og mere indpas i kommunerne. Loftlifte og andre forflytningsteknologier er den mest populære teknologi og er implementeret eller under implementering i 85 procent af kommunerne. Det er en stigning på 17 procent fra 2015. Spiserobotter viser også fremgang, men er ikke lige så populære som de to andre teknologier. I 2016 er spiserobotter implementeret eller under implementering i 20 procent af kommunerne.

Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, kan sagtens se fornuften i, at flere og flere kommuner implementerer forskellige former for velfærdsteknologi.

»Det er en win-win-situation, fordi der ligger en gevinst i, at når man har investeret nogle penge i teknologien, så sparer man nogle penge på driften på længere sigt. Så det er en gevinst for den kommunale sektors økonomi, men det er også en gevinst for de medarbejderes rygge, der ikke bliver ødelagt, og for de borgere, som føler sig mere selvhjulpne og trygge. Hvis man gør det rigtigt og ordentligt, så er der en gevinst for alle parter,« siger Bent Greve.

Godt for både borgere og medarbejdere

Vasketoiletter er et godt eksempel på en teknologi, som giver flere gevinster. Økonomisk, fordi man kan udsætte hjemmehjælp til nogle borgere, men også for borgerne og medarbejderne. Det mener sektorformand i fagforbundet FOA Karen Stæhr.

»Vasketoiletter giver borgerne livskvalitet, fordi de ikke er afhængige af, at der kommer en og tørrer dem. Det giver også livskvalitet, at de selv kan beslutte, hvornår de vil på toilettet. Det giver samtidig medarbejderne en mulighed for at undgå de vrid, der kan opstå, når man skal hjælpe en borger på toilettet, og man undgår de løft, der kan være nødvendige for at få borgeren af og på toilettet. Så det er kun en win-win-situation,« siger Karen Stæhr.

I undersøgelsen, hvor der er kommet svar fra ledere på ældre- og handikapområdet i 87 af landets 98 kommuner, fremgår det også, hvilke gevinster de enkelte teknologier giver. 83 procent svarer, at vasketoiletter gør borgerne mere selvhjulpne og aflaster ægtefæller eller andre pårørende, mens 74 procent mener, at de højner livskvaliteten for borgerne.

Viborg Kommune har arbejdet strategisk med velfærdsteknologi siden 2010, og her har erfaringerne med vasketoiletter også været gode, forklarer velfærdsteknologisk konsulent Jette Hede Skytte.

»Vi arbejder primært med, at borgerne bliver selvhjulpne via et skylle-tørre-toilet, men som en sidegevinst har vi også set, at det har reduceret antallet af urinvejsinfektioner hos nogle af de borgere, der har lidt af det,« siger Jette Hede Skytte.

Som et led i at udbrede og afmystificere vasketoiletterne har Viborg Kommune opsat otte demonstrationstoiletter på forskellige aktivitetscentre, hvor ældre mødes.

»Her kan de ældre selv prøve dem, så de ved, hvad det er, inden de eventuelt selv får brug for dem. Samtidig har vi haft et projekt, hvor nogle medarbejdere har haft et særligt ansvar for i hver personalegruppe at kigge borgerne igennem for at finde dem, der kunne være i målgruppen,« siger Jette Hede Skytte.

Kommunerne har taget ansvar

I undersøgelsen har kommunerne også svaret på, hvor store varige økonomiske gevinster de har høstet på indførelsen af de tre velfærdsteknologiske løsninger. Alt i alt løber det op i hele 434 millioner kroner hen over perioden 2014-2016. I 2014 var det 111 millioner kroner, i 2015 var det hele 300 millioner, mens det i 2016 kun er 23 millioner kroner. En af årsagerne til det store hop i 2015 var, at mange af kommunerne realiserede gevinsterne ved indførelsen af forskellige forflytningsteknologier, som betyder, at man kan gå fra to til en medarbejder, når en borger skal flyttes.

»Disse tal viser, hvor seriøst kommunerne har arbejdet med velfærdsteknologi, og hvor opsatte de er på at gøre driften af ældre- og plejesektoren mere effektiv. Men det viser også, at der er grænser for, hvor store beløb man kan forvente, at man kan hente på indførelsen af velfærdsteknologi. Nogle teknologier højner livskvaliteten for borgere og arbejdsmiljøet for medarbejdere, men giver ikke en besparelse på driften, så man skal ikke se på velfærdsteknologi som et guldæg,« siger Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.

Professor Bent Greve synes ikke, det er overraskende, at størrelsen på de realiserede gevinster er faldet, fordi det er naturligt, at kommunerne først implementerer de løsninger, der giver besparelser på budgettet.

»Det går lidt langsommere, men det er nok udtryk for, at man har høstet de lette frugter først, som giver et hurtigt resultat. Det illustrerer, at når man har fået noget, der virker, så kan det godt være, at der går lidt tid, før det næste kommer, som for alvor skaber forandringer. Men det betyder ikke, at man skal stoppe. Der kommer hele tiden nye teknologier, som kan hjælpe os, så jeg mener ikke, at man har nået grænsen for potentialet på dette område,« siger Bent Greve.

Ansatte glade for teknologi

Som et led i at udbrede og afmystificere vasketoiletterne har Viborg Kommune opsat otte demonstrationstoiletter på forskellige aktivitetscentre, hvor ældre mødes.

»Her kan de ældre selv prøve dem, så de ved, hvad det er, inden de eventuelt selv får brug for dem. Samtidig har vi haft et projekt, hvor nogle medarbejdere har haft et særligt ansvar for i hver hjemmeplejegruppe at kigge borgerne igennem for at finde dem, der kunne være i målgruppen,« siger Jette Hede Skytte.

I Viborg Kommune var fokus i de første år at øge effektiviseringen og forbedre arbejdsmiljøet. Et stort implementeringstiltag omkring bad- og hygiejnesituationen opfyldte alle mål. Det forklarer velfærdsteknologisk konsulent Jette Hede Skytte.

»Det er et af de områder, som belaster medarbejderne, og som vi bruger rigtig meget tid med. Det at vi implementerede helt nye produkter, kompetenceudviklede alle medarbejdere og skabte en anden kultur var helt fantastisk, og vore borgere oplevede også en helt anden værdighed i at skulle hjælpes af en i stedet for to personer. Budgetterne var reducerede, så medarbejderne tog også hurtigt teknologien til sig, fordi de kunne se, at den kunne være med til at gøre arbejdsdagen mindre presset. Vi oplevede også, at de gode historier begyndte at cirkulere i organisationen fra det første plejecenter, der var pilotprojekt, så de andre plejecentre blev utålmodige efter, hvornår det blev deres tur. De stod og trippede, fordi de havde hørt disse gode historier,« siger Jette Hede Skytte.

FOA-sektorformand Karen Stæhr er enig i, at velfærdsteknologi kan være med til at gøre nogle plejeopgaver mindre personalekrævende end tidligere, men hun opfordrer til, at man skal beholde de frigjorte ressourcer på området.

»Teknologi kan ikke fuldstændig erstatte den menneskelige hånd, viden og observation. Der vil være nogle tilfælde, hvor man kan sige, at man kan spare noget på en opgave, men så skal det gives til et andet område, hvor der er mere behov for, at der kommer nogle flere hænder og mennesker, der kan observere, pleje og drage omsorg for dem, der ikke kan bruge velfærdsteknologi,« siger Karen Stæhr.

I de næste 30 år vil antallet af ældre i Danmark stige dramatisk, og det sætter kommunernes budgetter til ældrepleje under pres. I den situation kan velfærdsteknologi også være en del af løsningen, forklarer velfærdsteknologisk konsulent i Viborg Kommune Jette Hede Skytte.

»Vi arbejder på flere fronter. Dels arbejder vi meget med den rehabiliterende indsats. Når vi får en henvendelse fra en borger eller fra sygehuset, så ser vi altid på, hvad vi sammen med borgeren kan træne ham eller hende op til at kunne klare selv. Det næste skridt er at se på, om der er noget teknologi, der kan understøtte borgeren i at klare et så selvstændigt liv som muligt. Først som tredje skridt ser vi på, hvad vi rent fysisk skal hjælpe med via en medarbejder,« siger Jette Hede Skytte.

YDERLIGERE MATERIALE