30. maj 2016

Sjællandske børn flytter mest

Flere end hvert tredje barn har prøvet at flytte til en ny kommune i løbet af deres barndom, viser ny Momentum-analyse. Tendensen er mest udbredt blandt børn født i sjællandske kommuner, hvilket blandt andet skyldes, at mange på Sjælland flytter efter lavere huspriser, mener ekspert. Man kan sagtens flytte med børn, men det kræver ekstra overvejelser, lyder det fra flere kilder.

Forældrenes drøm om hus og have, brug for luftforandring eller en skilsmisse. Der kan være mange både positive og negative årsager til, at et barn får en ny bopæl. En ny Momentum-analyse viser, at hvert tredje barn flytter til en ny kommune i løbet af deres barndom.

Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle på flyttemønstrene blandt børn. Langt flere sjællandske end jyske børn har prøvet at flytte til en ny kommune, fra de blev født, til de blev 18 år. På Sjælland er der hele 11 kommuner, hvor over 45 procent flytter til en ny kommune, fra de bliver født, til de bliver 18 år. Til sammenligning er Rebild den eneste kommune i Jylland, hvor over 45 procent flytter til en ny kommune i løbet af deres barndom.

Der er forskellige forklaringer på, hvorfor flere børn flytter til en ny kommune på Sjælland end i resten af landet. For børn født i hovedstadsområdet, der flytter, handler det meget om forældre, der vil have mere plads til familien. Det mener Thorkild Ærø, direktør på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»Man kan se, at der er en stor mobilitet blandt de børn, der er født i Københavns-området. Det passer meget godt med, at forældrene har lyst til at flytte ud til områder, der er mere børneegnede end de tæt bebyggede områder, som mange bor i, når de får børn. De flytter ud for at finde den rigtige bolig,« siger Thorkild Ærø.

For resten af Sjælland spiller ønsket om den bedst egnede børnebolig også en rolle, men her har også boligpriserne afgørende betydning for, hvor mange der flytter.

»Hele området omkring hovedstaden er præget af, at mobiliteten er relativt konjunkturfølsom, og af udviklingen i   boligpriserne. Det vil sige, at folk flytter lidt mere konjunkturafhængigt på Sjælland end andre steder,« siger Thorkild Ærø.

I Thisted bliver man boende

Thisted er den kommune i Danmark, hvor færrest børn har prøvet at flytte til en ny kommune. Her er det kun knap 16 procent af børnene, der har prøvet at flytte på tværs af kommunegrænsen. Borgmester Lene Kjeldgaard Jensen (V) tror, at det til dels skyldes et stabilt arbejdsmarked, så forældrene ikke skal flytte efter arbejde.

»Jeg tror, noget af forklaringen er, at der er et godt og alsidigt arbejdsudbud i området, der fastholder arbejdsstyrken, og vi har traditionelt haft en lav ledighed. En anden del af forklaringen kan måske være, at det er et godt og trygt sted at bo, som danner en god daglig ramme om et familieliv, som man vælger til og prioriterer i forhold til sine børns opvækst,« siger Lene Kjeldgaard Jensen.

Hun tror dog også, at det for mange thyboer handler om en særlig tilknytning til området:

»Når man bosætter sig her, så er det, fordi man aktivt har valgt det til. Rent geografisk er kommunen ikke centralt placeret, så en bosætning her vil altid være overvejet grundigt.«

Selve størrelsen af Thisted Kommune kan dog også spille en rolle i, hvor mange børn der har prøvet at flytte til en ny kommune.

»Thisted er en meget stor kommune, og der vil være en hel del flytninger inden for kommunegrænsen, som man ikke fanger her. Men generelt er der mange forskellige årsager, når vi undersøger, hvorfor folk flytter. Det handler ikke alene om uddannelse og jobbet, for der er også en kulturforskel. Der er nogle mennesker og familier, der helt enkelt flytter meget mere end andre, og det kan godt være, at de i højere grad bor på Sjælland,« siger Thorkild Ærø.

De fleste flytter kun én gang

35 procent har prøvet at flytte til en ny kommune i deres barndom, men langt de fleste har kun prøvet det en gang. 19 procent har flyttet kommune en gang, 9 procent to gange, 3 procent tre gange, 2 procent fire gange og endelig har 2 procent flyttet kommune mindst fem gange.

Det giver god mening, at de færreste med børn har flyttet kommune mere end en gang, for det kan have stor betydning for både forældre og børn. En kommuneflytning betyder nemlig også ny institution og ny skole til barnet og tit en ny omgangskreds til forældrene.

»Det dæmper mobiliteten i børnenes skoleår, at en flytning kan have en pris i forhold til ens netværk. Tit får forældrene en stor del af deres daglige netværk gennem børnenes institutioner og skole, og det skal man også skifte ud ved en flytning,« siger Thorkild Ærø.

Hvis man har fokus på børnenes trivsel, er det heller ikke en god idé at flytte mange gange. Det mener Else Guldager, sundhedsplejerske, ph.d. og ansvarshavende redaktør på Sundhedsplejersken.dk.

»Man skal generelt ikke holde sig tilbage fra at flytte af hensyn til børnene, men man skal lade være med at flytte mange gange, hvis man kan undgå det. Det bliver ofte en risikofaktor for sociale problemer af forskellig slags,« siger Else Guldager.

Selv om nogle forældre egentlig godt kunne tænke sig at flytte, men holder sig tilbage af hensyn til børnene, så betyder det ikke, at det går dem på at blive boende. Det viser flere undersøgelser, siger Thorkild Ærø.

»Hvis man spørger folk, hvad de ideelt set ønsker sig af bolig, så er de tilbøjelige til at holde af det, de får. Man er ret god til at assimilere med det sted, man bor. Det kan godt være, at man ønskede sig at komme til at bo ved siden af svømmehallen, men så endte det med, at man kom til at bo nær en skov, og så synes man, at det er rigtig godt og glemmer hurtigt ønsket om svømmehallen,« siger Thorkild Ærø.

Flytter når børn er små

Momentum-analysen viser, at de fleste børn oplever at flytte kommune de første leveår. Færrest flytter, når barnet er 11-14 år, hvorefter andelen stiger lidt igen. Det skyldes primært, at børnene begynder i skole, og at de sociale omkostninger ved en flytning stiger betydeligt.

»Det er helt klassisk, at man flytter, mens børnene er små. Når først børnene bliver omkring syv år, så stopper flytteriet. Det skyldes, at man får et netværk, og det kommer til at koste for børnene at skulle flytte skole,« siger Thorkild Ærø.

Sundhedsplejerske Else Guldager synes, det er en god idé, at de fleste flytninger foregår før skolealderen og råder generelt forældre til at tackle en flytning forskelligt afhængigt af, hvor gamle deres barn eller børn er.

»Hvis barnet er 8-9 år, så kan det godt få at vide, at det skal flytte om 14 dage, men man skal overveje, i hvor god tid man inddrager børnene. Man skal ikke sige det flere måneder før til en seksårig, for barnets tidshorisont er slet ikke så lang. Det kommer til at fylde for meget i den periode,« siger Else Guldager.

Man kan ikke lave en færdig tjekliste, der passer til alle børn, når familien skal flytte, men generelt kan man sige, at det handler om at lytte til sine børn, siger Else Guldager.

»Det er rigtig godt, hvis man er god til at finde ud af, hvor børnene er henne, og hvad de tænker, så man tager sit udgangspunkt dér. Det gælder især de mindste børn, som kan have svært ved at sætte ord på de ting, de er bange for. Det er altafgørende for et lille barn, at der er nogle, der forstår, hvad de tænker,« siger Else Guldager.

Man skal altid regne med, at der kommer en eller anden reaktion fra barnet, når familien skal flytte. Og det er forskelligt, hvor meget man skal involvere dem i tiden op til flytningen. Men for de små børn kan det være godt for eksempel at være med til at pakke en flyttekasse med deres egne ting.

Teenagere kan man også godt tage med ud og se på huse og lejligheder, og man kan bruge processen som en slags læring til voksenlivet, hvor de får indblik i de ting, man skal tænke over i forbindelse med en flytning. Men der kan komme modstand uanset hvad.

»Man skal være forberedt på, at nærmest alle unge i den alder på et tidspunkt vil sætte sig på tværs og sige ”Det gider jeg sgu ikke”. Der vil være en vis modstand, og hvis det skal blive rigtig godt, så skal de have en reel indflydelse,« siger Else Guldager.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Hedegaard Andersen

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Flytninger i barndommen

  • JPG

    Andel børn, der flytter kommune - Danmarkskort

  • JPG

    Om undersøgelsen - børns flytninger