30. maj 2016

Ressourceforløb er ingen lige vej til arbejdsmarkedet

Det er særdeles hårdt arbejde at få folk i ressourceforløb hele vejen til praktik eller beskæftigelse i en virksomhed, viser to nye undersøgelser. Mangeårig offentlig forsørgelse, manglende uddannelse og psykiske sygdomme er bare nogle af de problemer, som kendetegner målgruppen. Og de kommunale jobcenterchefer oplever også, at rigtig mange er umotiverede og hellere vil have førtidspension.

Personer under 40 år skal ikke længere have førtidspension. Det var hovedintentionen med fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 2013, og i dag tildeles kun cirka 300 førtidspension hvert kvartal, hvilket er under en tredjedel af antallet før reformen. I stedet skal kommunerne tilbyde borgerne ressourceforløb, hvor hovedmålet er at gøre borgerne i stand til varetage et fleksjob eller øge deres livskvalitet i en førtidspension, hvis forløbet viser, at der ikke er nogen arbejdsevne tilbage.

To nye undersøgelser viser, at det er særdeles hårdt arbejde, hvis et ressourceforløb skal kaste et fleksjob eller ordinært job af sig i den sidste ende. Et stort flertal af de kommunale jobcenterchefer siger i en rundspørge, at de oplever ressourceforløbene som en svær opgave, og at det under alle omstændigheder tager tid at få borgerne i fleksjob eller lignende, fordi målgruppen har komplekse problemer.

En Momentum-analyse af borgere i ressourceforløb viser også, at 58 procent af de 17.500 borgere, der har påbegyndt et ressourceforløb siden 2013, ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, og i gennemsnit har gruppen modtaget offentlig forsørgelse i 9,5 år. Det svarer til, de har været offentligt forsørgede i 55 procent af tiden, fra de fyldte 18 år. Derudover har 62 procent modtaget behandling for en psykisk sygdom, inden de begyndte på et ressourceforløb.

Alt i alt vidner tallene om en kompleks gruppe, som godt kan hjælpes, men man skal ikke regne med, at de kan komme ud i en virksomhed fra dag et. Sådan lyder det fra Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg Kommune.

»Vi har at gøre med en gruppe borgere, som har mange forskellige problemer. Det er vilkåret for overhovedet at komme i et ressourceforløb, men det betyder også, at det er en stor opgave, man står med i kommunerne. Vi bakker helt op om, at alle borgere skal bidrage med det, de kan, men det tager tid at udvikle arbejdsevnen, og det er jo også derfor, at et ressourceforløb tager mellem et og fem år,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

De foreløbige resultater viser også, at ressourceforløb langt fra er nogen mirakelkur til beskæftigelse. 12 procent af dem, der har afsluttet deres forløb, er blevet selvforsørgende eller kommet i fleksjob, mens 19 procent er visiteret til fleksjob, men modtager ledighedsydelse. 55 procent er tilkendt førtidspension efter at have afsluttet et ressourceforløb.

Andre problemer står før praktik

Virksomhedsrettede forløb er ofte det første skridt ind på arbejdsmarkedet for målgruppen, men Momentum-analysen viser, at virksomhedsrettede tilbud kun udgør 7 procent af alle forløb et halvt år inde i ressourceforløbet, mens det stiger til 13 procent efter halvandet år. Det er ikke høje tal, men det handler i høj grad om målgruppens problemer. Det siger Helle Holt, der er seniorforsker på SFI og stod bag en kvalitativ analyse af ressourceforløbene sidste år.

»Når andelen er relativt lille i forhold til, at det er højt prioriteret, så er det fordi, det ikke kan lade sig gøre, og fordi det er mennesker med så komplekse problemer, at man ikke bare sender dem ud i en virksomhed. Borgeren vil ikke selv, kan ikke komme ud af sengen eller kan ikke få tøj på. På længere sigt kan der komme flere i virksomhedspraktik, men for mange handler det i første omgang om overhovedet at få en hverdag til at fungere,« siger Helle Holt.

Det er også oplevelsen i Hjørring Kommune, hvor man satser stort på området. Et enigt byråd har bevilget 125 millioner kroner til at styrke indsatsen og bygge oven på intentionerne i fleksjob- og førtidspensionsreformen. Seniorkonsulent Torben Birkeholm forklarer, at man i Hjørring har et stort fokus på at køre flere indsatser på samme tid, men at det ofte tager tid, før virksomhedspraktik kan komme i spil.

»Man kan sagtens have en person, som har angst, der betyder, at de ikke engang bevæger sig uden for deres eget hjem og slet ikke ind på en arbejdsplads sammen med andre. Det er et meget konkret eksempel på noget, der kræver behandling, før man kan gøre noget,« siger Torben Birkeholm.

Man skal arbejde med borgernes motivation

I KL-rundspørgen svarer halvdelen af jobcentercheferne, at det er en stor eller meget stor udfordring for et vellykket ressourceforløb, at borgeren er umotiveret. Den pointe nåede Helle Holt, SFI, også frem til i sin undersøgelse af området sidste år.

»Hvis en borger har været i systemet i hele eller en stor del af sit liv, så er vedkommende oplært i at være klient. Det er vanskeligt at få brudt den opfattelse ned. Det er sværest at motivere dem, der kommer til rehabiliteringsteamet og tror, at de skal have en førtidspension, men ikke får det,« siger Helle Holt.

I Hjørring Kommune kan seniorkonsulent Torben Birkeholm godt genkende problemet, men mener, at det er mere præcist at sige, at borgernes selvbillede er udfordringen.

»Nogle af dem har et selvbillede, hvor de overhovedet ikke kan se sig selv på et arbejdsmarked. Enten fordi de aldrig har været der, eller fordi de har haft meget dårlige erfaringer med det. De har både lavt selvværd og selvtillid, som giver nogle barrierer, der virkelig betyder noget,« siger Torben Birkeholm.

En anden barriere er samarbejdet med virksomheder om praktikpladser. I rundspørgen svarer 42 procent af jobcentercheferne, at mangel på virksomheder, der vil have borgere i ressourceforløb i virksomhedspraktik eller løntilskud, er en afgørende barriere for den virksomhedsrettede indsats. I Hjørring er indtrykket, at det godt kan lade sige gøre at finde virksomheder, men at det kræver en stor indsats.

»Vi er en kommune uden nogen store virksomheder, men vi har mange små og mellemstore virksomheder, så det kræver lidt benarbejde. Vi er nødt til at bruge nogle flere ressourcer på at skabe kontakten, vedligeholde den og få de resultater, der gør en forskel for både borgere og virksomheder,« siger Torben Birkeholm.

Helle Holt, SFI, minder om, at det aldrig har været målet med reformen, at borgerne skulle forsørge sig selv helt – dertil er deres problemer for store.

»Der kan være nogle fantastiske solstrålehistorier, men for borgere i ressourceforløb og for de koordinerende sagsbehandlere er det en sejr, hvis man for eksempel får en borger i et fleksjob. Det kan også være en sejr at få en borger på en førtidspension, når det er berettiget, men hvor man har brugt ressourceforløbet til, at borgeren har fået større livskvalitet og derfor mindre behov for offentlig hjælp, når han er på førtidspension,« siger Helle Holt.

KL-udvalgsformand Thomas Kastrup-Larsen slår fast, at kommunerne skal gøre deres ypperste for at få borgere i ressourceforløb ud på arbejdsmarkedet – i ordinære job eller fleksjob.

»Vi må ikke bare opgive disse mennesker og skal gøre en stor indsats for at afprøve, om de kan finde en plads på arbejdsmarkedet. Men i den forbindelse er vi også afhængige af, at virksomhederne er åbne for at give en chance til borgere i ressourceforløb,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen - ressourceforløb

  • PDF

    Ressourceforløb kendetegn

  • PDF

    Jobcentrenes erfaringer med ressourceforløb - KL undersøgelse 2016