02. maj 2016

Plejehjemsbeboere er blevet svagere

Ældre på plejehjem bliver oftere indlagt og har oftere brug for den praktiserende læge. Fra 2008 til 2014 er begge dele steget med 14 procent, mens forbruget af sundhedsydelser har været konstant for andre ældre. Det vidner om, at plejehjemsbeboerne som gruppe er blevet svagere. Frem mod 2050 vil antallet af +80-årige stige med 150 procent, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, mener både ekspert og ældrechef.

Plejehjemsbeboere tilses mere af lægen og bliver oftere indlagt end for blot få år siden. En ny Momentum-analyse viser, at antallet af plejehjemsbeboeres kontakter til almenpraktiserende læge årligt er steget med 14 procent fra 2008 til 2014. 42 procent af plejehjemsbeboerne var indlagt på hospital mindst én gang i 2014, hvilket også er en relativ stigning på 14 procent i forhold til 2008, hvor 37 procent var indlagt. For ældre i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem, var andelen kun cirka 29 procent i hele perioden fra 2008 til 2014.

Stigningen i læge- og hospitalsforbrug viser, at plejehjemsbeboere som gruppe har fået et svagere helbred. Det mener Allan Krasnik, professor på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.

»Plejehjemsbeboere er blevet mere og mere selekterede. De er mere og mere syge end den generelle befolkning i aldersgruppen, for der skal mere til for at komme på plejehjem i dag, end der skulle for 10 eller 20 år siden. Gruppen har ændret sig og er en mere syg og krævende gruppe sundhedsmæssigt, end den var før,« siger Allan Krasnik.

Hos Ældre Sagen mener plejehjemskonsulent Anna Wilroth også, at stigningen til dels kan forklares med, at gruppen, som er på plejehjem i dag, er en anden, end den var tidligere.

»Man skal være meget syg for at komme på plejehjem, og det skyldes til dels den velfærdsteknologi, vi har set udvikle sig i hjemmene. Der er flere, der kan blive hjemme ved hjælp af telemedicin, velfærdsteknologi og nye boliger, der er mere tilgængelige og lettere at bo i, så det er kun de allersvageste, der kommer på plejehjem,« siger Anna Wilroth.

 Ifølge professor Allan Krasnik kan ny teknologi og nye muligheder i sundhedsvæsenet også være medvirkende til, at forbruget af sundhedsydelser er steget.

»Det er også et spørgsmål om ikke bare et øget behov, men også om de tilbud, som sundhedsvæsenet kan give i dag. I ældregruppen med meget tunge helbredsmæssige problemer kan man give tilbud, som førhen ikke var så effektive,« siger Allan Krasnik.

Sund aldring løser ikke alle problemer

Gennemsnitsalderen for beboere på de danske plejehjem er 84 år. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger viser, at der i 2017 vil være godt 251.000 danskere over 80 år, mens det i 2030 vil være steget til over 437.000 og i 2050 til knap 629.000 +80-årige.

Udsigterne til en kraftig stigning i antallet af ældre kombineret med den nye viden om, at plejehjemsbeboere bliver svagere, skaber bekymrede miner hos Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

»De ældre, der kommer på plejehjem, vil stadig være meget svage og have komplekse sundhedsmæssige problemstillinger. Sund aldring gør måske, at udfordringerne med flere ældre ikke bliver lige så store, som de kunne være blevet, men den gruppe, som kommunen har kontakt med, vil stadig være meget krævende. Kommunerne står derfor med en stor opgave, som kræver mange ressourcer både økonomisk og personalemæssigt,« siger Thomas Adelskov.

Ældre Sagen mener ikke, at det kommunale ældreområde nødvendigvis bliver meget mere presset, selv om der bliver flere over 80 år, og plejehjemsbeboerne ser ud til at blive mere syge.

»Vi bliver ældre, og vi bliver også svækkede, jo ældre vi bliver. Men vi kan også se en udvikling i det, vi kalder den sunde aldring. I samfundet har vi et større fokus på forebyggelse i dag, og der er rigtig mange ældre, der lever et mere sundt og aktivt liv. Vi er også gode til at forebygge demens. Så på den måde tror vi ikke, at vi nødvendigvis kommer til at se en eksplosion i tallene om nogle år,« siger Anna Wilroth.

I Ringsted Kommune er centerchef for Sundhed og Omsorg Mona van Gaever Larsen naturligvis glad for, at ældre generelt får flere år med et godt helbred i disse år. Men hun forventer ikke, at sund aldring vil gøre plejehjemsbeboerne til en mindre kompleks gruppe i fremtiden.

»Det vil stadig være den del af aldersgruppen, der har det dårligst, der bor på plejecenter. Og da der generelt bliver flere ældre, kommer vi også til at kunne mærke et øget pres på plejecentrene,« siger Mona van Gaever Larsen.

I 2008 havde plejehjemsbeboere i gennemsnit 21 kontakter med den alment praktiserende læge, men i 2014 var det steget til 24 kontakter. Ældre i egen bolig med samme køns- og aldersfordeling som plejehjemsbeboerne har til sammenligning kun 14 kontakter årligt, og de har ikke haft et stigende forbrug af lægekontakter i perioden.

I Ringsted Kommune oplever sundheds- og omsorgschef Mona van Gaever Larsen også, at plejehjemsbeboerne har øget behov for hjælp fra læger og hospitaler. Hun oplever, at behovet for hjælp fra almen praksis især opstår, når plejehjemsbeboerne kommer hjem fra en indlæggelse.

»Når de har været indlagt på sygehuset, siger man jo, at de er medicinsk færdigbehandlede, men vi vil hellere sige, at de er færdigbehandlede i speciallægeregi, men ikke i almenmedicinsk regi. Det betyder, at vi er nødt til at have den praktiserende læge ind over for eksempelvis at vurdere, om borgeren er på rette kurs efter en indlæggelse, eller om der er behov for at monitorere tilstanden via eksempelvis blodprøver,« siger Mona van Gaever Larsen.

Brug for nyt personale

Forholdene for den ældre medicinske patient er en del af udvalgsarbejdet om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mellem regeringen, KL og Danske Regioner, som finder sted i disse måneder. Forhandlingerne skal blandt andet resultere i en løsning på de problemer, som kan opstå, når opgaver, der før blev løst i regionerne, skal løses i kommunerne. Nogle har talt om opgaveglidning, men det er ikke et ord, som sundheds- og omsorgschef i Ringsted Kommune Mona van Gaever Larsen kan lide.

»Jeg vil meget hellere tale om opgaveoverdragelse, for så bliver det gjort bevidst, og det bliver defineret, hvad vi skal overtage i kommunerne. Det betyder også, at vi i et eller andet omfang skal kompenseres for det. Udviklingen betyder jo blandt andet, at vi kompetencemæssigt får brug for en anden sammensætning af vores medarbejdere,« siger Mona van Gaever Larsen.

I Ældre Sagen er konsulent Anna Wilroth enig i, at de nye sundhedsopgaver kræver nye personalekompetencer i kommunerne.

»Vi skal have en bedre normering i kombination med et sundhedsfagligt løft blandt personalet, for det er jo nogle af de mest svækkede borgere i samfundet, der bor på plejehjemmene. Så vi skal give dem den omsorg og pleje, som de har brug for,« siger Anna Wilroth.

Ringsted Kommune har allerede øget andelen af sygeplejersker som en konsekvens af, at plejehjemsbeboerne er blevet svagere.

»Derudover har vi blandt andet lavet et team målrettet hjemmeboende borgere. Teamet tager imod borgerne, når de kommer hjem fra sygehuset, som tager sig af overgangsproblematikker med medicinering og følger op på, at borgerne kommer ordentligt hjem. En del af det er også at melde eventuelle problemer tilbage til hospitalet,« siger Mona van Gaever Larsen.

Professor Allan Krasnik mener, at der er behov for bedre sammenhæng mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, hvis behandlingen af de ældste skal forbedres og være solid nok til fremtidens store antal.

»Det gælder for både plejehjem og ældrebefolkningen generelt, at der er behov for, at hospitalsvæsenet og det specialiserede sundhedsvæsen bliver bedre til at understøtte de sundhedsydelser, der foregår uden for hospitalet. Det kan eksempelvis være koordinerede indsatser, hvor de praktiserende læger får bedre hjælp til at håndtere mere komplicerede sager, der ellers vil kræve specialisering og indlæggelser,« siger Allan Krasnik.

Han peger også på faste plejehjemslæger som en oplagt forbedring. Det er der bred enighed om, og for nylig blev der afsat 100 millioner kroner i satspuljen til udbredelsen af fasttilknyttede læger på plejehjemmene.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • PDF

    Udvikling i profilen af plejehjemsbeboere