02. maj 2016

Leder: Kommuner i økonomisk dobbeltpres

Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL, skriver i sin leder om det økonomiske pres, som den demografiske udvikling, det stigende antal flygtninge og urbaniseringen lægger på kommunerne.

Dagens tophistorie i Momentum fortæller, hvordan den demografiske udvikling giver et voldsomt pres på driftsudgifterne i de fleste kommuner. Det gælder ikke mindst på ældre, social- og sundhedsområdet, og hovedforklaringen er, at vi får flere og flere ældre i disse år. Heldigvis har mange af de ældre flere gode år med et godt helbred, end de havde tidligere, men det ændrer ikke ved, at langt de fleste på et tidspunkt får brug for en kommunal indsats.

Det demografiske pres forstærkes af, at urbaniseringen for alvor har taget fart, så både land- og bykommuner skal tilpasse sig en ny virkelighed. I landkommunerne bliver der typisk færre erhvervsaktive og børn, mens andelen af ældre borgere stiger støt. I bykommunerne stiger antallet af ældre også, men det gør antallet af børn i den grad også med de stigende udgifter på børn- og ungeområdet, som det naturligt fører med sig.

Den demografiske udvikling gør de kommunale budgetter til et kompliceret puslespil at få til at gå op. Og udfordringen bliver desto større med udgifterne til de mange tusinde flygtninge, som kommer til Danmark i disse år.

Derfor har KL også igen og igen holdt regeringen op på, at kommunerne skal have økonomiske muligheder for at håndtere flygtningeudfordringen. Og da vi indgik topartsaftale med regeringen om flygtningeområdet i marts, var det en del af aftalen, at vi allerede i de forestående økonomiforhandlinger igen skal drøfte, hvordan flygtningeudgifterne udvikler sig, og i hvilken grad der er behov for økonomisk støtte til kommunerne.

Flygtningeudfordringen og demografien gør det omprioriteringsbidrag, som et flertal i Folketinget har besluttet at lægge ned over kommunerne, endnu mere barokt. Mens kommunerne har nok at gøre med at omprioritere og effektivisere for at dække de stigende udgifter, vil staten over de kommende år samtidig indkassere tre procent af kommunernes udgifter og dele dem ud igen.

Et folketingsflertal har samtidig besluttet, at de næste år vil sende pengene ud til kommunerne igen. Men det ændrer jo ikke ved, at kommunerne i første omgang skal skære ned for at finde de 2,4 milliarder kroner, der skal afleveres. Og det giver en stærkt uhensigtsmæssig situation, når vi senere får pengene igen på områder, hvor man nødtvungent har måttet spare for at kunne aflevere penge.

Prioriteringen af de kommunale udgifter er kommunalpolitikerne de bedste til at foretage. Og de bør naturligvis kende de samlede rammer, når de lægger budgetterne.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL