30. maj 2016

Leder: Et stærkt sundhedsvæsen kræver prioritering af det nære

Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL, skriver i sin leder om, hvorfor det er så vigtigt, at det nære sundhedsvæsen bliver prioriteret, så der også er den nødvendige økonomi til at løse opgaven.

Liggetiderne på de danske sygehuse er faldet dramatisk gennem flere år og er i dag markant lavere end i resten af Europa. Det er langt hen ad vejen et bevidst valg og prioritering af at skabe et mere og mere specialiseret sundhedsvæsen, hvor lægelige eksperter behandler patienterne på sygehusene, og derefter kommer de hurtigst muligt hjem, så andre patienter kan komme ind. Det er i udgangspunktet en rigtig og effektiv tankegang, hvor man udnytter samfundets ressourcer bedst muligt.

Men det har også den naturlige konsekvens, at der er et stærkt stigende behov for at hjælpe borgerne med nogle af de ting, som tidligere blev løst på sygehusene. Og her er der desværre hidtil ikke blevet foretaget en lige så bevidst prioritering. Langt hen ad vejen er det foregået sådan, at kommunerne har indført de tilbud, som de har fundet nødvendige eller fornuftige, uden at der er fulgt tilstrækkeligt med penge til opgaverne.

Udviklingen bliver slået fast af landets kommunale sundhedschefer, som i denne udgave af Momentum fortæller om den voksende mængde af stadig mere komplekse sundhedsopgaver, der har fundet vej fra sygehusene til kommunerne i de senere år. Det er opgaver, som kommunerne har taget godt imod, og landet over har de rustet sig med blandt andet udbredelsen af velfærdsteknologi, langt flere specialiserede hænder, akutpladser og rehabiliteringsforløb. Udviklingen er positiv, men det er et stort problem, at der ikke er fulgt økonomi med i samme omfang som opgaver.

Det skal vi rette op på, hvis det danske sundhedsvæsen skal være i verdensklasse. Udbygningen af det nære sundhedsvæsen bliver afgørende for, om det danske sundhedsvæsen er på niveau, når de nye supersygehuse står færdige. Og det er også afgørende for, om danskerne fortsat oplever høj service og hurtig, kompetent hjælp fra deres kommune, når de udskrives fra sygehuset.

Derfor er sundhedsområdet et af de områder, som indgår i de igangværende økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. Det udgiftspres, som kommunerne oplever på sundhedsområdet, er en logisk konsekvens af udviklingen i sundhedsvæsenet, men den fortsatte udbygning af det nære sundhedsvæsen forudsætter selvfølgelig, at der også er økonomisk råderum til det.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL