16. maj 2016

Kommuner vil investere i skoler og veje

Skoler og veje står højt på listen over de områder, som kommunerne vil bruge anlægskroner på til næste år. I alt vil de bygge og renovere for 18 milliarder kroner i 2017, viser ny Momentum-undersøgelse. Men finansministeren vil ikke give kommunerne lov til at investere så meget. Det er et af de centrale temaer i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.

Hullede veje og nedslidte skoler kan ofte få kritikken til at hagle ned over kommunerne, men der er håb forude for de utilfredse danskere. Netop veje og skoler står nemlig øverst på listen over de områder, som kommunerne gerne vil bruge anlægskroner på til næste år. En ny Momentum-rundspørge blandt kommunernes økonomidirektører om anlægsbehovet i 2017 viser, at der samlet skal bruges 18 milliarder kroner til renoveringer og nybyggeri i 2017. Højest prioriteret er veje, som 23 procent af pengene skal gå til, og skoler (20 procent).

Der er dog et stort MEN, nemlig om regeringen giver kommunerne lov til det. Skiftende regeringer har typisk insisteret på en fast ramme for, hvor meget kommunerne må bruge til anlægsinvesteringer, som bliver forhandlet på plads som et led i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Rammen er i de seneste år gradvist faldet fra 20,4 milliarder kroner i 2012 til 16,6 milliarder i år, og regeringen har lagt op til, at de kommunale investeringer skal nedbringes yderligere i 2017.

Men undersøgelsen viser klart og tydeligt, at kommunerne som minimum bør have lov at bruge det samme på anlægsinvesteringer næste år som i år, mener KL’s formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm.

»Det er jo ikke store prestigebyggerier og luftkasteller, som kommunerne her peger på, at de vil bruge deres penge på. Veje og skoler er ting, som hver dag bliver brugt af helt almindelige danskere, og som tidligere analyser har vist virkelig trænger til en kærlig hånd. Det bør regeringen ikke stille sig i vejen for. Derfor er det også et af KL’s hovedkrav til økonomiforhandlingerne, at kommunerne skal have tilstrækkeligt rum til anlægsinvesteringer,« siger Martin Damm, der i dag skal til det andet forhandlingsmøde med regeringen om kommunernes økonomi for 2017.

Effektivisering kræver investeringer

På skole- og daginstitutionsområdet peger henholdsvis 32 og 38 procent af kommunerne på, at det er muligheden for at realisere et effektiviseringspotentiale, der er årsag til anlægsbehovet næste år. Oversat til almindelig dansk vil det ofte betyde, at man samler mange mindre enheder i færre større enheder. Det kan eksempelvis være at lukke fem skoler og i stedet bygge én ny og større skole. Sådan er det også i Vejen Kommune, forklarer borgmester Egon Fræhr (V).

»Målet med vores anlægsinvesteringer er at gennemføre nogle projekter, som betyder, at vi kan få en billigere drift. Det gør sig ikke mindst gældende i en så geografisk stor kommune som vores. Vi har først haft fokus på skoledelen og teknik- og miljøområdet, og nu har vi så fokus på administrationsområdet. Vi er i dag på ni adresser, men det vil vi ikke blive ved med at være. Derfor lægger vi nogle klumper ind de kommende år, og det vil fylde i et anlægsbudget,« siger Egon Fræhr.

På vejområdet handler det især om at forbedre infrastrukturen i form af nye veje og lappede huller.

»Alle vores lokale virksomheder peger på, at infrastrukturen er vigtig, når vi taler med dem om at skabe vækst og arbejdspladser. Så derfor prioriterer vi højt at forbedre vejene,« siger Egon Fræhr.

Erhvervsorganisationen Dansk Byggeri står last og brast med kommunerne i diskussionen om anlægsinvesteringer. Administrerende direktør Lars Storr-Hansen mener, at det danske samfund har et vækst- og produktivitetsproblem, netop fordi den offentlige sektor har investeret for lidt i en årrække.

»Man er nødt til at indse som kommune og finansminister, at mange af de her investeringer er en forudsætning for at skabe vækst, og der er ingen tvivl om, at der er et enormt efterslæb i kommunerne. Der blev gjort en stor indsats for tre-fire år siden, hvor man ekstraordinært fik gjort noget ved vejene, men det er ebbet ud igen. Og fornemmelsen er desværre, at anlæg er noget af det, der taber, når der skal prioriteres i en stram økonomi,« siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri.

Kurt Houlberg, kommunalforsker og programleder i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), hæfter sig ved, at 65 procent af økonomicheferne i undersøgelsen nævner efterslæb som årsag til anlægsbehovet på vejområdet.

»Vi har haft økonomisk krise og stram statslig styring de seneste år, og derfor kan blandt andet vejområdet være dér, hvor kommunerne i første omgang har fundet nogle af de besparelser, som de har stået overfor. Dels er der ikke så mange borgere, der åbenlyst protesterer imod det som mod besparelser på skole- og daginstitutionsområdet, og dels vil resultaterne af besparelserne først vise sig på lidt længere sigt,« siger Kurt Houlberg.

Manglende investeringer koster dyrt

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er regeringens chefforhandler i økonomiforhandlingerne med KL, og han mener ikke, at tiden er til at hæve anlægsrammen, så kommunerne kan gennemføre de ønskede anlægsprojekter.

»I de senere år har de samlede offentlige investeringer ligget på et højt niveau. Det gælder også i kommunerne, som har fået mulighed for ekstraordinært at fremrykke anlægsprojekter og haft meget høje anlægsudgifter. Derfor skal vi have de kommunale investeringer tilbage på et mere normalt niveau. Kommunerne har taget de første skridt til tilpasningen de sidste år, og vi skal fortsætte udviklingen. Men det overrasker mig ikke, at kommunerne fortsat gerne vil bruge mange penge på investeringer,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen, som vil drøfte anlægsrammens konkrete niveau med KL i økonomiforhandlingerne.

Hvis anlægsrammen bliver lavere end de ønskede 18 milliarder, vil det få konsekvenser i kommunerne.

»Når anlægsrammen forhandles vil der skulle ske en afvejning af hensynet af den samlede offentlige sektors finanser og de anlægsbehov, kommunerne vurderer de har. Ender rammen med at blive mindre end kommunernes samlede anlægsønsker, vil det i praksis betyde, at nogle af de her kommuner bliver nødt til at udskyde eller helt droppe nogle af deres ønsker for næste år. På vejområdet bil det for eksempel betyde, at der kan komme et større efterslæb, som der skal følges op på senere hen. Hvis man ser på administrationsområdet, hvor nogle kommuner har ambitioner om at bygge større rådhuse for at hente effektiviseringsgevinster, så vil de gevinster måske skulle vente et år eller mere på at blive høstet,« siger kommunalforsker Kurt Houlberg.

I Dansk Byggeri ser administrerende direktør Lars Storr-Hansen uheldige konsekvenser for sig, hvis anlægsniveauet bliver for lavt.

»Hvis man ser på bygninger og veje og deres vedligeholdelse og sætter det op imod de kommunale budgetter, så ved vi, at det er betydeligt dyrere at genoprette end at vedligeholde. Det betyder, at det, man sparer i år to, tre og fire, før man prøver at genoprette i år fem, er dårligt givet ud, fordi omkostningen rammer hen ad vejen. Så handler det ikke bare tale om at vedligeholde, men i stedet om nedrivning af en bygning eller en grundlæggende renovering af en vej,« siger Lars Storr-Hansen.

Stat og regioner må også bidrage

I Vejen Kommune frygter borgmester Egon Fræhr, at kommunen ender i en ubehagelig situation, hvis den kommunale anlægsramme sænkes endnu engang i 2017. Han anerkender, at loftet har sin berettigelse i forhold til at sikre sammenhæng i den offentlige økonomi, men der er en grænse for, hvor lavt det kan være.

»Den drøftelse mellem kommunerne, hvor man forsøger at få budgetterne tilpasset, så de under et ikke overskrider rammerne, kan være nyttig. Men hvis man bruger en sænkelse af loftet ét år som argument for, at man bare kan blive ved med at sænke det, så slår man den nyttige proces i stykker. Hvis anlægsloftet bliver for lavt, vil man i kommunerne sige, at det ikke kan lade sig gøre, og så bliver det alles kamp mod alle i stedet for, at man som i dag hjælper hinanden til at lande samlet inden for loftet,« siger Egon Fræhr.

Han mener også, at staten og regionerne må holde for, hvis der skal spares på de samlede offentlige investeringer, fordi kommunerne har sparet rigeligt i de senere år.

»Regionerne har fyldt rigtig meget i de samlede offentlige investeringer på grund af sygehusbyggerierne, men de bliver vel færdige. Der har også været nogle statsinvesteringer, men hvis Femern-projektet bliver udskudt, så må der være luft. Det kan ikke være sådan, at når vi snakker om offentlige anlæg, er det kun kommunerne, der skal holde for,« siger Egon Fræhr.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er sådan set enig i, at det ikke kun er kommunerne, der skal holde for, men det betyder ikke, at de helt slipper.

»Det følger helt naturligt ved fremrykninger, at investeringsniveauet efterfølgende skal ned igen. Derfor er der behov for, at vi nu tilpasser de offentlige investeringer til et niveau, der kan finansieres. Her må alle – både stat, regioner og kommuner – bidrage. Hvis ikke vi når i mål med tilpasningen, vil det 1 til 1 svække de offentlige finanser og dermed mindske det økonomiske råderum,« siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk