30. maj 2016

Kommuner får flere og flere sundhedsopgaver

En ny Momentum-undersøgelse viser, at samtlige kommuner oplever, at de løser flere opgaver, der tidligere blev løst på sygehuse. Men pengene er ikke kommet i samme omfang som opgaverne, og det er man nødt til at tage hånd om, mener KL-formand.

Sygehusene bliver mere og mere effektive, og patienterne er indlagt i kortere tid. Det kan man mærke i kommunerne, hvor mængden af opgaver, der tidligere blev løst på sygehusene, bliver flere og flere. I en ny Momentum-rundspørge til de kommunale sundhedschefer svarer 60 procent, at de i dag løser mange flere sundhedsopgaver, der tidligere blev løst på et sygehus, end for fem år siden. De resterende 40 procent svarer, at de løser flere.

Det er især opgaver i forbindelse med udskrivelse af patienter fra sygehuse, som ifølge kommunerne er kommet til. 99 procent af kommunerne siger, at de laver opfølgende kompleks sygepleje efter udskrivelse fra sygehus, og 95 procent svarer, at der er øget koordination som følge af, at borgerne er mere svagelige efter udskrivelse fra sygehus. Også rehabilitering af kronisk syge er nyt i de fleste kommuner, og 95 procent svarer, at de løser den opgave.

Svarene bakkes op af andre undersøgelser af udviklingen i sundhedsvæsenet. For nylig viste tal fra OECD, at Danmark er det europæiske land, der har forkortet indlæggelsestiderne mest de seneste fem år, og i efteråret viste en anden undersøgelse, at 73 kommuner i kølvandet på det har oprettet akutpladser med døgndækket sygepleje. Også på personalefronten har kommunerne oprustet. Fra 2007 til 2015 er antallet af kommunalt ansatte sygeplejersker steget med 22 procent, mens den samlede andel af sundhedsfagligt ansatte er steget med hele 44 procent.

Det var i forbindelse med strukturreformen i 2007, at kommunerne fik ansvar for både den brede borgerrettede forebyggelse og den patientrettede forebyggelse, pleje og rehabilitering. Og KL-formand Martin Damm slår fast, at det er ikke noget problem, at kommunerne har fået opgaverne, men det er et problem, at der ikke er fulgt økonomi med i samme omfang som opgaver.

»Kommunerne gør, hvad de kan for at følge med de mange nye sundhedsopgaver, men de er under pres, og med de demografiske udviklinger vi kan se i horisonten, risikerer det at bryde sammen, hvis ikke man tager udviklingen alvorligt på Christiansborg og sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til stede,« siger Martin Damm.

Nye komplekse opgaver fylder

Kerteminde Kommune er en de kommuner, der har oplevet at få mange flere sundhedsopgaver fra sygehusene de seneste år. Her mærker man især, at borgerne er svagere end tidligere, når de kommer hjem fra hospitalet.

»Det, der fylder, er i høj grad nogle komplekse sundhedsopgaver, som vi ikke har haft tidligere. Vi mærker det via accelererede patientforløb og de øgede behandlingsmuligheder på sygehuset, som også betyder, at der kommer nogle nye opgaver til kommunerne, som vi ikke har set før. Vi har også en rigtig stor gruppe borgere med livsstilsudfordringer og kroniske sygdomme, som også har et behov for en øget indsats,« siger Bente Fournaise, sundheds- og rehabiliteringschef i Kerteminde Kommune.

Professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen kan godt genkende sundhedschefernes beskrivelse af udviklingen i sundhedsvæsenet, men er ikke sikker på, at det hele kommer direkte fra sygehusene.

»Der er ingen tvivl om, at det er opgaver, der fylder mere i kommunerne, og kommunerne har vitterlig oprustet ved at ansætte flere hjemmesygeplejersker og andre. Men samtidig skal man huske på, at det ikke er sikkert, at der var ret meget rehabilitering af kronisk syge på sygehusene før i tiden. Så i den forstand er det snarere en ny opgave, der er taget op, end noget der er sendt videre,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Overgangen er vigtig

I rundspørgen svarer 97 procent af kommunerne, at de er enige eller helt enige i, at det er vigtigt, at de får et tættere samarbejde med sygehuset, så de i højere grad kan understøtte de skrøbelige ældre borgere uden for sygehuset. For Bente Fournaise fra Kerteminde Kommune er det ikke mindst i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset, at et tæt samarbejde er vigtigt.

»Vi funktionsvurderer alle vores borgere, og det samme gør sygehuset, så vi kender borgerens funktionsniveau forud for og efter indlæggelsen. Vi er nødt til at være på forkant, så vi kan tilrettelægge et ordentligt plejeforløb fra dag ét. Ellers risikerer man, at vi kommer for sent ind. Det er der, vi skal være meget mere enige om, hvad borgeren har behov for og skal støttes i,« siger Bente Fournaise.

Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, er enig i, at det er på overgangene, man skal holde fokus.

»Vi ved, at det er i overgangene, at der desværre sker flest fejl. Det skal klart være et fokusområde, men det synes jeg også, det er, når man ser på de fem sundhedsaftaler. Der står det meget centralt, hvordan man sikrer den gode udskrivning, den gode overlevering og god information til hinanden,« siger Ulla Astman.

Sundhedsaftalerne er aftaler mellem de fem regioner og kommunekontaktrådene (KKR) i hver region, som skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Det er også her, man skal aftale, hvilke opgaver der skal overtages af kommunerne fra regionerne, så man sikrer sig mod opgaveglidning. Det har tidligere været et problem, viser rundspørgen blandt sundhedscheferne. Her svarer 46 procent, at over halvdelen af de opgaver, de på nuværende tidspunkt har overtaget fra regionerne, er kommet til uden aftale, mens 16 procent mener, at det gælder for alle de nye opgaver.

Det giver problemer, hvis rammerne ikke er klare, siger Bente Fournaise fra Kerteminde Kommune.

»Vi kan risikere, at vi så skal løse en opgave, som vi ikke har kompetencerne til at udføre. Det er risikofyldt for borgeren,« siger Bente Fournaise.

Økonomiaftale skal tage højde for sundhedsopgaver

I øjeblikket forhandler både Danske Regioner og KL med regeringen om økonomien for 2017. Her er sammenhængen i sundhedsvæsenet et centralt emne, og ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen er det vigtigt at fokusere på, hvad der virker.

»Vi savner dokumentation af, hvad der virker. Hvis man vil afsætte flere midler til området, er det vigtigt, at man enten forsøger at kanalisere det hen, hvor der er gode erfaringer, eller laver egentlige forsøg, som man evaluerer på. I nogle kommuner har de for eksempel gode erfaringer med at udstationere sygeplejersker på hospitalerne, der forbereder, hvad der skal ske i kommunen, ligeså snart patienten er ved at være klar til udskrivelse, så hjemmehjælpen, hjælpemidler og hjemmeplejen er sat på skinner fra dag ét,« siger Kjeld Møller Pedersen.

I Kerteminde Kommune håber sundheds- og rehabiliteringschef Bente Fournaise, at man sikrer flere midler til kommunernes arbejde på både sundheds- og ældreområdet.

»Vi får rigtig mange nye opgaver, men skal faktisk gøre det for færre ressourcer. Vi har i rigtig mange år arbejdet med rehabilitering, velfærdsteknologi og mange indsatser, der skal gøre, at vi kan gøre tingene mere effektivt. Vi er nået ekstremt langt, men der ligger ikke et stort potentiale på det område længere. Vi er nu dér, hvor det bliver til ren servicereduktion, hvis man sparer. Det er bedrøveligt, for så kommer det virkelig til at gå ud over borgerne,« siger Bente Fournaise.

Ulla Astman, mener ikke, at det er rigtigt, når KL’s formand Martin Damm siger, at mængden af opgaver og de økonomiske rammer på sundhedsområdet er ude af takt.

»Når vi ser isoleret på sundhedsområdet, har kommunerne fået næsten en milliard i økonomiaftalerne 2013-2015 til blandt andet at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og til at løfte de opgaver, der generelt er i kommunernes sundhedsindsats. Regionerne bidrager samtidig med over 200 udgående funktioner og tættere koordineret samarbejde, så jeg har lidt svært ved at se problemet,« siger Ulla Astman.

Det kan KL’s formand Martin Damm derimod.

»Det er rigtigt, at vi har fået de penge, men det står slet ikke mål med udviklingen i opgavernes omfang. Samtidig kan jeg jo blot konstatere, at mens vi har fyret 30.000 mennesker i kommunerne og bruger 10 milliarder mindre årligt end for få år siden, så er både stat og regioner vokset i omfang,« siger Martin Damm.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen - sundhedsområdet