16. maj 2016

Flere og flere psykisk syge presser kommunerne

Det psykiatriske system får flere og flere patienter, og det sætter den kommunale socialpsykiatri under pres, fordi de økonomiske rammer ikke ændrer sig i samme takt som antallet af patienter. Det er svært at levere en ordentlig service, og patienter risikerer at ende i tilbud, som ikke er gearet til at tage sig af dem, lyder det fra flere sider.

Antallet af patienter i det psykiatriske system går kun en vej, og det er op. Fra 2007 til 2014 steg antallet af patienter, der minimum en gang i løbet af året var i kontakt med hospitalspsykiatrien, fra 100.566 til 143.232. En stigning på 42 procent. Og der er ikke kun blevet flere patienter. Aktiviteten er nemlig også steget markant, da der i 2014 var 244 kontakter til hospitalspsykiatrien pr. 1.000 borgere i løbet af året mod 163 kontakter i 2007.

Den store stigning i antal patienter og aktivitet i hospitalspsykiatrien sætter pres på hele det psykiatriske område, hvilket man mærker tydeligt i SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, hvis medlemmer typisk er pårørende, psykisk sårbare og fagprofessionelle inden for psykiatrien.

»Vi mærker tydeligt, at man i psykiatrien er presset i forhold til at kunne levere en ordentlig service. Det gælder både i hospitalspsykiatrien, men fortsætter jo også ud i systemet, hvor vi oplever, at kommunerne har svært ved at kapere presset. For selv om der er kommet lidt flere penge til hospitalspsykiatrien, så står det ikke mål med stigningen i antallet af borgere, der har brug for hjælp. Samtidig fik kommunerne kun lidt af de ekstraordinære bevillinger, der blev givet til psykiatriområdet,« siger Knud Kristensen, landsformand for SIND.

At presset i kommunerne er til at tage og føle på, kan man skrive under på i Næstved Kommune, hvor antallet af personer, der har en psykisk lidelse i større eller mindre grad og derfor har brug for hjælp fra kommunen, har været støt stigende de seneste år, fortæller handicap- og psykiatrichef Jette Frost Andersen.

»Det gør det svært for os at få det til at hænge sammen økonomisk. For selv om der kommer flere borgere, der har brug for hjælp, så har de økonomiske rammer ikke ændret sig. Det vil sige, at de skal hjælpes for de samme penge, og derfor er vi nødt til at sænke serviceniveauet for at kunne hjælpe det stigende antal,« siger Jette Frost Andersen.

Nye behandlinger øger aktiviteten

Det er nødvendigt, at der kommer bedre sammenhæng mellem økonomien og opgavens omfang i kommunerne, mener Thomas Adelskov, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune. Og han slår fast, at det stigende udgiftspres på blandt andet psykiatriområdet er et af de temaer, som KL’s forhandlere vil tage op, når de i disse uger forhandler med regeringen om kommunernes økonomiske rammer for 2017.

»Tallene viser en stor stigning, som helt åbenbart også kan mærkes i kommunerne. Det er vigtigt, at der er nok ressourcer til at løse denne opgave, som jo handler om nogle af de allersvageste i vores samfund. Kommunerne er i forvejen ramt af et stort udgiftspres blandt andet på grund af flere ældre og flygtninge, og med omprioriteringsbidraget er der forventninger om, at vi skal spare endnu mere. Men der skal altså være sammenhæng mellem ressourcerne og opgavens omfang,« siger Thomas Adelskov.

Jakob Kjellberg, professor og programleder for sundhed på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), forklarer, at stigningen primært sker på en række lidelser, som man i højere grad er begyndt at diagnosticere.

»Det er en stigning, vi har set gennem rigtig mange år, og som bare ser ud til at fortsætte. Ser vi på mange af de tunge sygdomme som skizofreni og andre, så ligger de relativt stabilt i omfang, så det er ikke dér, der er sket en eksplosion. Der er derimod i diagnoser som ADHD, stress, angst og depressionslidelser. For eksempel er ADHD også er gået ind på voksenområdet, hvilket man ikke diagnosticerede for bare 10 år siden,« siger Jakob Kjellberg.

De mange nye diagnoser handler også meget om, at man i dag har flere behandlinger at tilbyde både børn og voksne med disse lidelser.

»Med brugen af ritalin begyndte man så at sige at diagnosticere børn med ADHD. Det havde man ikke så meget behov for at gøre, før man havde noget at tilbyde dem. Tilsvarende er man nu begyndt med de voksne, for uden en diagnose får du ikke behandlingen,« siger Jakob Kjellberg.

Langt flere ambulante besøg

I Næstved Kommune oplever handicap- og psykiatrichef Jette Frost Andersen også, at den generelle udvikling i samfundet er medvirkende til, at flere får brug for psykiatrien.

»Der er ingen tvivl om, at det pres, vi samfundsmæssigt lægger på mennesker om at præstere og være med, betyder, at nogle falder ud, fordi de ikke er parate til at leve op til de krav og det pres. Vi har en gruppe af unge, som ikke rigtig har fået fodfæste i livet, og der er ikke altid nogen til at støtte op om dem. Familien er ofte mere eller mindre splittet, og man har ikke rigtig fået den hjælp, man skulle have for at komme godt i gang med sit eget liv,« siger Jette Frost Andersen.

Selv om målet med de mange nye behandlinger selvfølgelig er at forbedre livet for patienterne, så er det også med til at sætte psykiatrien under pres. Det samme er udstedelsen af behandlingsgarantier og en udvikling i antallet af ansatte, som slet ikke står mål med aktivitetsstigningen.

»Det er helt fair at sige, at ressourcerne er pressede, og der er ikke altid de personaleressourcer, man gerne ville have. Og mig at se er der heller ingen tvivl om, at det nogle gange kan være svært at få indlagt patienter, fordi der ikke er kapacitet. Og nogle gange kommer man hjem hurtigere end ideelt set, hvis man havde haft kapaciteten og flere ressourcer,« siger Jakob Kjellberg.

Momentum-analysen viser, at det ikke mindst er aktiviteten inden for ambulante besøg, der er steget voldsomt. Fra 2007 til 2014 er antallet af ambulante besøg i psykiatrien steget med 57 procent, mens antallet af indlæggelser til sammenligning kun er vokset med 24 procent. Hos SIND har man også noteret sig stigningen i antallet af ambulante behandlinger. Landsformand Knud Kristensen understreger, at han er enig i, at hvis man kan nøjes med at blive ambulant behandlet, skal man selvfølgelig ikke indlægges.

»Men det er vores indtryk, at skiftet sker mere, end der er basis for rent sundhedsfagligt, fordi man også er nødt til det af økonomiske grunde. Vi ser derfor, at nogle henvender sig på de akutte modtagelser og ikke kan få lov til at blive indlagt, selv om de har stærke selvmordstanker eller lignende. Og andre bliver udskrevet, før de er klar til det, og før de pårørende og de kommunale tilbud er klar til det,« siger Knud Kristensen.

I Næstved Kommune oplever man også, at man modtager en svagere gruppe i socialpsykiatrien end tidligere. Det siger handicap- og psykiatrichef Jette Frost Andersen.

»Dem, der har brug for botilbud på kort eller lang sigt, er de dårligste, og er som regel diagnosticerede og har været igennem lange forløb i behandlingspsykiatrien. Jeg tror, at vi i et eller andet omfang generelt må sige, at de har det dårligere, end de har haft for år tilbage. Og det kan hænge sammen med, at de bliver udskrevet tidligere,« siger Jette Frost Andersen.

Meget syge udfordrer bosteder

Hos SIND oplever landsformand Knud Kristensen, at der også er sket en udvikling på de kommunale bosteder, som han ikke oplever som lige så specialiserede som tidligere.

»Hvor vi i gamle dage havde nogle botilbud, hvor man var supergode til folk med skizofreni og andre specifikke lidelser, så ser vi mere og mere, at de kommunale botilbud får alle typer patienter. Det går ud over de meget syge, for de får ikke den behandling, de skal have. Men det går også ud over de andre, for når de meget syge tyranniserer et botilbud, rammer det både medbeboere og personale,« siger Knud Kristensen.

KL-udvalgsformand Thomas Adelskov erkender blankt, at de kommunale botilbud har en stor udfordring med at rumme patienter, som er meget syge, og det har blandt andet medført en række tragiske drab på ansatte i de senere år.

»Nogle borgere har simpelthen så store problemer, at de hverken kan eller skal kunne rummes på kommunernes socialpsykiatriske bosteder. De bør som udgangspunkt være indlagt noget længere i behandlingspsykiatrien, og så bør der oprettes en ny type institutioner, hvor man kan fortsætte behandlingen, men samtidig hele tiden arbejde hen mod, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Vi er nødt til at gøre noget for at forbedre sikkerheden for både ansatte og beboere på bostederne,« siger Thomas Adelskov.

Af Jens Baes-Jørgensen og Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien