28. maj 2016

Erhvervsindsats skal forenkles og forankres i kommunerne

Erhvervsfremmesystemet skal effektiviseres til gavn for virksomhederne, og der skal gøres op med unødigt bureaukrati. Kommunerne er tættest på virksomhederne, og indsatsen bør forankres her, lyder det i nyt indspil fra KL.

Det danske erhvervsfremmesystem er i dag et virvar af aktører og projekter, som er svært at navigere i for virksomhederne. Det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne, og derfor er der brug for en oprydning og forenkling, lyder det i KL’s nye indspil til fremtidens erhvervsfremme ”En effektiv og sammenhængende erhvervsindsats”, som offentliggøres i dag.

”Kommunerne har i forvejen en tæt daglig kontakt til virksomhederne og ansvaret for store dele af de rammer, der er med til at sikre virksomhederne vækst. Derfor er det helt naturligt, at kommunerne får et større ansvar for vækst- og erhvervsudvikling, for det vil sikre bedre sammenhæng mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse og betyde, at virksomhederne kun skal henvende sig ét sted,” siger KL-formand Martin Damm.

Samtidig ønsker KL sammen med staten at udvikle en landsdækkende model for effektmålinger af den lokale erhvervsservice. Det er centralt for kommunerne, at der er sikkerhed for, at den lokale erhvervsindsats har den størst mulige effekt for erhvervslivet.

”Kommunerne har allerede vist, at de har et stort fokus på at sikre bedst mulige vilkår for virksomhederne, så der kan komme vækst i hele Danmark. Siden 2010 har kommunerne reduceret virksomhedernes dækningsafgift med i alt næsten 900 millioner kroner, og det vil være en god idé at måle, hvor stor effekt det og andre initiativer har,” siger Martin Damm.

Business regions skal være nøglespillere

Et andet centralt punkt i KL’s nye erhvervsfremme-indspil er en prioritering af business regions. Samtlige kommuner og flere regioner er i dag medlemmer af en business region, hvor man med udgangspunkt i naturlige arbejdskraftoplande blandt andet samarbejder om overordnet erhvervsudvikling, infrastruktur, kommuneplanlægning, adgang til arbejdskraft, uddannelsesplanlægning, branding og kommunernes virksomhedsrelaterede myndighedsopgaver.

”Business regions er den gode løsning til en bedre koordination af erhvervsindsatserne på tværs af kommunegrænser, fordi kommunalpolitikerne sidder med i ledelsen. Derfor er der kort fra de fælles politiske beslutninger til implementeringen i de enkelte kommuner, og det kan sikre mod nogle af de uheldige overlap af indsatser, som vi ser i dag. Det vil også gøre det mere overskueligt for virksomhederne,” siger Martin Damm.

Han inviterer også erhvervs- og arbejdstagerorganisationer og staten til en dialog om et tættere og mere formaliseret samarbejde med de enkelte business regions:

”Vi har alle en interesse i, at vi samler kræfterne mest muligt for at nå det helt afgørende mål – at skabe vækst for dansk erhvervsliv.”

Penge skal udmøntes via business regions

Hvis man skal opnå fuld effekt af de nye business regions, kræver det også, at en del af de 734 millioner, som i dag udgør det kommunale udviklingsbidrag til regionernes udviklingsaktiviteter, i stedet udmøntes via business regions.

”I dag afleverer kommunerne pengene til regionerne, som så bagefter udmønter dem til forskellige projekter via væksthusene og andre kommunale aktører. Det er både bureaukratisk og ikke særlig effektivt, og derfor vil det give god mening, at de enkelte business regions i et samarbejde med kommuner, staten og erhvervs- og arbejdstagerorganisationer sikrer, at pengene understøtter den eksisterende erhvervsservice i kommunerne,” siger Martin Damm.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    En effektiv og sammenhængende erhvervsindsats - 2016