30. maj 2016

Borgmestre: Livsvigtigt at fortsætte finansieringstilskud

Det vil få katastrofale konsekvenser i landets mest udsatte kommuner, hvis regeringen gør alvor af at fjerne et årligt finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner, advarer borgmestre i Jammerbugt og Guldborgsund. En fjernelse af tilskuddet vil lægge yderligere pres på kommuner med en lav likviditet, lyder det fra forsker.

Det vil gå hårdt ud over de mest vanskeligt stillede kommuner og føre til en endnu større skævvridning af Danmark, hvis regeringen gør alvor af at fjerne finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner til kommunerne.

Sådan lyder det fra en række borgmestre, efter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har luftet muligheden for at fjerne det ekstraordinære finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner i forbindelse med de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

»Kommunerne er jo meget differentieret udfordret, og mange kommuner har brug for dette tilskud,« siger borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune og uddyber:

»Det er et livsvigtigt beløb for Jammerbugt, og hvis vi ikke får det, kommer det til at gå ud over kernevelfærden. Så jeg vil kraftigt opfordre landspolitikerne til at kigge ud over Christiansborgs tykke mure, hvis de ikke kan få øje på behovet for finansieringstilskuddet. Her i Nordjylland er der i hvert fald ingen tvivl om, at der er behov for det, og det vil blive ekstremt svært at lægge budget uden,« siger Mogens Gade.

Borgmester John Brædder (lokalliste) i Guldborgsund Kommune ligger helt på samme linje. Han siger, at han fik noget af et chok, da han så finansministerens melding. For hans kommune betyder finansieringstilskuddet 58 millioner kroner om året, som kommunen får som en fast del af bloktilskuddet. Hvis man fjerner det, skævvrider man Danmark endnu mere, advarer han.

»Så sent som for to år siden fik vi et brev fra Indenrigsministeriet, fordi vi havde en likviditet på under 1.000 kroner pr. borger, og det har vi gjort meget for at rette op på. Derfor er det en ganske, ganske alvorlig situation for os, og det vil føre til endnu større besparelser på kernevelfærden, end omprioriteringsbidraget vil betyde for os,« siger John Brædder.

Han henviser til, at Guldborgsund Kommune har gennemført massive besparelser i de seneste år. For seks år siden havde kommunen et budget på 3,8 milliarder kroner, og siden da har kommunen skåret 400 millioner kroner og 850 medarbejdere.

»Så jeg kan slet ikke genkende det med, at kommunerne bare har ladet stå til og har masser af sul på kroppen. Vi har i den grad skåret ind til benet, og det vil være en katastrofe for os, hvis finansieringstilskuddet forsvinder,« siger borgmesteren.

Finansminister: Tiden er løbet fra tilskud

Baggrunden for finansieringstilskuddet, som kom ind i kommunernes økonomi i 2013, var, at mange kommuner var pressede, blandt andet fordi der blev trukket likviditet ud af kommunerne, fordi en række udbetalingsopgaver blev taget fra kommunerne og lagt over i Udbetaling Danmark.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, at tiden er løbet fra det særlige tilskud. Han henviser til, at kommunerne i alt har cirka 37 milliarder kroner i likvide midler. Derfor er der ikke behov for, at regeringen skal komme med et yderligere tilskud på 3,5 milliarder kroner.

Venstres finansordfører Jacob Jensen uddyber finansministerens melding med, at finansieringstilskuddet ikke har den samme relevans i dag, som da det blev indført. Han tilføjer, at det er et samlet samfundsansvar at få frigjort disse midler, når statskassen mangler midler. Samtidig erkender han dog, at der i forhold til mindre bemidlede kommuner er en udfordring.

»De 98 kommuner er meget forskellige. Der er kommuner som København, der har en høj likviditet, men der er andre med en lav likviditet. Det er en af udfordringerne, at forholdene i kommunerne er forskellige, og det må vi se nærmere på i forhandlingerne med kommunerne,« siger Jacob Jensen.

Han peger på, at Venstre er åben over at skrue en model sammen, så der kan målrettes en indsats i forhold til de kommuner, der har en lav likviditet.

»Et af redskaberne kan være at se nærmere på, om udligningssystemet skal tilpasses i forhold til de kommuner, der har det svært. Et andet redskab kan være, at man i forbindelse med omprioriteringsbidraget understøtter de kommuner, der har en lav likviditet, så de får bedre muligheder,« siger Venstres finansordfører.

Likviditet er skævt fordelt

Kommunernes gennemsnitlige likviditet udgør aktuelt 37,5 milliarder kroner. Det svarer til en samlet likviditet på 6.627 kroner pr. indbygger. De fleste kommuner har haft stigende likviditet de seneste år, mens et mindre antal kommuner har oplevet, at deres likviditet er faldet. Og likviditeten er fortsat meget skævt fordelt. Opgjort pr. indbygger har kommunen med den højeste likviditet (Tårnby) et likviditetsniveau, der er næsten 35 gange højere end kommunen med den laveste likviditet (Hjørring). Og mens de nordjyske kommuner i gennemsnit kun har 2.649 kroner pr. indbygger i likviditet, har kommuner i Region Hovedstaden 9.758 kroner pr. indbygger.

KL-formand Martin Damm hæfter sig netop ved, at der er meget stor forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner har i kassen, og for en række kommuner er finansieringstilskuddet helt afgørende. Derfor prioriterer KL meget højt i økonomiforhandlingerne med regeringen, at finansieringstilskuddet skal videreføres.

»Regeringens udgangspunkt er jo ikke bare, at finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner skal væk. Det kommer oven i, at de også vil tage 2,4 milliarder fra kommunerne i omprioriteringsbidrag og beskære vores anlægsinvesteringer med endnu et milliardbeløb. Det stemmer jo slet ikke med, at kommunerne oplever et stigende udgiftspres på en lang række områder,« siger Martin Damm.

Programchef Kurt Houlberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) konstaterer, at set under et er kommunerne ikke nær så pressede, som da finansieringstilskuddet blev indført. Årligt bruger kommunerne mindre på service, og størstedelen af kommunerne er endt med at have et mindre forbrug, hvilket har gavnet kommunernes likviditet. Men tilbage er der nogle kommuner, som slås med en lav likviditet.

»Kommuner er forskellige, og nogle vil blive ramt hårdere end andre, hvis finansieringstilskuddet forsvinder. Det vil have mindre betydning for kommuner med en velpolstret kasse, men de vanskeligt stillede kommuner, som oplever en tilbagegang økonomisk, erhvervsmæssigt og befolkningsmæssigt, kan blive ramt hårdt. De vil blive presset ud i svære vilkår,« siger Kurt Houlberg.

Han mener, at der i forhandlingerne mellem KL og regeringen kan være en bane åben for en aftale om en ordning, der skal kompensere nogle af de kommuner, der har en svag likviditet.

KL-formand Martin Damm slår dog fast, at en stor del af finansieringstilskuddet allerede er målrettet til de kommuner, som har de sværeste vilkår.

»For KL er udgangspunktet, at vi skal beholde finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner, som det er skruet sammen i dag. Kommunerne er samlet set under så stort økonomisk pres, at de penge er afgørende for rigtig mange kommuner. Ellers er konsekvensen ganske enkelt, at der skal skæres markant ned på kernevelfærden,« siger Martin Damm.

Af Søren Peder Sørensen. sps@kl.dk og Søren Kudahl