26. maj 2016

Børn skal være en del af det almene fællesskab

Ekspertgruppen om inklusion gav for nylig deres rapport og anbefalinger til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V). I alt indeholder rapporten knap 100 anbefalinger til stat, til den kommunale forvaltning og til skoleledelsen. Af Marie Stub Bager, fuldmægtig i KL’s økonomiske sekretariat

Regeringen fremlagde i sit regeringsgrundlag ”Sammen om Danmark” et ønske om et eftersyn af inklusion i folkeskolen. Det er baggrunden for den ekspertgruppe bestående af en række kommunale praktikere, som minister Ellen Trane Nørby (V) nedsatte i efteråret 2015. Ekspertgruppen har haft til opgave af afdække proportionerne i omstillingen til inklusion, identificere hovedproblemer og komme med anbefalinger til den praktiske implementering. 

Ekspertgruppens kortlægning viser, at der er knap 6.800 færre elever i de segregerede tilbud i 2014/2015 sammenlignet med i 2010/2011. Det antal svarer til cirka fem børn pr. folkeskole eller ét barn i hver anden klasse. Afdækningen viser også, at det specielt er lykkedes at segregere færre drenge, færre med anden etnisk herkomst og færre elever af forældre med kort eller ingen uddannelse. Desuden ser det ud til, at omstillingen til øget inklusion ikke har påvirket elevernes faglighed og trivsel negativt.

Foruden kortlægningen peger ekspertgruppens rapport også på en række udfordringer i inklusionsindsatsen og kommer desuden med knap 100 anbefalinger til staten, de kommunale forvaltninger og til skoleledelsen på tværs af udvalgte temaer. 

Fokus på progression og trivsel

En af ekspertgruppens anbefalinger er, at regeringen bør bevæge sig væk fra 96 procent-målsætningen og i stedet sætte fokus på den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Ekspertgruppen mener, at der skal være mindre fokus på et måltal eller en organisationsform, og at inklusionsarbejdet i kommunerne fremover skal have fokus på, at der skabes læringsmiljøer for alle elever. Dermed fremhæver formand for ekspertgruppen og formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, at ambitionen i forhold til inklusion er endnu større. 

I rapporten fremhæves det, at kommuner og skoler overordnet set har arbejdet sig hen imod målsætningen om på nationalt plan at øge andelen af elever i den almene undervisning til 96 procent. Status er, at 95,2 procent af eleverne var en del af den almene undervisning i 2014/2015, hvilket stort set svarer til niveauet i 2007/2008, jf. bilaget nederst i artiklen. Kommunerne er lykkedes med at vende en udvikling, som gik den forkerte vej, fordi for mange børn blev ekskluderet fra folkeskolen. 

Ændret sprogbrug

Derudover sætter ekspertgruppen fokus på sprogbrugen omkring inklusion, som er blevet meget negativ. Det fremhæves i eftersynet, at der i folkeskolen er et uudnyttet potentiale i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. I dag mangler der mange steder et grundlæggende skifte i tilgangen til inklusion. Der bør fremadrettet være et fokus på, at inklusion handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning og en langt større tydelighed om, hvordan almenmiljøet understøtter elevernes forskellige behov.

Det fremhæves i rapporten, at mål, strategier og prioriteringer flere steder kan være udfordrede af mange dagsordener og reformkrav. Det er derfor et centralt tema i ekspertgruppens anbefalinger, at der er brug for en mere tydelig prioritering af indsatser på alle niveauer. Det gælder både hos politikerne, i forvaltningen og hos skoleledelsen. Disse prioriteringer skal kommunikeres tydeligt til skolens medarbejdere, til eleverne og til forældrene. Et element, som ekspertgruppen ligeledes fremhæver, er, at den praksisnære kompetenceudvikling skal styrkes, så landets lærere og pædagoger bliver endnu bedre til inklusionsopgaven. 

Fasthold den gode udvikling

Kommunerne er nået langt med arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, men er endnu ikke i mål. Ekspertgruppens rapport og de anbefalinger, som følger med, er derfor en god anledning til, at man i kommunerne – hos politikerne, i forvaltningen og på skolerne – i den kommende tid gør status på arbejdet med at skabe en inkluderende skole. Det gælder for eksempel, hvor langt kommunen er med at skabe inkluderende læringsmiljøer, og hvordan man følger op på arbejdet med inklusion.

Selv om 96 procent-målsætningen erstattes, er det vigtigt, at målet fortsat er, at flest mulige børn skal være en del af det almene fællesskab. Nogle elever har måske behov for at være en del af det almene fællesskab en stor del af tiden, men i den resterende del kan de have behov for særlige tiltag. 

Ekspertgruppen anbefaler kommunerne, at der er en tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Konkret anbefaler ekspertgruppen, at der lokalpolitisk sættes tydelige mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats. Disse mål og strategier skal afspejle målene i folkeskolereformen og ambitionen om, at flest mulige elever skal undervises i den almene folkeskole. Ligeledes bør der lokalpolitisk følges op på mål og strategi, som dermed danner grundlag for dialog med skoleledelserne. Ekspertgruppen peger på, at kommunerne i højere grad kan tydeliggøre, hvilke indsatser og tiltag der iværksættes for at styrke almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer.

Centrale nøgletal 

Der er god grund til at følge tæt med i, hvordan det går med inklusionsarbejdet i folkeskolen.  Kommunerne kan blandt andet vælge at gøre status på dette i kvalitetsrapporten, hvor resultaterne efterfølgende kan drøftes i organisationen. For at understøtte kommunerne i at få et overblik over, hvilke nøgletal der er i arbejdet med inklusion, udsender KL en række aktuelle nøgletal til alle forvaltninger under overskriften ”Tal for din folkeskole”. Her kan hver kommune finde sine egne resultater og sammenligne sig med alle andre kommuner og med de kommuner, der ligner den pågældende kommune mest socioøkonomisk. Sammen med nøgletallene udsendes et materiale om, hvordan nøgletallene kan bruges i kommunens videre arbejde med at skabe en skole for alle.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    ØP bilag (4)